Vulkanen Laki (Lakagígar) ser ved første øjekast ikke ud af noget ekstraordinært. MEN! Her er der ved nærmere eftersyn tale om en af de absolut kraftigste vulkaner, der tilbage i år 1783 forårsagede et af de største og mest ødelæggende vulkanudbrud i verdenshistorien.
Grunden til, at Laki-vulkanen kan synes forholdsvis harmløs, er, at man skal i luften for at få det samlede overblik. Her er der nemlig tale om 130 kratere fordelt over en linje på 25 km. Det hele er gemt inde i det islandske højland, lidt vest for Vatnajökull-gletsjeren og 35 km i fugleflugtslinje nord for byen Kirkjubæjarklaustur.
Historisk voldsomme kræfter
Den 8. juni 1783 er en markant dato for vulkaninteresserede verden over. Det var datoen, hvor Laki-vulkanen begyndte sit 8 måneder lange og særdeles ødelæggende udbrud. Udbruddet satte sine spor i Island og i resten af Europa. En 25 kilometer lang revne åbnede sig til jordens indre, med omkring 130 kratere, hvorfra Laki-vulkanen spyede enorme mængder lava, aske og giftige gasser ud i atmosfæren. Dette havde store og meget ødelæggende konsekvenser for den islandske befolkning.
20% af den islandske befolkning omkom
Man estimerer, at befolkningstallet i Island på dette tidspunkt var ca. 50.000 mennesker (372.000 i dag). Cirka 20% af befolkningen i Island, mere end 9.000 mennesker, omkom på grund af de indirekte virkninger af Laki-udbruddet. Samme skæbne led omkring 80% af fårene, 50% af kvæget og 50% af hestene. Dette skyldtes en uhyggelig cocktail af aske, syreregn med svovl og salpeter, blandet med sand. Husdyrene døde primært af at spise det forurenede græs, hvilket forårsagede en efterfølgende hungersnød, der kostede mange menneskeliv. Alt vandet blev lunkent og fik en lyseblå nuance. Mens lavemarken bredte sig og nærmede sig bebyggelsen, brændte og visnede græsmarkerne og blev askegrå.
Eldhraun
Lavamarken endte med at blive på hele 565 km² og kan i dag opleves med stor fascination og vidner om de enorme kræfter, der var på spil i disse måneder tilbage i år 1783/1784. Dette lavaområde, der har fået navnet Eldhraun (brændende lava på dansk), kan man ikke undgå at se fra ringvejen på sin kør-selv-ferie i Island. Starten af lavaområdet kan opleves små 20 km før byen Kirkjubæjarklaustur, når man kører fra vest mod øst.
Store konsekvenser andre steder i verden
Laki-vulkanens udbrud havde en dybtgående indvirkning på miljøet og klimaet. Der blev dannet massive mængder af svovldioxid, hvilket førte til dannelse af surt regn og omfattende jorderosion. Ikke kun Island oplevede konsekvenserne af Laki-udbruddet, da det havde en kølende effekt på klimaet lang ud over landets grænser. Dette medførte et fald i temperaturen i Europa og Nordamerika og antages også at have påvirket monsunregnene i Afrika og Indien. Dette førte blandt andet til nedsat gennemstrømning i Nilen og medvirkede til hungersnøden i Egypten i 1784, der resulterede i døden for omkring en sjettedel af landets befolkning. Det er også muligt, at Laki-udbruddet har forværret den store Tenmei-hungersnød i Japan fra 1782-1788.
Varmeste sommer nogensinde i Island
Sommeren i 1783 blev den varmeste nogensinde i Island, og en sjælden højtrykszone fik derfor vinden til at blæse mod sydøst. Den giftige sky fra Laki drev indover Norge og Danmark og spredte sig sydpå. Den 17. juni ramte skyen Berlin, den 18. juni Paris, og den ramte Storbritannien den 23. juni. Tågeskyen var så tyk, at skibene måtte blive i havn, da de var ude af stand til at navigere. Solen blev beskrevet som blodfarvet. Det blev anslået, at 23.000 briter døde af den forgiftede sky fra Laki. Vejret blev i det hele taget meget forstyrret, fra meget varmt sommervejr til en særdeles kold vinter efterfølgende.
Konsekvanserne var enorme
Laki-vulkanen bidrog til flere år med ekstremt vejr i Europa. I Frankrig førte det til en mislykket høst i 1785. Dette medførte stigende fattigdom og hungersnød blandt landarbejderne, hvilket kan have bidraget til den franske revolution i 1789.
I Nordamerika var vinteren en af de længste og koldeste nogensinde. Det var den længste periode med temperaturer under nul grader Celsius i New England. Der var stor ophobning af sne, og den længste nedfrysning af Chesapeake Bay. En kolossal snestorm ramte syden, og Mississippi-floden frøs til ved New Orleans – og der blev rapporteret isflager i den Mexicanske Golf.
Vi skal lære af det i dag
Konsekvenserne af udbruddet fra vulkanen Laki i 1783 er kendt af overraskende få i vores tid. Det er heller ikke det, der står øverst i de islandske turistbrochurer. Men ikke desto mindre satte dette vulkanudbrud sit aftryk på historien i høj grad. Laki-vulkanens udbrud vidner om, hvor store kræfter der er på spil, når naturen for alvor tager fat. Denne hændelse bør også give anledning til eftertanke i forhold til de forandringer, vi som mennesker selv påvirker i miljøet og klimaet. Konsekvenserne er uundgåelige.