Gyldne cirkel

Dagture og aktiviteter
Det majestætiske Gullfoss - foto: Lars Viberg - ISLANDSREJSER

Den Gyldne Cirkel Island – “must see” seværdigheder

Den Gyldne Cirkel i Island er en fælles betegnelse for de 3 meget kendte seværdigheder i forholdsvis kort afstand fra Reykjavik:

  • Gullfoss – det mægtige vandfald ved Hvitá-elven. Her har man en storslået udsigt over vandfaldet og kan betragte det, både på afstand og høje oppe fra og også helt tæt på, hvor man tydeligt kan fornemme den store kraft fra vandmasserne. Hvitá-elven er også kendt som et godt river rafting spot i en blidere udgave hvor alle kan være med.
  • Geysir – det geotermiske område med den særdeles aktive og storslåede gejser, Strokkur der skyder en vand- og dampsøjle højt op i luften hvert 5. til 8. minut. Gejseren Geysir, der yderst sjældent er aktiv, har på verdensplan lagt navn til betegnelsen gejsere.
  • Thingvellir –  et geologisk og historisk meget spændende område der også er på UNESCO verdensarvlisten. Her kan man se de tektoniske plader mellem Amerika og Europa skilles. Her gan man gå i en slugt mellem pladerne. Stedet er også kendt for at være et af de bedste dykkerspots i verden.

De fleste der besøger Island – ikke minds første gang, har disse seværdigheder i Den Gyldne Cirkel på listen over steder de bare må se. Dette er ikke uden grund, for de er i sandhed seværdige. Gullfoss, Geysir og Thingvellir er samtidig nogle af de mest besøgte områder i Island – specielt i højsæsonen, så forvent ikke at I har disse steder for jer selv 😉 men her er heldigvis god plads i områderne.

Her finder du forskellige udgaver af spændende dagture/kombiture til Den Gyldne Cirkel Island.