Vælg en side

Turisme i Island

Bjergene på Snæfellsnes i baggrunden - foto/design: Lars Viberg - ISLANDSREJSER

Turisme i Island

 – sat i perspektiv

Turisme i Island - her er noget fakta“Jamen, vælter det ikke rundt med turister i Island”…?
Det er en bemærkning vi efterhånden har hørt ret mange gange gennem årene. Der var for år tilbage svulstige overskrifter i medierne med ord som “Kæmpe turistboom i Island” og “Turisterne invaderer Island”…
Og ja, der var i den periode en voldsom stigning af besøgende til landet i forhold til tidligere, hvor Island var forholdsvis lidt besøgt. Den helt store stigning startede fra lidt efter år 2000, hvor man gik fra 300.000 turister om året og til i dag hvor der er ca. 2,3 mill. turister der besøger Island om året på et normalt år.

Dette gav visse udfordringer i forhold til infrastrukturen – en udfordring islændingene i høj grad tog op og vedvarende arbejder på. Denne stigning var ganske enkelt kærkommen for landet, der i 2008 var meget tæt på at gå statsbankerot.

Havde medierne ret? Vi har sat det i perspektiv.

  • Island besøges af ca. 2,3 mio. turister på et normalt år.
  • Legoland i Billund besøges hvert år af stort set samme antal turister som årligt besøger hele Island.
  • Til sammenligning har vi i Danmark minimum 10 mio. overnattende turister om året.
  • Bornholm har 600.000 turister om året.
  • Tivoli i København besøges af tæt ved 5 mio. om året.
  • Island er i øvrigt 2½ x større end Danmark

Andre tal til sammenligning:

  • Barcelona: 30 millioner turister
  • Venedig: 25 millioner turister
  • Berlin: 12 millioner turister

Sandheden er, at Island har masser af plads – og plads til langt flere turister end det forholdsvis moderate antal der besøger landet. Det vigtigste er, at det sker i pagt med befolkningen og infrastrukturen, og ikke mindst at turisterne bliver bredt ud i det store land og ikke kun i området omkring Reykjavik, Den Gyldne Cirkel og en del af sydkysten.

Hvor er de fleste turister?

Turisme i Island - her er noget faktaDe fleste besøg i Island er korte stop-overs af turister der kombinerer en mellemlanding på vej mod USA, eller fra USA mod Europa, med et 1-4 dages ophold i Island, med base på hotel i Reykjavik.
Turisterne i Island er, som nævnt, mest koncentreret i og omkring hovedstaden Reykjavik – Den Gyldne Cirkel og sydkysten hen til Vik (se kortet herunder). I højsæsonen, juni, juli og august vil man derfor finde flest besøgende ved de mest kendte seværdigheder. Disse er Geysir, Gullfoss, Thingvellir Nationalpark (tilsammen kaldet Den Gyldne Cirkel) og et par af de kendte vandfald ved sydkysten (Skogafoss og Seljalandsfoss). Disse seværdigheder er i høj grad et besøg værd. Man kan taktisk planlægge et besøg, enten tidligt på dagen, eller hen på aftenen, hvor der er færre besøgende end midt på dagen. Selv om Reykjavik også er velbesøgt i højsæsonen, er denne levende, spændende og kulturrige by i høj grad også et besøg værd!

Turisme i Island - størrelsesforhold mellem Island og Danmark

Island er langt mere…

Turisme i Island - her er noget fakta…end Reykjavik og Den Gyldne Cirkel. Som I kan se på ovenstående kort, er det et forholdsvis afgrænset område af Island. Selv om seværdighederne i Den Gyldne Cirkel absolut er et absolut “must see”, er der SÅ meget mere at opleve ved at komme rundt i landet. Visse områder er endda ret oversete i forhold til den skønhed de har at byde på. Steder som både Øst- og Vestfjordene og Nord- og Vestisland med Snæfellsnes, er noget af det smukkeste Island. Her finder I høje bjerge, gletsjere, vulkaner, geotermisk aktivitet og geotermiske bade, rigt fugle- og dyreliv med millioner af søpapegøjer og andre søfugle, hvaler, sæler, rensdyr og polarræve – og selvfølgelig krydret med masser af får og islandske heste.

Vi kunne godt mistænkes…

Kør-selv ferie, bilferie, grupperejser, hotelophold og aktiviteter i Island med ISLANDSREJSER…for at være farvet omkring emnet, men sandheden er, at vi endnu har tilgode at høre fra én eneste kunde, at der er for mange turister i Island. Vi kommer selv til landet 2-3 gange om året, og nyder den gode plads vi altid oplever. Og vi besøger også Den Gyldne Cirkel, Blue Lagoon, Reykjavik og de smukke vandfald ved sydkysten – og plads har aldrig været et problem her. Man kan trods alt ikke forvente at betragte så storslåede seværdigheder helt alene – selvom vi faktisk har prøvet det nogle gange.
Vi ville ønske at medierne havde været mere nuanceret (eller besøgt landet) da de for år tilbage skrev om stigningen i turismen i Island. Selvom det er ved at være nogle år siden medierne var på banen med dette, hænger rygtet desværre stadig ved.
Besøg selv Island og bliv klogere 😉

Ferieformer…

Turisme i Island - her er noget faktaEn skøn ferieform i Island er efter vores mening en kør-selv ferie og den frihed bilen giver jer. Her står bilen klar til jer i lufthavnen hvor vi har booket jeres hoteller på vejen rundt på en aftalte rute. Selv korte ture – fx en forlænget weekend, kan anbefales at lave som en mini kør-selv ferie.  Her vælger I selv hvor og hvornår I ønsker at besøge diverse seværdigheder eller tage på sightseeing i naturen i almindelighed.
Vores egne grupperejser (rundrejse) er også yderst populære. Her kan man læne sig tilbage og lade sig kyndigt guide (på dansk) gennem landskabet rundt i Island og hvor alt er sørget for på forhånd.

Hvornår?

Grupperejser til Island med dansktalende guide - ISLANDSREJSERTurisme i Island breder sig over hele året. Vi kan fx varmt anbefale kør-selv ferie i de lidt oversete måneder maj og september. Her er det i øvrigt er noget billigere at besøge Island – og vejret kan være lige så godt som i højsæsonen. Det sene efterår, vinteren og tidlige forår, med nordlyset som bonus, er også en dejlig periode i Island.  Nordlyssæsonen strækker sig helt fra september til april. Vinteren i Island er normalt langt mildere end de fleste tror, grundet Golfstrømmen der passere tæt ved Island. Middeltemperaturen er fx i Reykjavik omkring 0° i december måned. Der er også flere lyse timer end de fleste tror.
Se det aktuelle vejr i Island, her: en.vedur.is

Island er unik og på alle måder en perle

Turisme i Island - her er noget faktaDet er et lille samfund på blot ca. 360.000 mennesker på megen plads i ofte uvejsomt terræn, så det er nødvendigvis ikke et af de billigste lande at besøge. Ikke mange steder i verden er der en så uberørt og storslået natur med så mange facetter som her, og det er værd at beskytte. Derfor er der ikke plastret til med turisthoteller rundt omkring i hele landet der skæmmer den smukke natur, blot for at tilbyde billig charterturisme. Så det vil være dyrere at besøge Island end en typisk charter-destination med hoteller på stribe. Til gengæld vil oplevelsen være anderledes unik.

Vær i god tid

Bestil rejsen til Island i god tidGrundet disse specielle forhold med begrænset antal hoteller fordelt rundt i Island, vil vi i høj grad opfordre jer til at booke jeres rejse til Island hos os i god tid! På den måde har vi også de bedste forudsætninger for at sammensætte jeres besøg som I ønsker det – og som vi netop ønsker at tilbyde det til jer.

Den største seværdighed af dem alle…

Turisme i Island - her er noget fakta…er den islandske natur i almindelighed. Nye naturoplevelser venter omkring hvert et hjørne i dette smukke, egenartede og gæstfrie land langt deroppe i Nordatlanten. Netop derfor elsker vi hos ISLANDSREJSER Island og de særdeles gæstfrie mennesker dér. Vi har fået Island helt ind under huden og føler det som vores andet hjemland.

Dette er vores bud på turisme i Island, sat i perspektiv netop nu – og i høj grad ud fra egne oplevelser, da vi besøger Island flere gange om året og på alle årstider.

Med venlig hilsen
ISLANDSREJSER

 

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Mette Viberg - medejer af ISLANDSREJSER og FÆRØERNEREJSER Lotte Fisker - rejsekonsulent hos ISLANDSREJSER Pia Jørgensen - medarbejder hos ISLANDSREJSER
Det er oftest Mette, Lotte eller Pia, der tager telefonen, når du ringer. På kontoret er også Lars, der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk og danskejet rejsebureau
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.

52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk 

 

 

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Mette Viberg - medejer af ISLANDSREJSER og FÆRØERNEREJSER Lotte Fisker - rejsekonsulent hos ISLANDSREJSER Pia Jørgensen - medarbejder hos ISLANDSREJSER
Det er oftest Mette, Lotte eller Pia, der tager telefonen, når du ringer. På kontoret er også Lars, der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk og danskejet rejsebureau
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.

52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk