Fakta om Island

Geotermisk opvarmet sø inde i Hengill-området - foto: Lars Viberg - ISLANDSREJSER

Lidt blandet fakta om Island…


GEOGRAFI
Island er placeret nær polarcirklen og halvdelen af øen Grimsey nord  for hovedøen ligger indenfor cirklen. Island har er areal på ca. 103.000 kvm. Næsten 80% af øen er ubeboet.
Landets hovedstad er Reykjavik, og de største provinsbyer er Akureyri, Hafnarfjördur og Keflavik. Kystlinjen er 4.970 kilometer lang og er domineret af mange fjorde, hvoromkring hovedparten af byerne også er placeret. Island er delt i otte regioner: Höfudborgarsvædid, Reykjanes, Vesturland, Vestfirdir, Nordurland Vestra, Nordurland Eystra, Austurland og Sudurland. Islands største byer er Reykjavik, Kópavogur, Hafnarfjördur, Akureyri, Gardabær, Keflavik, Mosfellsbær, Akranes og Selfoss.
Øen er på det bredeste ca. 500 km mellem øst og vest. Ringvejen rund om Island er 1.332 km lang.


GEOLOGI
Island er placeret i et geologisk aktivt område, også kaldet et hotspot, på Atlanterhavsryggen. Da kontinentalpladerne på dette sted flytter sig væk fra hinanden, brækker Island midtover langs en linje fra sydvest til nordøst med op til 2 – 3 cm om året. Spredningen af kontinentalpladerene ledsages af jordskælv, der dog med få undtagelser medfører større ødelæggelse. Men samtidig vokser øen også, da de mange aktive vulkaner hele tiden tilfører nyt materiale. Her er Hekla nok den mest kendte islandske vulkan – men også Eyjafjallajökull er i manges bevidsthed efter askeskyen i 2010. Hovedparten af Island er opbygget af basaltiske lavaer.


KLIMA
Havtemperaturen omkring Island har et forholdsvis lille udsving over året – fra 5 og 10 grader. Det samme gælder lufttemperaturen mellem sommer og vinter. Vintrene i Reykjavik og det sydlige lavland er ofte milde i Island, med en middeltemperatur tæt på 0°. I det indre højland og det nordlige Island er vintrene en del koldere og ofte med store snemængder.
Middeltemperaturen i Island om sommeren er lidt over 10°. Man kan dog forholdsvis ofte opleve temperaturer over 20° i sommermånederne, men også udsving under de 10°.


BEFOLKNING
Ifølge Landnámabók har Island været beboet siden ca. år 874, hvor den norske høvding Ingólfur Arnarson som den første bosatte sig permanent. Andre havde tidligere besøgt øen og overvintret, men ingen havde bosat sig. I løbet af de næste århundreder bosatte folk af primært nordisk og gælisk oprindelse sig i Island. Fra 1262 til 1944 var Island først en del af Norge og derefter Danmark.
Island har et befolkningstal på ca. 330.000. I dag bor befolkningen stort set langs kysten, og ca. 93 % af indbyggerne bor i byerne, deraf 60 % i området omkring Reykjavik, dvs. ca. 200.000 personer. Flugten fra land til by har tidligere været et stort problem, men nu har 47 af 79 kommuner uden for hovedstadsområdet igen fået flere indbyggere. Der er en stabil, positiv befolkningstilvækst i seks af de otte regioner, og det er kun vestfjordskommunerne, der har et faldende indbyggerantal.


BLUE LAGOON
– består af damme med varmt, mineralholdigt saltvand fra undergrunden. Dammene får tilført vand fra et geotermisk kraftværk, som ikke kan pumpe lige så meget vand tilbage i undergrunden, som det pumper op. Derved er der opstået et “affaldsproblem”, som løses ved, at man hælder det overskydende varme vand i nogle lavninger, som så er blevet til det område, vi i dag kender som Blue Lagoon.
Dammene er omgivet af lavasten og sorte sandstrande og er et af de mest besøgte turistmål i Island. Blue Lagoon ligger på halvøen Reykjanes og tæt ved Grindavik i det sydvestlige Island nær Keflavik ca. 50 km sydvest for Reykjavik. I området holdes temperaturen konstant på 37-39°. Vandet har et højt indhold af hvidt kiseller og svovl. Temperaturen holdes konstant ved at regulere, hvor meget varmt vand er hældes i dammene. Det overskydende varme vand føres ud i en fjerntliggende dam via en rørledning.
På grund af mineralindholdet i vandet i Blue Lagoon skulle badning være særdeles godt mod psoriasis og gigt. Ved et af bassinerne ligger en klinik, der har specialiseret sig i netop psoriasisbehandling. Undersøgelser har vist, at bakterier fra mennesker dør, når de kommer i vandet. Desuden heles sår hurtigt i vandet.


DEN GYLDNE CIRKEL
– er betegnelsen for de 3 meget kendte og besøgte seværdigheder, Gullfoss-vandfaldet, Geysir geotermiske område og Thingvellir Nationalpark.

 


JÖKULSÁRLÓN
– er en kendt og storslåede gletsjerlagune, hvor isbjerge fra en kælvende gletsjertunge ved Vatnajökull-gletsjeren, flyder ud mod havet. Lagunen ligger ved Ringvejen og er et must når man kommer forbi stedet. Flere kende film er indspillet ved Jökulsárlón – de mest kendte er nok James Bond og Tomb Raider.

 


VULKANER – HER MEST OM OM HEKLA
Der er 130 aktive og udslugte vulkaner i Island. De mest aktive vulkaner findes ifm gletsjerne ved sydkysten. Her kan nævnes Bardarbunga, Grimsvöt, Öræfajökull, Laki, Hekla, Katla, Hengill, Katla, Eldfell, Eyjafjallajökull, Surtsey, og Krysuvik. Midt i landet finder man Askja, Hofsjökull og Langjökull. Mod nord er de mest kendte Krafla og Theistareykjarbunga. Mod vest ligger Ljósufjöll og den smukke Snæfellsjökull. 
Lidt om Hekla…  der er en 1.491 m høj kegleformet vulkan, en såkaldt stratovulkan. Den ligger på koordinaterne 64.0° N, 19.7° W i regionen Sudurland på den sydlige del af Island ca. 110 km øst for Reykjavik. Den ligger ligeledes i nærheden af det fredede område Landmannalaugar. På islandsk betyder Hekla hætte eller hat, og Heklas top er ofte indhyllet i et tykt lag skyer – en hætte – deraf navnet. På dansk er ordet “Hekkenfeldt” afledt af “Heklafjeldet“, så når man siger “skrub ad Hekkenfeldt til“, siger man faktisk “skrub til Hekla“.
Ifølge folketroen var Hekla et sted, hvor heksene mødtes med Fanden. I 1647 skrev den italienske munk Julius Cæsar Recuptus, at Hekla er nedgangen til helvede, og at Gud har ladet nedgangen være åben til skræk og advarsel for syndere. Vulkanerne i Island omtales ikke meget i sagaerne, da også vikingerne troede på, at vulkanerne var ren ondskab.
Hekla var sidst i udbrud i år 2000.
Læs mere om vulkanerne HER.


GLETSJERE
Ca. 11% af Island er dækket af gletsjere. De fleste findes på sydkysten og den største hedder Vatnajökull og er lidt større end Sjælland. Andre kendte gletsjere er Langjökull, Hofsjökull, Myrdalsjökull, Drangajökull, Eyjafjallajökull, Tungnafellsjökull, Thórisjökull, Eiriksjökull, Thrandarjökull, Tindfjallajökull, Torfajökull og Snæfellsjökull.
Som I kan læse, er der sammenfald med en hel del af navnene på gletsjerne og vulkanerne da disse gletsjervulkaner ligger under iskappen på gletsjerne. Her er nogle af de mest frygtede Katla (i Myrdalsjökull) og Bardarbunga (Vatnajökull).


GEYSIR
Store Geysir
er en geotermisk kilde i Haukadalur i det sydvestlige Island. Det er verdens ældste aktive gejser, og den har givet navn til alverdens gejsere.
Geysir blev nævnt første gang i 1294, da et jordskælv nedsatte dens geologiske aktivitet. En del år senere var den aktiv for derefter igen at ligge stille hen. I årene før 1294 blev vandhøjden målt til 60 meter.
Hele området i Geysir Nationalpark er geotermisk aktivt, f.eks gejseren Strokkur, der ca. hvert 5. – 8. minut skyder en omkring 20 m høj vand- og dampsøjle op i luften – et fantastisk syn.
Geysir-området er en del af betegnelsen Den Gyldne Cirkel.


HALLGRIMSKIRKEN
– er med sit 74 m høje særprægede tårn en af Reykjaviks vartegn. Fra tårnet er der udsigt over byen, og i klart vejr kan man se helt til Snæfellsjökull. Kirken er opkaldt efter digteren Hallgrímur Pétursson og tegnet af arkitekten Gudjón Samúelsson, der også har tegnet katedralen i Akureyri.
Kirken blev først indviet efter 40 år i 1986. Foran kirken står en statue af Leif den Lykkelige (år 970-1020). Kirkens stil forbinder den islandske naturs bjerge, gletsjere, gejsere og de store vidder med arkitekturen. Hallgrimskirkens kor er et af Islands bedste og er internationalt anerkendt.


MYVATN
– oversat “Myggesøen”, er del af kommunen Skútustadahreppur og et naturreservat i det nordøstlige Island ca. 50 km syd for Husavik. Søen har mange bugter og ca. 40 øer, og den ligger 278 m over havet i et vulkansk aktivt område med specielle lavaformationer i nærheden af Krafla-vulkansystemet, og der er flere vulkankratere i og ved søen.
Selvom Myvatn ligger i højlandet, har egnen omkring Myvatn altid haft relativt mange indbyggere, hvilket formodentlig skyldes søens rige dyreliv. Ved bygden Reykjahlid i den nordlige del af Myvatn har man fra 1960 til 1990 udvundet moler af molerslam. Værket og dets 100 arbejdspladser blev lukket af hensyn til miljøet som vægtes meget højt i Island.

Ved Krafla ligger vulkankrateret Viti (som betyder helvede) med en kratersø i bunden samt et geotermisk kraftværk. Seneste udbrud i Krafla var i 1984. Myvatn har sit navn fra de store myggesværme af overvejende harmløse dansemyg, der findes om sommeren. Disse myggesværme er fødekilde for søens mange fisk og fugle er er ikke stikmyg som vi kender dem.

Om sommeren kan man i to perioder á 14 dage observere store, søjleagtige, sorte sværme af dansemyg over søen. De underjordiske varme kilder og søens lave dybde på 2-5 meter medfører en rig produktion af plankton, der giver gode livsbetingelser for insektlarver, fisk og fugle. Søen er i øvrigt et af verdens bedste yngleområder for ænder som strømand, islandsk hvinand og islom. Den store kugleformede, grønne moskuglealge Kúluskítur, Aegagropila linnaei, der er 15 cm i diameter, findes kun i Myvatn og i den japanske sø Akan, dog ses den også andre steder i en mindre udgave.


THINGVELLIR
– er en nationalpark i det sydlige Island og en del af betegnelsen Den Gyldne Cirkel. Stedet er nu kommet på UNESCO verdensarvlisten. Thingvellir betyder “vikingernes tinge”, og her samledes islændingene for første gang i år 930 for at løse stridigheder og vedtage nye love.
Thingvellir var nationens mødested i hele 868 år frem til år 1798, hvor danskerne opløste tinget. Landets øverste ledelse var Altinget, der havde hovedsæde på Thingvellir. Altinget var både en lovgivende og dømmende forsamling. På tinget blev der udarbejdet løsningsforslag til konflikter rundt i landet.
Oprindeligt samledes Altinget i de sidste 14 dage i juni måned, men senere blev det lavet om, så der var samling i en uge i begyndelsen af juli måned. På dette historiske sted blev den islandske republik udråbt den 17. juni 1944.
Ud over sin historiske betydning er Thingvellir også kendt for sit interessante geologiskelandskab. Tingstedet er omgivet af tusinde år gamle stejle stenvægge og vulkansk lava fra den tid søen Tingvallavatn, Islands største sø opstod gennem en sprække mellem kontinenterne. I området, der blev udråbt til nationalpark i 1928, er der mange jordskælv. Det er muligt at dykke mellem de to kontinentalplader. Vandet er krystalklart ferskvand. Flere virksomheder i Reykjavik arrangerer snorkling- og dykkerture til området. Stedet regnes for et af de bedste dykkerspots i verden.


VATNAJÖKULL
– er  beliggende i Nationalparken Vatnajökull, Sudurland i det sydøstlige Island, er Islands (og Europas) største gletsjerVatnajökull har et areal på ca. 8.100 km². Gletsjerener helt op til 1.000 m tyk, men den gennemsnitlige tykkelse er ca. 400 m.
Under Vatnajökull ligger nogle af Islands mest aktive vulkaner. Den 100 km lange og 15 km brede Grímsvötn er en af de mest kendte og samtidigt en af de farligste. Siden 1902 haft den haft mere end hundrede udbrud.
Som det er tilfældet med mange af de andre islandske gletsjere, blev Vatnajökull dannet for ca. 2.500 år siden. I Landnamstiden i det 9. århundrede var gletsjeren betydeligt mindre end i dag.
I det 13. århundrede begyndte den såkaldte Lille istid, der varede indtil det 20. århundrede. I den periode udvidede Vatnajökulls areal sig betydeligt.
I de senere år er Vatnajökull i lighed med de fleste andre gletsjere blevet mindre. Der kan være flere grunde, og de globale klimaforandringer (drivhuseffekten) og de seneste års vulkanske aktiviteter kan være nogle af dem.


ISLANDSKE HESTE
Den islandske hest er efterkommer af de heste, vikingerne bragte med sig, da de bosatte sig i Island år 1000-1100. De medbragte heste var forskellige i udseende og farver, og der er derfor en stor farvevariation i den islandske hesterace.
Igennem tiderne har det barske klima i Island formet hesten til en kompakt, nøjsom og hårdfør race. Befolkningen i Island har været helt afhængige af hesten til transport såvel som til arbejds- og slagtedyr. Omkring 1920 påbegyndte man en stambog over hestene i Island.
Efter anden verdenskrig blev store dele af hestenes arbejde overtaget af jeeps og traktorer.
I dag bruges hestene, når får og flokke af mere eller mindre vilde heste skal drives sammen. De bruges også stadig som slagtedyr. Deruder bruges de til konkurrence- og turridning, og hestene er noget af det, Island er mest kendt for rundt om i verden. Hvis en islandsk hest tages med til udlandet må den ikke komme tilbage til Island igen, da man da man ikke ønsker at risikere at der indføres sygdomme udefra.
Der er ca. 100.000 islandske heste i Island.


HVALER
Man kan oplever mere end 20 hvalarter omkring Island. De mest almindelige er vågehvaler og pukkelhvaler og delfiner. Men også spækhuggere og blåhvaler ses jævnligt i Island. Man kan ligeledes opleve kaskelothval og finhvaler. Ligeledes er marsvin, som vi kender den herhjemme, almindeligt forekomne i farvandende omkring Island.
Flere steder i Island kan man komme på hvalsafari. Her kan specielt nævnes nordkysten og ikke mindst Husavik, som kaldes hval-hovedstaden i Island.


FÅR
Der findes mere end 800.000 får i Island – altså væsentligt flere end mennesker. I Island finder man den mest racerene fåreart i verden. De er således stærke og med et fortrinligt immunsystem. De fleste får i Island er hvide, men man finder også nuancer af grå, brune og sorte. Fårene render frit og græsser indtil de samles i september (kaldet foresamling).
Islandsk uld er i en særdeles høj kvalitet – ikke mindst når den bliver omsat til de ikoniske islandske sweatre.
Er man på en kør-selv ferie skal man være opmærksom på fårene i vejsiden.


KENDTE VANDFALD
Dettifoss
– det kraftigste vandfald i Europa. Dynjandi – det mægtige og smukke vandfald ved Vestfjordene. Gullfoss – den ernorme vandfald i Den Gyldne Cirkel. Skogafoss – et ikonisk vandfald ved sydkysten. Seljalandsfoss – gå bagom selve vandfaldet. Glymur – det næsthøjste vandfald i Island, 198 m (det højste er Morsarfoss 228 m, som er meget svært tilgængeligt). Hengifoss på 128 m. Haifoss på 122 m. Hraunfossar – et spektakulært vandfald hvor vandet fosser ud fra eb bred kam mellem planerene på lavaen. Svartifoss – et mindre men smukt vandfald ved Skaftafell.
Udover disse meget kendte, findes der selvfølgelig mange flere smukke vandfald i Island.
Se en oversigt HER.


SØPAPEGØJER
Læs mere HER.

 

 


NORDLYS
Læs mere HER.

 

 

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Rejser til Island - tag en snak med Mette fra ISLANDSREJSER
Det er oftest Mette der tager telefonen når du ringer. På kontoret er også Lars og Mia.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk- og danskejet rejsebureau, med kontor i Aarhus
– drevet med stor kærlighed og kendskab til Island. Læs mere om os HER.

52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk