Vælg en side

Hvalsafari

Kom tæt på havets giganter!

Hvalsafari i Island – mød havets giganter

Aktiviteter i IslandHvalsafari er en rigtig populær aktivitet i Island. Her har du muligheden for at komme helt tæt på havets mægtige giganter. Du kan samtidig blive klogere på hvalernes univers gennem de dygtige guider på bådene. Det er ikke uden grund en meget populær aktivitet og mulighederne for at prøve en hvalsafari er mange. Alle disse ture rundt i Island er rigtig velorganiserede og der er sørges fra operatørenes side for, at det er bekvemt at deltage. På bådene kan man, hvis der er behov for det, låne en rigtig varm heldragt der beskytter godt mod vind og vejr.

Som supplement til en hvalsafari, og hvis I er i Reykjavik, kan vi varmt anbefale at besøge det spændende center, Whales of Iceland. Her finder i halerne i modeller af 1:1 størrelse. Her er der også nogle meget spændende interaktive muligheder der gør jer klogere på hvalernes liv.

Ønsker man at komme tættest muligt på hvalerne og samtidig opleve flest mulige hvaler på én tur, anbefaler vi en såkaldt rib-båd. En sjov oplevelse, som vi her hos os selvfølgelig selv har prøvet.

Hvalsafari i Island med ISLANDSREJSER - dagture og aktiviteterHvalsafari i Nord-island

Hvis man er på kør-selv ferie kan vi varmt anbefale turene i Nord-Island hvor der er chancer for at opleve flest hvalarter – inkl. mulighed for de gigantiske blåhvaler og finhvaler. Men også arter som kaskelot og de nok mest udbredte arter, pukkelhval og vågehvaler. Ofte ser man også delfiner og marsvin, som vi jo kender fra vores egne farvande.

Hvalsafari i Island med ISLANDSREJSER - dagture og aktiviteterHvalsafari på Snæfellsnæs-halvøen

Snæfellsnes-halvøen er også en spændende mulighed når I er rundt på jeres kør-selv ferie. Her er turene kendt for, oftere end andre steder, at byde på syn af de spektakulære spækhuggere.

Hvalsafari i Island med ISLANDSREJSER - dagture og aktiviteterHvalsafari fra Reykjavik

Turene fra Reykjavik kan selvfølgelig også varmt anbefales – og her er afgangene mange. Fra bådene kan man også på havet flere steder observere søpapegøjer i deres evige jagt efter mad til de altid sultne unger. Tag en kikkert med!