Vælg en side

Lystfiskeri i Island

Henrik med flot laks! Henrik er desværre gået bort. Æret være hans minde - foto: Lars Viberg - ISLANDSREJSER

Lystfiskeri i Island – laksefiskeri – ørredfiskeri – havfiskeri

Laksefiskeri i Island - lystfiskeri og aktiviteter med ISLANDSREJSERLystfiskeri i Island, og kvaliteten af dette, er intet mindre end fantastisk!
De fleste lystfiskere drømmer om at komme til Island for at fiske. Og har man først prøvet det er det ingen vej tilbage – man må bare tilbage igen og igen og igen… Det er ikke kun kvaliteten af fiskeriet der drager, det er også at dyrke sin skønne hobby eller passion i de fantastiske omgivelser.

Laksefiskeriet i Island…

Laksefiskeriet her er berømt (eller berygtet) for at være rasende dyrt – og det er det også langt de fleste steder. Der er en årelang tradition for at laksefiskeriet her kan koste op til en mindre månedsløn pr. dag!  Så det betaler sig at gøre sit forarbejde godt og grundigt – og måske holde sig til de helt seriøse udbydere af dette spændende fiskeri. Ikke mindst betaler det sig at være i god tid med at booke!

Fiskekortet…

Mange kender ikke til det der kaldes “fiskekortet” i Island. Det byder på sø-fiskeri efter røding (fjeldørred) og bækørred, med adgang til mange søer rundt i landet. Herfra kan det anbefales at lave en (billig) fiskerejse hvor man kombinerer AutoCamper Van med dette fiskeri – det har vi selv afprøvet her hos ISLANDSREJSER. Det er ganske enkelt herligt at man dermed kan overnatte ved den- eller de søer man vælger at fiske ved. Lystfiskeri i Island til menneskepenge.
Læs mere herunder.

Havfiskeri…

Havfiskeri fra Reykjavik er noget alle kan være med til, og her arbejder vi lige nu på at tilbyde flere ture rundt i Island – så hold øje med mulighederne.
Læs mere herunder.