Den Midtatlantiske ryg er en undersøisk bjergkæde, der strækker sig helt fra Grønlandshavet i nord til Antarktis i syd. Island ligger netop på dette hotspot og er en oversøisk del af denne bjergkæde. Her fjerner disse tektoniske plader (oceanbundplader) sig ca. 3-4 cm fra hinanden om året og får på den måde Atlanterhavet til at vokse – ganske langsomt, vel at mærke.
Thingvellir på Island er et fremragende sted at opleve dette over havets overflade. Dannelsen af den Midtatlantiske ryg startede for ca. 175 millioner år siden. Vulkansk aktivitet gennem millioner af år har således formet Island til det, vi kender i dag – et geologisk set ungt land, hvor den vulkanske aktivitet tydeligt har sat sit præg på den storslåede islandske natur, som vi kender den.
Vulkanerne i Island virker dragende på de fleste af os – også selvom vi godt ved, at der er enorme kræfter på spil, og at et udbrud selvfølgelig kan have store konsekvenser. Alligevel er det én af de faktorer, der giver os lyst til at besøge vulkanøen i Nordatlanten – ISLAND.
Vulkanerne på Island er landets selveste DNA, da Island er formet af netop vulkansk aktivitet. En aktivitet, der har sin begyndelse for millioner af år siden på den Midtatlantiske ryg. Den spæde “fødsel” af Island går således 20 – 30 millioner år tilbage.
Den Midtatlantiske ryg
Den Midtatlantiske ryg er en undersøisk bjergkæde der strækker sig helt fra Grønlandshavet i nord til Antarktis i syd. Island ligger netop på dette hotspot og er en oversøisk del af denne bjergkæde. Her fjerner disse tektoniske plader (ocean-bundplader) sig ca. 3-4 cm fra hinanden om året og får på den måde Atlanterhavet til at vokse – ganske langsomt, vel at mærke.
Thingvellir i Island er et fremragende sted at opleve dette over havets overflade. Dannelsen af den Midtatlantiske ryg startede for ca. 175 millioner år siden. Vulkansk aktivitet gennem millioner af år har således formet Island til det vi kender i dag – et geologisk set ungt land hvor den vulkanske aktivitet tydeligt har sat sit præg på den storslåede islandske natur som vi kender den.
Udbrud i gennemsnit hvert 4. – 5. år
I vor tid er der i gennemsnit et vulkanudbrud i Island hvert 4. – 5. år fra en af landets ca. 130 vulkaner. Heraf er der omkring 30 aktive vulkan-systemer i den vulkanzone Island befinder sig i. De aktive vulkaner fordeler sig i grove træk i en zone, der strækker sig fra den sydlige og sydvestlige del af Island og i en bred bane tværs indover landet op mod nordøst.
Den eneste del af Island, der adskiller sig komplet, er Vestfjordene, hvor der ikke længere er nogen vulkansk aktivitet, da netop den del er den ældste del af Island. Vestfjordene er således afskåret fra den Midtatlantiske ryg.