Rideture

på islandske heste

Rideture på islandske heste – en af vores specialer!

Når det gælder aktiviteter i Island har de skønne og fortrolige islandske heste en stor plads her hos ISLANDSREJSER. Mette hos os, som er en rutineret rytter, har tilbragt rigtig mange timer på hesteryg i Island. Hun og vi har gennem årene knyttet kontakter og fået nærgående kendskab (og venskaber) til nogle af de mest spændende og bedste steder i Island. Og Mette har i høj grad afprøvet dem på hesteryg.
Derfor har vi i dag masser af spændende og dygtige samarbejdspartnere i Island, når det gælder islandske heste og rideture i den skønne natur. Har du eller I spørgsmål om rideture i andre områder end dem vi viser herunder, så kontakt os. Vi har et stort netværk at trække på – og sandsynligvis har vi selv kendskab til det konkrete område.

Hvert år har vi også en tur til Island hvor Mette er med som rejseleder – en tur på typisk 4-5 dage. Denne årlige tur er populær og en del kunder har været med flere gange. Tag en snak med Mette for at høre nærmere om denne tur, hvor vi tager hånd om det hele for dig. Du eller I er også velkommen til at komme forbi vores kontor i Aarhus og tage en snak om mulighederne for rideture i Island på islandske heste. Måske i en kombination som kør-selv ferie eller i Camper Van, hvor vi laver rideaftaler for jer rundt på turen.

Herunder på siden finder I et udvalg af spændende muligheder rundt i Island. Alt fra nogle fine ture til de mere utrænede eller helt nybegyndere, til ture der kan udfordre selv de mest rutinerede ryttere. Det hele i den islandske hests naturlige element – Island!