Wilderness Center Island

Wilderness Center Island er meget mere end det syner ved første øjekast - foto: Lars Viberg - ISLANDSREJSER

Wilderness Center Island

– her står tiden stille – på den gode måde

Da vi første gang besøgte Wilderness Center Island, havde vi kun ganske få forestillinger om, hvad dette sted havde at byde på. Vi havde kun hørt rygter om det her dejlige sted mod øst.

Navnet Wilderness Center Island giver nærmest automatisk associationer om et temmelig stort sted derude i vildmarken i det østlige Island. Et sted der ligger ved randen af ​​Nordeuropas største ødemark. Men når det dukker op, efter en længere tur ad små grusveje, i dalen mellem høje bjerge på begge sider, er det forholdsvis beskedne bygninger, der dukker op. Både i størrelse og udstråling – sådan typisk islandsk praktisk byggeri.

Naturen sætter dagsordenen

Men man skal ikke opholde sig her i mange minutter, før man forstår, at det her sted er noget helt særligt. For her er det i høj grad naturen, der sætter dagsordenen – kombineret med nogle særdeles gæstfrie og dedikerede mennesker med en enorm viden om denne smukke egn.
Det første vi mødte, var et par venlige og energiske hyrdehunde, der i ét væk drønede op og ned ad bjergskråningen for at holde øje med de mange får på den store grund. Det næste var masser af islandske heste, der nysgerrigt og imødekommende hilste på. Det lovede godt for de forestående rideture, der snart ventede i dette storslåede terræn.

Arna og Denni

Vi blev herefter budt hjertligt velkommen af vores værter på stedet, Arna og Denni. De har sammen opbygget dette mageløse sted, hvor man nærmest føler at tiden står stille – på den gode måde. For her er stress og jag fremmedord, og her leves det enkle liv. Wilderness Center Island er et refugium, vi i vores ofte travle verden godt kunne bruge med mellemrum. Man har nærkontakt med naturen og dyrene. Spændende hiking-ruter ligger lige om hjørnet, det samme gør mulighederne på hesteryg. Heste der kender hver en meter af dette smukke landskab. Der er også god mulighed for afslappende lystfiskeri flere steder i området – kyndigt vejledt af vores værter. Værter som i det hele taget spiller en vigtig rolle i at genskabe en autentisk tidsrejse på dette fristed.

Wilderness Center Island - kør-selv ferie med ISLANDSREJSER  Wilderness Center Island - kør-selv ferie med ISLANDSREJSER

Når man besøger The Wilderness Center Island…

Ved ankomsten parkerer man sin bil på den udpegede parkeringsplads. Herefter byder det lidt beskedne ydre på en overraskende kontrast, når man træder ind over dørtærsklen til den gennemførte indretning med masser af opmærksomhed på de selv de mindste detaljer.

Der er flere valgmuligheder i forhold til valg af indkvarteringen. Man kan overnatte i et suitelignende værelse i gennemført historisk stil. Det er muligt at bo i et gammelt bondehus. Eller hvad med en “alkove” i en smuk sal med gennemført indretning i gammel stil. Komforten er der heller ikke gået på kompromis med på denne rejse tilbage i tiden.

Maden tilberedes i det mest charmerende køkken, vi har oplevet. Det hele udført med samme kærlige ro som findes over alt på dette sted. Det er de lokale islandske ingredienser der indgår – så der venter forkælelse for både mave, øjne og sjæl.

Wilderness Center Island - kør-selv ferie med ISLANDSREJSER  Wilderness Center Island - kør-selv ferie med ISLANDSREJSER

Aktiviteter…

At ride på de seje og tillidsfulde islandske heste i netop disse omgivelser, er en helt igennem autentisk oplevelse, og noget man ikke må snyde sig selv for, når man besøger stedet. Her bliver din hest nøje udvalgt i forhold til det temperament, du ønsker, så I matcher hinanden. Stedet er ideelt for en decideret rideferie, hvis det er her den helt store interesse ligger. Der er selvfølgelig dygtige guider på stedet, der rider med på turene.

Hiking og vandreture – her er der tale om et sandt mekka for disse. Man kan fint tage udgangspunkt fra selve stedet med eksempelvis en hikingtur langs elven der løber nedenfor. Man kan også vælge at køre lidt væk fra området og vandre ved det storslåede og meget høje vandfald, Hengifoss. Herfra er der en mageløs udsigt over dalen nedenfor. I det hele taget er der rige muligheder for hiking i området.
På de guidede vandreture bydes der på utallige skønne historier fra den rige lokale islandske folklore.

Geotermiske bade

Man kan også vælge at gå helt ned i gear og sænke sin krop ned i det dejlige geotermisk opvarmede spa på Wilderness Center Island – en spa der er formet med stilsikker hånd og i pagt med naturen.
Der er også andre geotermiske oplevelser i området – bla. en guidet tur i højlandet med et varmt vandfald og en naturlig geotermisk pool.

Udstillingen

Centret byder på en gennemført udstilling, hvor man langs en indendørs “sti” føres igennem en fortælling der viser, hvordan man levede og tjente til levebrødet tilbage i det 19. og 20. århundrede. Her får man en dyb forståelse af Islands arv.

Hvis Wilderness Center Island har vagt interesse, kan vi kombinere et ophold her ifm de af vores kør-selv ferie-ruter, der kommer til Østfjordene i Island.

Wilderness Center Island - kør-selv ferie med ISLANDSREJSER  Wilderness Center Island - kør-selv ferie med ISLANDSREJSER

Kør-selv ferie med ISLANDSREJSER
Vi har mange spændende forslag til gennemtestede (af os selv) ruter rundt i Island.

Brugbar info om Vest-Island
En side hvor DU kan forberede sig inden din kør-selv ferie omkring Wilderness Center Island.

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Mette fra ISLANDSREJSER - kontakt osJannie fra ISLANDSREJSER - kontakt os
Det er oftest Mette eller Jannie der tager telefonen når du ringer. På kontoret er også Lars og Mia.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk- og danskejet rejsebureau, med kontor lidt nord for Aarhus
– drevet med stor kærlighed og kendskab til Island. Læs mere om os HER.

+52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk