Vulkanerne i Island

Vulkanerne i Island

– Islands DNA

Vulkanerne i Island virker dragende på de fleste af os – også selv om vi godt ved, at der er enorme kræfter på spil og at et udbrud selvsagt kan have stor konsekvens. Alligevel er det én af de faktorer, der giver os lyst til at besøge vulkanøen i Nordatlanten – ISLAND.

Vulkanerne i Island er landets selveste DNA, da Island er formet af netop vulkansk aktivitet. En aktivitet der har sin begyndelse for millioner af år side på den Midtatlantiske ryg. Den spæde “fødsel” af Island går således 20 – 30 millioner år tilbage.

Den Midtatlantiske ryg

Den Midtatlantiske ryg er en undersøisk bjergkæde der strækker sig helt fra Grønlandshavet i nord til Antarktis i syd. Island ligger netop på dette hotspot og er en oversøisk del af denne bjergkæde. Her fjerner disse tektoniske plader (ocean-bundplader) sig ca. 3-4 cm fra hinanden om året og får på den måde Atlanterhavet til at vokse – ganske langsomt, vel at mærke.

Thingvellir i Island er et fremragende sted at opleve dette over havets overflade. Dannelsen af den Midtatlantiske ryg startede for ca. 175 millioner år siden. Vulkansk aktivitet gennem millioner af år har således formet Island til det vi kender i dag – et geologisk set ungt land hvor den vulkanske aktivitet tydeligt har sat sit præg på den storslåede islandske natur som vi kender den.

Udbrud i gennemsnit hvert 4. – 5. år

I vor tid er der i gennemsnit et vulkanudbrud i Island hvert 4. – 5. år fra en af landets ca. 130 vulkaner. Heraf er der omkring 30 aktive vulkan-systemer i den vulkanzone Island befinder sig i. De aktive vulkaner fordeler sig i grove træk i en zone, der strækker sig fra den sydlige og sydvestlige del af Island og i en bred bane tværs indover landet op mod nordøst.

Den eneste del af Island, der adskiller sig komplet, er Vestfjordene, hvor der ikke længere er nogen vulkansk aktivitet, da netop den del er den ældste del af Island. Vestfjordene er således afskåret fra den Midtatlantiske ryg.

Det sidste udbrud var i 2014 – Bárðarbunga

I skrivende stund forekom det sidste vulkanudbrud i 2014 i det vulkansystem, der hedder Bárðarbunga – en såkaldt stratovulkan der ligger under en del af den mægtige Vatnajökull-gletsjer. Her var vulkanudbruddet nord for gletsjeren og varede i hele 6 måneder og spredte lava over et arial på hele 85 kvadratkilometer – ca. på størrelse med Ærø. Det havde dog ikke pressens bevågenhed herhjemme, da det ikke forstyrrede flytrafikken. Til sammenligning dannede dette udbrud et lavaområde ca. 8 gange større end den berømte udbrud ved Eyjafjallajökull. Det med askeskyen tilbage i 2010, som rigtig mange mennesker var påvirket af, da det forhindrede askillige flyvninger i Europa. Da problemet toppede, var omkring en tredjedel af al lufttrafik i verden lammet.

Et besøg i LAVA Center kan varmt anbefales for at blive klogere på vulkanerne i Island.

Laki-vulkansystemet – det største vulkanudbrud

Det før omtalte udbrud i Bárðarbunga-systemet i 2014 var et kraftigt udbrud. Men til sammenligning var det 10 gange mindre end det dødelige udbrud fra Laki-systemet i det sydlige Island tilbage i 1783 – et af de kraftigeste på jorden siden sidste istid. Udbruddet varede fra juni 1783 og frem til februar 1784. Der åbnede sig dengang en 25 km lang kløft med mere end 100 kratere og med enorme lavamængder til følge. Her dannedes en lavamark på ca. 500 kvadratkilometer. Omkring 20-25% af islands befolkning (ca. 10.000 mennesker) omkom af de giftgasser dette voldsomme vulkanudbrud afstedkom. Det samme gjaldt ca. 80% af fårere, 50% kvæg og 70-75% af hestene. Et udbrud med enorme konsekvenser for Island, i en tid hvor varsling var ikke eksisterende, som det er i dag.

Konsekvenser af Laki i Europa

Der var ligeledes store konsekvener af Laki-udbruddet i Europa, hvor en stor del af Nordeuropa blev indhyllet i en dødbringende sky af vulkanske gasser, og man talte om at solen kun kunne skimtes som en bleg kugle på himlen.
Størst konsekvens havde det i Storbritanien, hvor mange tusinde mennesker omkom. Temperaturen i Europa faldt efterfølgende i 2-3 år, og der er teorier om at Laki-udbruddet var medvirkede til starten af Den Franske Revolution. Dette grundet de klimatiske konsekvenser vulkanen havde og den omfattende hungersnød, der fulgte i Europa de følgende år. Sult og fattigdom var den primære årsag til Den Franske Revolution i 1789.
I dag er området ved Laki, Lakagigar, et storslået naturområde med fantastiske farver, grønt mos, røde slagger og sort, vulkansk aske.

Gennem flere hundrede meter is iskappe!

Under den tykke iskappe i gletsjerne ligger der nogle spændende vulkaner. Sker udbruddet i selve hovedkrateret skal lavaen op igennem flere hundrede meter is. En af disse er den meget store vulkan Katla – en vulkan der, hvis – eller nærmere når den går i udbrud, vil have stor bevågenhed. Af andre gletsjervulkaner skal nævnes Grímsvötn – den mest aktive vulkan i Island. Den var sidst i udbrud i 2011.
Man kommer heller ikke udenom vulkanen Helka – en smuk stratovulkan, der troner frit i landskabet i det sydlige Island. Helka er en vulkan forbundet med megen mytisk og historie. I en årrække var vulkanen i udbrud hver 10. år – men nu er det efterhånden 20 år siden det sidste udbrud.

Vestmannaøerne

Vestmannaøerne er et kapitel for sig i den nyere historie om vulkanerne i Island. Denne vulkanske øgruppen består af 14 øer, beliggende ud fra sydkysten af Island. I klart vejr ses de ikonisk formede slihuetter dragende i horisonten. Det er kun hovedøen, Heimaey, der er beboet, befolket med ca. 4.000 mennesker på denne næststørste ø i Island. Kun Island selv er større. Vestmannaøerne har haft to store vulkanudbrud i 1900-tallet. Det første i 1963 hvor der blev dannet en ny ø, Surtsey. Det vi huske bedst er udbruddet tilbage i 1973 hvor udbruddet fra Eldfell gjorde, at man måtte evakuere størstedelen af indbyggerne på øen. En heroisk indsats fra indbyggerne, hvor man pumpede havvand på den flydende lava, gjorde, at man til sidst fik bugt med lavaen og reddede langt det meste af byen og havnen.

Besøger man øen ser man tydelige spor fra dengang, som på vores billeder herunder. Vi kan varmt anbefale at besøge Vestmannaøerne, der i øvrigt har en stor koloni af søpapegøjer.

Under konstant observation

I dag er vulkanerne i Island under konstant observation med avancerede måleinstrumenter, og der er god mulighed for at varsle et udbrud. Flere gange de senere år har man haft forhøjet varsling ved mange af vulkanerne, men oftest er den jordskælvsaktivitet i et givent vulkansk område gået tilbage til normalen, og man har fjernet varslet igen. Det eneste vi kan være helt sikre på er, at der vil komme flere udbrud fra dette smukke og meget aktive vulkanske område langt deroppe i Nordatlanten.

Links

Vulkan Nyt
Vores egen side med aktuelle varslinger m.v.

Icelandic Met
Her varsler man vulkansk aktivitet og kategoriserer graden af aktiviteten.

Catalogue of Icelandic Volcanoes
Nyttig og spændende viden om de enkelte vulkaner i Island og varslinger omkring dem.