RUNDT OM ISLAND
PERIODE: 1. - 8. JULI 2023Rundrejse i Island på faste datoer
Rundrejse i Island med forhåndsbookede hoteller og fly fra Kastrup. Udrejse d. 1. juli kl. 14:05 og hjemrejse d. 8. juli kl. 10:35
Vi tilbyder denne skønne forhåndsbookede kør-selv ferie i en populær periode, lige i smørhullet af sommeren i Island. Dette er en rundtur hvor I kan opleve mange af Islands hovedattraktioner på 8 dage. De skønne hoteller på ruten er fordelt på en rigtig god og gennemtænkt måde rundt om Island. Oplev mange af de største highlights Island har at byde på med gejsere, gletsjere, vulkaner og geotermiske områder.
Island er populær, og der er trods alt begrænset med hoteller rundt i landet. Derfor har vi denne skønne kør-selv ferie forhåndsreserveret for jer, der er sent ude med at booke drømmeferien til storslåede Island.
Se rutebeskrivelsen HER.
Se fotos fra hotellerne på ruten i vores galleri NEDERST.
En blanding af Komfort og Upgrade-hoteller – selvfølgelig med eget bad/toilet
Prisen er i forhold til hvilken biltype og værelsessammensætning der vælges.
.
.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Få svar på alle tænkelige spørgsmål inden rejsen.
Vær godt forberedt. LÆS MERE
Et hurtigt overblik…
- I kør-selv-ferie-pakkerne er der sørget for billeje og overnatning inkl. morgenmad.
- Fly fra Kastrup hvor flybilletter er reserveret til en fast god højsæsonspris.
- Turene er forhåndsbooket med faste datoer.
- I får kyndig og detaljeret rejse- og rutevejledning af os – suppleret med en app.
Dette kan suppleres med vores GRATIS REJSEFOREDRAG inden rejsen. - Modtag og aflever bilen i lufthavnen i Keflavik – nemt og bekvemt!
- Overnatningskategorierne er en blanding af KOMFORT og UPGRADE.
- Vi bruger biler fra HERTZ – kvalitetsbiler til den rigtige pris!
Rejseforedrag om Island
Gratis inspirerende rejseforedrag om Island.
Se mere/tilmeld her.
…….. ∨ Klik på pilen for at åbne
Prislister og biler
Overnatning i KOMFORT og UPGRADE.
Priserne dækker:
Overnatning på de anførte hoteller (inkl. morgenmad) + bil (inkl. gratis ekstra fører af bilen).
BØRNEPRIS der gælder når et barn deler et dobbeltværelse med 2 voksne:
– Børn 2-11 år, ekstra opredning: samlet for perioden kr. 3.465,-
– Børn 0-1 år er gratis.
– Børn på 12 år og ældre betaler samme pris som voksne.
→ Kontakt os for en anden person-sammensætning end i nedenstående pris-skemaer.
FLY er ikke med i prisen – men vi har forhåndsreserveret nogle flybilletter med afgang fra Kastrup på gode rejsetidspunkter
Pris for flybillet tur/retur inkl. bagage kr. 3.750,- pr. person
Evt. ekstra nat eller nætter til start eller slut på turen.
Forhør nærmere om dette.
Overnatninger på Komfort og Upgrade hoteller.
Morgenmad er inkluderet.
Følgende af nedenstående biler fås også med automatgear:
– Toyota Yaris (tillæg i alt kr. 370,-)
– VW Golf (tillæg kr. 315,-)
– Kia Sportage (tillæg i alt kr. 685,-)
Kia Ceed stationcar, Kia Sorento og Toyota Land Cruiser er altid med automatgear
El- og hybridbiler – forhør om mulighederne
2 voksne | 1 x dobbeltværelse | 12.260,- pr. person |
3 voksne | 1 x dobbeltværelse + 1 x enkeltværelse | |
4 voksne | 2 x dobbeltværelse | |
5 voksne | 2 x dobbeltværelse + 1 x enkeltværelse | - |

2 voksne | 1 x dobbeltværelse | 12.990,- pr. person |
3 voksne | 1 x dobbeltværelse + 1 x enkeltværelse | 13.950,- pr. person |
4 voksne | 2 x dobbeltværelse | |
5 voksne | 2 x dobbeltværelse + 1 x enkeltværelse | - |

2 voksne | 1 x dobbeltværelse | 13.550,- pr. person |
3 voksne | 1 x dobbeltværelse + 1 x enkeltværelse | 14.320,- pr. person |
4 voksne | 2 x dobbeltværelse | 11.400,- pr. person |
5 voksne | 2 x dobbeltværelse + 1 x enkeltværelse | 12.290,- pr. person |

2 voksne | 1 x dobbeltværelse | 13.550,- pr. person |
3 voksne | 1 x dobbeltværelse + 1 x enkeltværelse | 14.320,- pr. person |
4 voksne | 2 x dobbeltværelse | 11.400,- pr. person |
5 voksne | 2 x dobbeltværelse + 1 x enkeltværelse | 12.290,- pr. person |

2 voksne | 1 x dobbeltværelse | 15.250,- pr. person |
3 voksne | 1 x dobbeltværelse + 1 x enkeltværelse | 15.450,- pr. person |
4 voksne | 2 x dobbeltværelse | 12.250,- pr. person |
5 voksne | 2 x dobbeltværelse + 1 x enkeltværelse |

2 voksne | 1 x dobbeltværelse | |
3 voksne | 1 x dobbeltværelse + 1 x enkeltværelse | |
4 voksne | 2 x dobbeltværelse | 12.900,- pr. person |
5 voksne | 2 x dobbeltværelse + 1 x enkeltværelse | 13.490,- pr. person |

2 voksne | 1 x dobbeltværelse | |
3 voksne | 1 x dobbeltværelse + 1 x enkeltværelse | |
4 voksne | 2 x dobbeltværelse | 14.200,- pr. person |
5 voksne | 2 x dobbeltværelse + 1 x enkeltværelse | 14.540,- pr. person |
Rutebeskrivelse
DAG 1: Ankomst til Keflavík – Selfoss
Efter ankomst til Keflavik lufthavn og I har fået udleveret jeres lejebil, kan I passende vælge at udforske lidt af Reykjanes-halvøen. Her finder I flere geotermiske områder – og også den berømte geotermiske spa, Blue Lagoon.
Fortsæt videre til byen Selfoss, hvor I skal bo den første nat på det skønne Hotel Selfoss, der ligger lige ned til elven.
Forslag til aktiviteter: Bade i Blue Lagoon.
DAG 2: Thingvellir – Gullfoss – Geysir – Sydkysten
Fra Selfoss kan I nu fortsætte til Thingvellir Nationalpark, der er et spændende sted – både historisk og også geologisk. Her kan I nemlig se de tektoniske plader skilles og stedet er også på UNESCO’s verdensarvliste. Herefter fortsætter I jeres kør-selv ferie til Geysir-området med gejseren Stokkur, der cirka hvert 8. minut spyr en 25-40 meter vandsøjle op i luften. Ikke så langt fra finder I det smukke vandfald Gullfoss. Disse tre attraktioner kaldes for “Gyldne Cirkel”.
Turen fortsætter videre ad den islandske ringvej mod sydkysten. Her vil I først møde vandfaldet Seljalandsfoss (hvor man kan gå bag om selve vandfaldet) og kort efter kan I opleve ét af Islands største og mest ikoniske vandfald Skogafoss. Området langs sydkysten byder på to gletsjere hvori der gemmer sig vulkanerne Eyjafjallajökull og Katla.
I skal fortsætte til den sydligste by, Vik, hvor I finder jeres næste hotel – Hotel Kria – midt i byen.
Brug gerne aftenen til at opleve området omkring Vik med den sorte strand Reynisfjara og den spændende Dyrholaey klippe, hvor man ofte kan se søpapegøjer tæt på.
Forslag til aktiviteter: Bade i Secret Lagoon eller Fontana Spa.
DAG 3: Klaustur – Skaftafell – Jökulsárlón
I kan evt. starte med lidt mere tid omkring sydkysten, hvis ikke I nåede det hele dagen før. Herefter fortsætter I videre ad ringvejen mod Kirkjubæjarklaustur til Skaftafell Nationalpark. Området her byder på mange gode vandrestier og herfra kan det også anbefales at komme på gletsjervandring med guide.
I vil komme til at køre langs den mægtige Vatnajökull-gletsjer og på vejen kommer I til Islands største gletsjersø Jökulsárlón – et storslået syn.
Jeres næste overnatningssted ligger ikke så langt fra gletsjerlagunen – og her skal I overnatte på Hali Country Hotel.
Forslag til aktiviteter: Bådtur på Jökulsárlón gletsjerlagune, gletsjervandring fra Skaftafell.
DAG 4: Höfn – Djúpivogur – Egilsstadir / Østfjordene
I dag fortsætter I videre til havnebyen Höfn, der også er kendt for sine hummere. I har god tid denne dag og kan passende besøge område ved det mægtige bjerg Vestrahorn og gå en tur ved Stokksnes. I fortsætter gennem Almarnnaskard bjergpasset til de østlige fjorde. Her kommer I først til byen Djupivogur, hvor I kan opleve de sjove æg-skulpturer. Herefter kommer I til byen Breiddalsvik, hvor I skal bo på Hotel Breiddalsvik.
Denne dag er der mange gode muligheder for vandreture på egen hånd. Og husk at holde øje med rensdyr.
Forslag til aktiviteter: Snescootertur på Vatnajökull, bade i lokale swimmingpools.
DAG 5: Egilsstadir – Dettifoss – Húsavík – Myvatn – Akureyri
Turen går videre op langs de smukke Østfjorde til byen Egilsstadir. Her kan I evt. bade i Vök Baths, inden I fortsætter videre ad ringvejen gennem et næsten øde landskab. Inden I kommer Mývatn, kan I tage en afstikker til det mægtige Dettifoss vandfald, der er Europas kraftigst vandfald. Fortsæt videre til Mývatn-området, hvor naturoplevelserne står i kø. Her kan I opleve det geotermiske område Námaskard, psedokraterne ved Skútustadir, vulkanske formationer ved Dimmubogir og meget mere. I skal dog lige lidt videre for at finde jeres næste hotel, der ligger i Islands næststørste by, Akureyri. Her skal I bo på Hotel Nordurland. På vejen kommer I forbi det smukke Godafoss vandfald.
Forslag til aktiviteter: Hvalsafari fra Akureyri, bade i Mývatn Nature Baths eller Vök Baths.
DAG 6: Akureyri – Skagafjördur – Borgarnes
I dag kan I bruge lidt tid i Akureyri – fx tage på hvalsafari eller bade i Forest Lagoon – inden I fortsætter videre ad ringvejen mod den historiske region Skagafjördur, der frem for alt er kendt for islandske heste og hesteavl. Her vil I kunne tage en ridetur eller besøge Glaumbær historiske museum. Området er også kendt for deres populære river rafting ture lidt syd for byen Varmahlid. Så kan det friste med lidt action, så kan dette varmt anbefales. Turen går videre ad ringvejen mod Borgarfjördur området. Her ligger jeres næste hotel i byen Borgarnes, hvor I skal bo på det dejlige Hotel Hamar.
Forslag til aktiviteter: Hvalsafari fra Akureyri, Forest Lagoon, ridetur, Glaumbær museum.
DAG 7: Reykholt – Reykjavik
Inden I kører til hovedstaden Reykjavik, kan I vælge at køre ud til de smukke vandfald Hraunfossar og Barnafoss og den geotermiske varme kilde Deildatunguhver, der ligger inde i Borgarfjördur området.
Herefter kører I mod Reykjavik for jeres sidste overnatning på det lækre Centerhotel Midgardur – centralt i byen. Brug resten af dagen på at opleve den hyggelige by med masser af gode shoppingmuligheder og spændende museer mv.
Forslag til aktiviteter: Bade i Krauma eller Sky Lagoon, besøg Whales of Iceland eller andre museer i Reykjavik.
DAG 8: Hjemrejsedag
Jeres tur rundt om Island er slut og turen går tilbage mod Keflavik lufthavn, hvor bilen afleveres.
Inkluderet/ikke inkluderet
Inkluderet i OPDAG ISLAND:
- Bil i 7 dage, inkl. fri kilometer og CDW (Collision Damage Waiver) forsikring.
- Overnatning 7 nætter inklusiv morgenmad, en kombination af landhotel, gæstehuse og hoteller.
- Inspiration og vejledning til ruten modtages med rejsedokumenterne – suppleret med en app.
- Nød-telefonlinje i Island, tilgængelig hele døgnet.
- GPS.
- Ingen gebyrer for en ekstra chauffør.
Ikke inkluderet:
- Fly t/r (prisen varier i forhold til bestillingstidspunktet).
- Benzin.
- Måltider (ud over morgenmad).
- Valgfrie aktiviteter.
Gode råd og anbefalinger
VÆR GERNE I GOD TID MED JERES BESTILLING
Det betaler sig ofte at være i god tid med bestilling/booking af jeres kør-selv ferie til Island. Jo før vi kan gå igang, jo mere har vi at vælge imellem i forhold til jeres ønsker.
Selv om Island er et stor land, er landskabet ikke plastret til med hoteller rundt i landet – ikke mindst for at værne om naturen og de smukke landskaber. Vi har forhåndsbooket en masse værelser rundt i Island, men vi kan ved en bestilling sent på sæsonen være lidt udfordret – derfor anbefaler vi at være i god tid.
Vi plejer dog at finde en god løsning også ved en senere bestilling.
VEDR. FLYBILLETTER
Flybilletter og priser på disse kan til tider være en indviklet affære. Flyselskaberne er i hård konkurrence med hinanden og skilter ikke nødvendigvis med priser inkl. baggage – den kommer ofte oveni den pris man først ser – også via søgesider som Momondo og lignende. Vær også opmærksom om det er direkte fly I ser priser på!
Det er en fordel at være i god tid med booking af flybilletter. De først bookede flysæder er væsentligt billigere end de sidste bookede da der flyves med rutefly til Island – så her gælder udbud og efterspørgsels-princippet.
Den helt store forskel på at købe flybilletter selv eller gennem os er, at vi som rejsebureau kan fastfryse den dagsaktuelle pris ved en uforpligtendereservation. Ofte kan vi holde en reservation længe inden billetten skal udstedes – og skulle uheldet være ude, (sygdom eller lign.) kan vi i den periode frit annullere igen. Den mulighed har man desværre ikke, hvis man køber billetten selv.
Personlig betjening – her sammensætter vi de bedst mulige flyvetider og priser i forhold til jeres rejse. I er dækket af Rejsegarantifonden (som vi selvfølgelig er medlem af) da det således bliver en pakkerejse (kræves at fly + overnatning er købt som samlet pakke).
Kig forbi vores side “NYTTIG VIDEN“. Her er masser af brugbar information til vedr. turen til Island.
Se siden HER – med bl.a. vejrudsigten, praktisk information, online check-in, om rejseforsikring og meget mere…
.Se også vores mange
KØR-SELV FERIER på FÆRØERNE
GALLERI – hotellerne
– klik for store billeder.
Hvis galleriet ikke vises, tryk da på “opdater” i browseren.
GALLERI – fotos fra ruten
– klik for store billeder.
Billederne har vi selv taget (med få undtagelser) på vores mange rejser til Island.
Hvis galleriet ikke vises, tryk da på “opdater” i browseren.
Kontakt os hvis du har spørgsmål
Det er oftest Mette, Jannie eller Ida der tager telefonen når du ringer. På kontoret er også Lars der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk- og danskejet rejsebureau,
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.
52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk
Kontakt os hvis du har spørgsmål
Det er oftest Mette, Jannie eller Ida der tager telefonen når du ringer. På kontoret er også Lars der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk- og danskejet rejsebureau,
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.
52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk