SKJULTE KRÆFTER OG NORDLYSJAGT
GRUPPEREJSE - 6 DAGE / 5 NÆTTEROktober 2024 – april 2025
En billig rejse til Island
Grupperejse i nordlyssæsonen
Tag med på en billig rejse til Island på denne meget prisvenlige guidede grupperejse (engelsktalende guide) og oplev isbjerge, varme kilder, gejsere og vulkaner. I tilbringer flere nætter ude i landet, hvor forudsætningerne er perfekte til jagten på det smukke nordlys.
På denne guidede bustur oplever I øens skjulte kræfter. I kører langs den smukke sydkyst forbi spændende vulkanske områder med enorme lavamarker. Se de ikoniske vandfald Skogafoss og Seljalandsfoss. Oplev de sorte strande ved klippefyldte Reynisfjara. Kronen på værket er den storslåede gletsjerlagune, Jökulsárlón.
Se PRISER / AFGANGE og DAGSPROGRAM HER..
Et hurtigt overblik…
- Thingvellir Nationalpark – et geologisk og historisk spændende sted (på UNESCO verdensarv-listen).
- Nyd friskbagt “varm-kilde-brød” fra Geysir-området.
- Oplev vulkaner, gletsjere og vandfald langs sydkysten af Island.
- Gå langs bredden af den smukke gletsjerlagune Jökulsárlón.
- Lær om kræfterne bag vulkanudbruddet fra Eyjafjallajökull i 2010.
- Vær med på udkig efter nordlyset i løbet af aftenerne.
- Nyd det dejlige varme vand i smukke Blue Lagoon’s geotermisk opvarmede vand.
…….. ↓ Klik på pilen herunder for at åbne
Priser og afgange
AFGANGE og PRISER PR. PERSON (minimumsalder 12 år)
Bemærk at der er varierende priser i perioden. Find prisen ud for hhv. PRIS 1, PRIS 2 og PRIS 3 nederst.
Alle hoteller er i upgrade-kategori.
2024:
03. oktober 2024 (pris 1) – ledige pladser
15. oktober 2024 (pris 1) – udsolgt
17. oktober 2024 (pris 1) – ledige pladser
31. oktober 2024 (pris 1) – få pladser tilbage
07. november 2024 (pris 2) – ledige pladser
14. november 2024 (pris 2*) – ledige pladser
05. december 2024 (pris 2) – ledige pladser
2025:
30. januar 2025 (pris 2) – ledige pladser
13. februar 2025 (pris 3) – ledige pladser
18. februar 2025 (pris 3) – ledige pladser
06. marts 2025 (pris 3) – ledige pladser
13. marts 2025 (pris 3) – ledige pladser
18. marts 2025 (pris 3) – ledige pladser
PRISER:
PRIS 1:
PRIS 2:
PRIS 3:
Vær opmærksom på, at priserne ikke er inkl. fly.
Der flyves med rutefly til/fra Island, derfor varierer prisen i forhold til bestillingstidspunktet.
Det betaler sig oftest at være i god tid.
UPGRADE-kategori er overnatning i eget værelse med eget bad/toilet.
En kombination af kvalitetshoteller og guesthouses.
ALLE AFGANGE ER GARANTERET
DAGSPROGRAM
DAG 1: Ankomst og overnatning på hotel i Reykjavik.
Transport til hotellet gøres nemt og bekvemt med FlyBus, hvor I bliver kørt til døren (ikke med i prisen og bør bookes på forhånd). Det booker vi gerne for jer.
Læs nærmere HER.
Overnatning på hotel i Reykjavik.
.
DAG 2: Thingvellir – Geysir – Gullfoss
Selv om dette er en billig rejse til Island, er der på denne prisvenlige grupperejse masser af oplevelser i vente. I starter dagen med at besøge det nyåbnede og spændende Northern Lights Centre i Reykjavik for at høre og se spændende og informativ fakta om nordlys. Herefter kører I videre til det geologisk spændende Thingvellir Nationalpark (på UNESCO verdensarv-listen), hvor det gamle parlament mødtes i århundreder ved bredden af Islands største sø, Thingvallavatn.
Herfra fortsætter I til Laugarvatn, hvor I skal opleve, hvordan man kan bage brød ved hjælp af geotermisk aktivitet. I skal også smage rugbrød bagt på denne måde – med islandsk smør til. I fortsætter mod det fantastiske termiske område Geysir og ser bl.a. Strokkur, der er en yderst aktiv gejser. Sidst men ikke mindst besøger I det mægtige Gullfoss, kendt som “Det gyldne vandfald”. Et smukt syn – også om vinteren.
I vil også komme forbi Skalholt, der var Islands kulturcenter i middelalderen og i dag kulturcenter og en smuk kirke.
Hvis vejrforholdene er til det, vil jeres guide tage jer med på en nordlys-jagt til fods uden for jeres hotel om aftenen (ellers på dag 3 eller 4).
Overnatning ved Hella.
DAG 3: Sydkysten – gletsjervulkanen Eyjafjallajökull
I kører langs den smukke sydkyst, der også er virkelig smuk om efteråret, vinteren og det tidlige forår. Området er fascinerende med bondegårde, hvor I typisk vil se mange islandske heste på markerne.
Denne del af Island er hjemstedet for det spændende LAVA Center, hvor der er planlagt et besøg. LAVA er et interaktivt high-tech museum, hvor I lærer en masse om vulkansk aktivitet og jordskælv og tilblivelsen af Island over millioner af år.
Herefter videre langs sydkysten, hvor I vil gøre et stop ved de spektakulære vandfald Seljalandsfoss og Skogafoss. Næste stop vil være Reynisfjara, den sorte strand, hvor I ser de usædvanlige basalt-klippeformationer og tordnende bølger i Atlanterhavet.
Overnatning ved Kirkjubæjarklaustur.
Husk at gå på nordlys-jagt, hvis vejrforholdene er til det.
DAG 4: Skaftafell Nationalpark – Jökulsárlón
Dagens tur går til Vatnajökull Nationalpark, der er en af Islands ypperste naturområder – ikke mindst det kendte område ved Skaftafell domineret af den mægtige Vatnajökull gletsjer – den største gletsjer i Europa (til sammenligning lidt større end Sjælland).
I stopper også ved den nok smukkeste af Vatnajökull’s gletsjertunger, Svinafellsjökull, i øvrigt også kendt for at være location til scener fra filmen Interstellar.
I fortsætter mod Jökulsárlón gletsjerlagune, hvor man kan nyde et betagende syn af flydende isbjerge på den fantastiske 180 meter dybe gletsjerlagune.
Overnatning igen ved Kirkjubæjarklaustur.
Husk at gå på nordlys-jagt, hvis vejrforholdene er til det.
DAG 5: Hveragerdi – Blue Lagoon – Reykjavik
Turen går i dag retur langs sydkysten og mod landsbyen Hveragerdi, som er ét af de få steder i verden, der er placeret direkte på toppen af et geotermisk område. Hveragerdi kaldes ofte “Blomsterlandsbyen” på grund af dens mange drivhuse, der opvarmes af varmt vand fra nærliggende kilder. Turen fortsætter til Strandarkirkja, en kirke der populært menes at have en særligt helbredende virkning, og som giver held at besøge. Derfra videre langs kysten med de betagende bølger – og videre til halvøen Reykjanes, hvor I skal besøge den verdensberømte Blue Lagoon. Her vil I nyde det behageligt varme og mineralrige geotermisk opvarmede vand – beliggende midt i en stor lavamark.
Herefter vender I tilbage til Reykjavik, hvor aftenen er til fri afbenyttelse.
Overnatning i Reykjavik.
DAG 6: Hjemrejse
Så er det tid til at flyve tilbage over Nordatlanten efter nogle dejlige dage i Island (medmindre I har booket en eller flere dage ekstra på hotel i Reykjavik). Igen med FlyBus (som kan tilkøbes).
Inkluderet/ikke inkluderet
Inkluderet i prisen:
- 2 nætter i Reykjavik, inkl. morgenmad
- 3 nætter ude i landet, inkl. morgenmad
- Fuld guidet bustur fra dag 2 til slutningen af dag 5
- 3 x middage (to retter) på hoteller på ruten (dag 2, 3 og 4)
- Entré til Aurora Reykjavik Northern Lights Centre (dag 2)
- Besøg på geotermisk bageri med smagsprøver på rugbrød (dag 2)
- Adgang til LAVA-centret inkl. film om vulkaner (dag 3)
- Besøg på en gård med islandske heste
- Nordlysjagt
- Special “Nordlys-vækning” om natten (en frivillig mulighed på hotellerne ude i landskabet)
- Blue Lagoon adgang, inkl. håndklæde og valgfri “drink” og silica maske (dag 5)
Ikke inkluderet:
- Fly tur/retur
- Transport til/fra lufthavnen (det booker vi gerne). Se nærmere HER
- Måltider, undtagen morgenmad og middage de tre aftener
- Valgfrie ture og aktiviteter
- Drikkevarer
Gode råd og anbefalinger
VÆR GERNE I GOD TID MED JERES BESTILLING
Det betaler sig ofte at være i god tid med bestilling/booking af jeres ferie til Island. Jo før vi kan gå igang, jo mere har vi at vælge imellem i forhold til jeres ønsker.
Der er ofte rift om pladserne på disse populære grupperejser.
VEDR. FLYBILLETTER
Flybilletter og priser på disse kan til tider være en indviklet affære. Flyselskaberne er i hård konkurrence med hinanden og skilter ikke nødvendigvis med priser inkl. baggage – den kommer ofte oveni den pris man først ser – også via søgesider som Momondo og lignende. Vær også opmærksom om det er direkte fly I ser priser på!
Det er en fordel at være i god tid med booking af flybilletter. De først bookede flysæder er væsentligt billigere end de sidste bookede da der flyves med rutefly til Island – så her gælder udbud og efterspørgsels-princippet.
Den helt store forskel på at købe flybilletter selv eller gennem os er, at vi som rejsebureau kan fastfryse den dagsaktuelle pris ved en uforpligtendereservation. Ofte kan vi holde en reservation længe inden billetten skal udstedes – og skulle uheldet være ude, (sygdom eller lign.) kan vi i den periode frit annullere igen. Den mulighed har man desværre ikke, hvis man køber billetten selv.
Personlig betjening – her sammensætter vi de bedst mulige flyvetider og priser i forhold til jeres rejse. I er dækket af Rejsegarantifonden (som vi selvfølgelig er medlem af) da det således bliver en pakkerejse (kræves at fly + overnatning er købt som samlet pakke).
Kig forbi vores side “NYTTIG VIDEN“. Her er masser af brugbar information til vedr. turen til Island.
Se siden HER – med bl.a. vejrudsigten, praktisk information, online check-in, om rejseforsikring og meget mere…
.
Se også vores
GRUPPEREJSER på FÆRØERNE
Kontakt os hvis du har spørgsmål
Det er oftest Mette eller Lotte der tager telefonen, når du ringer. På kontoret er også Lars, der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk og danskejet rejsebureau
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.
52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk
Kontakt os hvis du har spørgsmål
Det er oftest Mette eller Lotte der tager telefonen, når du ringer. På kontoret er også Lars, der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk og danskejet rejsebureau
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.
52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk