Blue Lagoon Island

Geotermisk luksus
Blue Lagoon Island er uforglemmelig geotermisk luksus - foto: Lars Viberg - ISLANDSREJSER

Blue Lagoon Island

– geotermisk luksusspa midt i lavamarken

Blue Lagoon Island – det geotermiske luksus spa har hos nogle fået lidt af et prædikat som værende en overfyldt og meget dyr turistfælde. Det hører vi med mellemrum fra folk. Men det er vi efter utallige besøg ikke enige i.

At det ikke er en billig fornøjelse, kan vi være enige om. Men vi vil gerne tage Blue Lagoon Island i forsvar i forhold til prædikatet overfyldt turistfælde, for det er ganske enkelt ikke rigtigt. Billedet i banneret er taget på en smuk dag i starten af september. Der er på det tidspunkt stadig er højsæson i Island – og det taler sit tydelige sprog.

Ren luksus og masser af plads

Vi har slet ikke tal på, hvor mange af vores kunder, der har besøgt det verdensberømte spa, udelukkende med positive tilbagemeldinger til følge. Vi har selv besøgt lagunen mange gange og nyder det i fulde drag hver gang.
Faciliteterne er ren luksus – lige fra ankomst til afgang. Antallet af besøgende overstiger aldrig mere end det i forvejen kæmpe badeområde kan rumme. Dette sker gennem det velfungerende bookingsystem der blev indført for nogle år siden. Det forhindrer konsekvent overbooking. Så er man klar til at bruge nogle penge på en geotermisk luksusoplevelse, der ligger som et fatamorgana midt i lavamarken på Reykjanes-halvøen og tæt ved lufthavnen, kan vi varmt (ca. 39º) anbefale et besøg!

Blue Lagoon Island og kør-selv ferie og rejser med ISLANDSREJSER   Blue Lagoon Island og kør-selv ferie og rejser med ISLANDSREJSER

Vandet udskiftes komplet hver 48. time

Vandet i Blue Lagoon er havvand, der er hentet dybt nede i jorden fra den geotermiske Power Plant ifm med lagunen. Her “fodrers” lagunen med det mineralrige vand, reguleret til en passende temperatur med den perfekte badeoplevelse til følge. Den geotermiske Power Plant blev opført i starten af 1970’erne for at udnytte den geotermiske varme som opvarmning af huse. “Spildevandet” af denne produktion blev første gang brugt i 1981 af en ung mand, der ville prøve om det mineralholdige vand havde en positiv effekt på hans psoriasis. Det havde det. I 1987 åbnede de første primitive badefaciliteter – det der således er blevet til Blue Lagoon, som vi kender det i dag. Mange bruger i øvrigt stadig lagunen til lindring af deres psoriasis med god effekt. Hygiejnen i vandet er også i top, da det udskiftes komplet hver 48. time i den 8.700 kvadratmeter store lagune.

Blue Lagoon Island og kør-selv ferie og rejser med ISLANDSREJSER  Blue Lagoon Island og kør-selv ferie og rejser med ISLANDSREJSER

5-stjernet luksus

Blue Lagoon åbnede sidste år det første fem-stjernede hotel i Island, Retreat Hotel. Her bor man på lækkert designede værelser med en utrolig smukt udsigt over de storslåede lavamarker på Reykjanes-halvøen – og selvfølgelig med nem adgang til Blue Lagoon.

Retreat Spa

Er man til den ultimative forkælelse ved Blue Lagoon, kan man booke sig ind på Retreat Spa. Her har man privat omklædningsrum i en særdeles luksuriøs afdeling med egen pool og en række tilgængelige behandlinger inkluderet i prisen. Det er ikke billigt – men vi lod os friste til denne ekstraordinære oplevelse, som billederne herunder er fra – og det er ikke sidste gang vi hos ISLANDSREJSER besøger Blue Lagoon.

Blue Lagoon Island og kør-selv ferie og rejser med ISLANDSREJSER  Blue Lagoon Island og kør-selv ferie og rejser med ISLANDSREJSER

Adgang til Blue Lagoon
Vi kan booke adgang for jer og er ikke et fordyrende mellemled.

Blue Lagoon Island
Stedets egen hjemmeside.

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Mette fra ISLANDSREJSER - kontakt osJannie fra ISLANDSREJSER - kontakt os
Det er oftest Mette eller Jannie der tager telefonen når du ringer. På kontoret er også Lars og Mia.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk- og danskejet rejsebureau, med kontor lidt nord for Aarhus
– drevet med stor kærlighed og kendskab til Island. Læs mere om os HER.

+52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk