Vælg en side

BLUE LAGOON GUIDE

Den ultimative guide til Den Blå Lagune

BLUE LAGOON GUIDE

Velkommen til vores ultimative Blue Lagoon guide – Den Blå Lagune i Island.
Blue Lagoon er uden sidestykke den mest kendte geotermiske spa i landet. Faktisk er Blue Lagoon i den grad med til at sætte Island på verdenskortet – intet mindre. Derfor er der mange spørgsmål og meninger om netop denne populære aktivitet og seværdighed. Bliv meget klogere på det hele her i vores komplette guide.

Mange spørgsmål – flere svar…

Er Blue Lagoon en turistfælde? – Er det dyrt? – Hvor rent er vandet? – Hvorfor er det lyseblåt?… spørgsmålene er mange – og svarene er endnu flere.
Her tager vi jer i hånden og kommer med svar på de ofte stillede spørgsmål – og nogle der måske ikke er stillet.

Blue Lagoon - Den Blå Lagune i Island

Er Blue Lagoon en turistfælde?

…………………………

Det er et spørgsmål vi med mellemrum får, så det lægger vi hårdt ud med. Hvad betyder turistfælde egentlig…? Det er vel i bund og grund at det ikke er pengene værd. Selvom vi kunne mistænkes for at være farvet i spørgsmålet her i vores Blue Lagoon guide, kan vi efter utallige besøg til den geotermiske lagune svare klart nej, Blue Lagoon er efter vores bedste overbevisning ikke en turistfælde. Dette lækre spa er i den grad et besøg værd – også selvom det ikke er en helt billig fornøjelse. Som en indskydelse kan vi tilføje at rygtet om turistfælde sjovt nok kommer fra folk der ikke har besøgt lagunen – eller fra islændinge 😉

Lækre faciliteter

Hvis man besøger Blue Lagoon vil man opleve særdeles lækre faciliteter og styr på logistikken. Man har følelsen af privatliv når man skal gøre sig klar ved bruseren inden badet. Masser af parkeringspladser, hvis man er på kør-selv ferie. Omgivelser der er i den grad er kælet for. Det kan varmt anbefales at tage en vandretur rundt i stisystemet udenfor lagunen – det er selvfølgelig gratis.

Forkælelse for krop og sjæl

Selve det geotermiske bad… – her taler billederne nærmest for sig selv. Det er forkælelse for krop og sjæl – og øjnene, for Blue Lagoon er en smuk oase midt i lavamarken ude på Reykjanes-halvøen. Så turistfælde…? Nej, det kan man ganske enkelt ikke forsvare at kalde denne skønne geotermiske spa. Det er nærmere et spørgsmål om smag og behag.

Blue Lagoon - Den Blå Lagune i Island

Har man god plads i badet?

…………………………

Blue Lagoon er et meget stort geotermisk bad, hvilket billedet herover vidner om. Og ja, der er masser af plads i det varme vand i dette luksus spa. Hvordan sikrer man sig så det…? Blue Lagoon indført for få år siden en form for booking-system der sikrer god plads til alle. Tidligere mødte man blot op og købte en billet ved indgangen. Man for at sikre god plads til alle, indførte man, at adgangen skal bookes på forhånd.

Pladsen fordeles

Bookingsystemet fordeler de besøgende jævnt over hele åbningsperioden. Selvom der er et bookingsystem må man, når man er indenfor, blive der så længe man har lyst. Fra Blue Lagoon’s side har man således stor erfaring med den naturlige udskiftning der sker fra de besøgende og sammensætter deres bookingsystem derefter. Derfor kan man sikre god plads til alle.

Hvordan foregår et typisk besøg?

…………………………

Et typisk besøg i Blue Lagoon… Man ankommer til den rummelige parkeringsplads – enten via bil eller transfer/bus. Herfra følger man den anviste vej til hovedindgangen. Da man jo har booket sit besøg på forhånd, henvender man sig blot i modtagelsen hvor man viser sin voucher/købsbevis for check-in. Her får man således udleveret det håndklæde der er med i prisen for en standard-adgang (Comfort). Samtidig får man udleveret et digitalt armbånd der nemt sættes på håndleddet. Nu scanner man sig ind til omklædningsområdet med armbåndet. Herefter fordeler man sig kvinder/mænd eller piger/drenge og går til omklædning/brusebad. Man finder et ledigt skab til sit tøj/sko/telefon/smykker m.m. Man lukker skabet og finder den nærmeste scanner hvor man bruger armbåndet igen. Her sikrer man sig at der vises det skabsnummer man har valgt – meget enkelt.

Brusebad med privatliv

Nu er det tid til et brusebad inden besøget i lagunen. Af hygiejniske grunde foregår dette selvfølgelig uden badetøj. Man har privatliv i badet da der er indrettet fine badebokse til formålet. Et godt råd er at efterlade conditioner i håret, da det har en afvisende effekt på det silica-holdige vand der kan stivne håret lidt. Der er selvfølgelig toiletter i bruseafdelingen, hvis man har behov for dette. Forholdene er ganske enkelt i top her. Før man går ud i selve lagunen, anbringer man sit håndklæde i en dertil indrettet anordning. Man kan også hænge sin badekåbe, som er med i prisen hvis man har købt en Premium-adgang.

Tid til en skønt geotermisk bad m.m.

Nu går man således ud i selve lagunen. Her venter der et skønt afslappende varmt bad i den store lagune med god plads til alle. Man veksler typisk mellem at vandre lidt rundt i de forskellige områder – og til at finde et par områder hvor er er mere stationært. Der er flere steder hvor man kan sidde ned i vandet i passende højde i forhold til vanddybde.
I løbet af besøget kan man indløse den drink der er med i adgangsbilletten. Hvis man har tilkøbt In-Water-Massage eller anden behandling – eksempelvis Float Therapy, skal dette også nydes i fulde drag. I prisen er ligeledes en ansigtsbehandling med silica og alger – denne foregår i Mask Baren hvor man selv påfører denne ansigtsmaske. Derfor er besøgende med helt hvide ansigter et meget almindeligt syn i Blue Lagoon. I lagunen er der også adgang til et område med lækker Sauna og  Steam.

Efter badet i lagunen…

Når man føler sig mættet med badet i den varme lagune, går man tilbage til bruseafdelingen. Efter badet er det mulighed for at føntørre håret i en afdeling for dette. Efter det afsluttende bad scanner man igen sit armbånd. Nu kan man besøge de andre faciliteter i Blue Lagoon – spisning eller shopping.

Blue Lagoon Island - en komplet guide til det geotermiske spa Den Blå Lagune

Hvad koster Blue Lagoon?

…………………………

Blue Lagoon er ikke en helt billig fornøjelse. Man kan utvivlsomt opleve andre billigere geotermiske bade i Island – nogle endda gratis. Men der er bare ikke noget sted der har denne helt specielle udstråling – og slet ikke samme størrelse. Så det er ikke uden grund et sted de fleste bare må opleve på deres rejse til Island.
Det sted der kommer tættest på er Myvatn Nature Baths hvor man finder det samme lyseblå mineralholdige vand. Er man på en kør-selv ferie og kommer forbi Nordisland, er dette skønne geotermiske bad også i den grad et besøg værd – og til billigere penge. Faktisk er Blue Lagoon og Myvatn Nature Baths de eneste sted i Island der byder på de lyseblå mineralholdige vand..

BLUE LAGOON GUIDE LINK: se de aktuelle BLUE LAGOON PRISER

Skal man booke på forhånd?

…………………………

For at sikre dig plads, bør du altid booke Blue Lagoon på forhånd. Hvis man blot møder op, vil det sandsynligvis ikke være muligt at komme ind på det tidspunkt.
Blue Lagoon har for år tilbage indført et bookingsystem som sikrer dem at de fordeler besøgende jævnt henover dagen. Dette sikrer at der altid er god plads i lagunen, til glæde for de besøgende.

Blue Lagoon Island - Den Blå Lagune ISLANDSREJSER fuide

Hvad er åbningstiderne?

…………………………

BLUE LAGOON GUIDE LINK: aktuelle åbningstider i Blue Lagoon
Åbningstiderne er sæsonbetonet, med kortest åbningstid efterår/vinter/forår – og længst åbningstid i sommerperioden.

Er der en minimumsalder?

…………………………

Minimumsalderen for at bruge Blue Lagoon er to år. Dette skyldes, at børn under to år er mere følsomme over for vandets forhøjede mineralindhold.

Hvorfor er vandet lyseblåt?

…………………………

Vandet i Blue Lagoon har et højt indhold af mineralet silica. Netop måden silica reflekterer synligt lys på i vand, giver vandet denne smukke ikoniske blå farve. Lidt mere nørdet fortalt reflekterer alt stof synligt lys. Synligt lys er det spektrum af elektromagnetisk energi, der kan opfattes af det menneskelige øje. Og når synligt lys møder et stof er dets adfærd afhængig af lysets bølgelængde og stoffets molekylære struktur. Stoffet enten absorberer eller reflekterer de forskellige bølgelængder. De absorberede farver er usynlige for os – og de reflekterede farver, er det vi ser. Og netop silica reflekterer den blå farve… og her lå navngivningen af Blue Lagoon Island således ligefor.

Blue Lagoon Island - Den Blå Lagune ISLANDSREJSER guide

Hvor rent er vandet i lagunen?

…………………………

Vandet i Blue Lagoon – altså ALT vandet i hele badeområdet, udskiftes naturligt hver 48. time. Som på spørgsmålet om vandet er rent, er svaret et helt klart JA! Hvad de færreste nok ved er, at det hovedsageligt er saltvand man bader i. Det geotermiske vand har en fordeling på 70% oceanisk vand og 30% ferskvand. Vandet hentes hele to kilometer ned i jorden. Herfra trækkes det brændende varme havvand, beriget med silica, alger og mineraler til overfladen gennem geotermiske udvindings-brønde fra det nærliggende kraftværk.

Under konstant overvågning

Kvaliteten og renheden af vandet i Blue Lagoon er således under konstant overvågning. Her kvalitetstestes det således regelmæssigt for at undersøg om det levet op til de strenge internationale krav for vandkvalitet. Vandprøver fra lagunen i forhold til de kemiske, fysiske og biologiske forhold, blive hver anden uge også kontrolleret og analyseret på et uafhængigt officielt autoriseret laboratorium.

Blåt flag i Blue Lagoon Island

Disse bekræftede testresultater gør det på denne måde muligt for Blue Lagoon at bevare sin status som modtager at Det Blå Flag. Denne status er den prestigefyldte certificering, skabt af Foundation for Environmental Education, der attesterer troværdigheden af ​​disse løbende tests.

Alger og mineraler i Blue Lagoon i Island - er det sundt for hud og hård? Den Blå Lagune med ISLANDSREJSER

Er badet godt for hud og hår?

…………………………

Renheden og den økologiske balance af geotermisk og meget rent havvand er en god cocktail for huden. Første gang man bader i lagunen vil mange undre sig over hvorfor huden følse så blød og smidig bagefter. Svaret skal finde i de tre hovedingredienser som det lyseblå vand består af. Af samme grund er det meget brugt af psoriasis lidende at besøge Blue Lagoon.

Silica

Silica er sammensat af silicium og oxygen. Det er således en bestanddel af lava der smelter sammen med det geotermisk havvand i vulkanske grundvandsmagasiner hentet dybt under jorden. Når det meget varme vand når til overfladen og afkøles, bliver silica-molekyler frigjort og bliver til det ikoniske “hvide mudder”, der er et af Blue Lagoons kendetegn. Stort set alle der bader i lagunen laver en ansigtsmaske netop af denne silica.

Alger

Algerne i det geotermiske vand er en mikroorganisme, der netop er unik for geotermisk havvand. En analyse af vandet for år tilbage afslørede, at denne organisme er en helt ny art af blågrønalger – en alge som Blue Lagoon fik patent på tilbage i 2006. De dyrker og høster algen ved hjælp af bæredygtige metoder på deres forskningscenter.

Mineralsalt

Mineralsalt og en række andre mineraler, fuldender vandets unikke sammensætning og bidrager til dets gode indvirken på huden, som en ekstra bonus til generelle nydelse og velvære et geotermisk varmt bad giver.

Hvad med håret?

Her er det lidt en anden snak. Det geotermiske vand kan have en lidt negative effekter på håret – ikke mindst for kvinder. Det er IKKE skadeligt for håret, men det høje indhold af silica i det geotermiske havvand gør, at håret kan føles stift og mere vanskeligt at håndtere, når det først er vådt. Dette aftager dog forholdsvis hurtigt igen. De fleste undgår således at dyppe håret for meget når de bader i lagunen.

Blue Lagoon Island - Den Blå Lagune ISLANDSREJSER guide

Hvor varmt er vandet?

…………………………

Dybt i jorden – ca. 2 kilometer, hvor vandet hentes fra – er vandets temperatur hele 240° C. Men når vandet når selve badevandet i lagunen, er det helt andre behagelige temperaturer. Her er badet nemlig mellem 37 og 40° C. Denne varme er konstant året rundt. Det er i øvrigt en helt særlig fornemmelse at bade i det skønne varme vand på en vinterdag med sne – og måske ligefrem med nordlys på himmelen når mørket falder på. Nordlys-sæsonen er lang i Island – faktisk fra start september til midten af april.

Hvad er vanddybden?

…………………………

Det dybeste sted i Blue Lagoon er 1,4 meter og det laveste sted er 0,8 meter. Så lagunen er velegnet for langt de fleste. I hele området er sikkerheden i top og der er altid livreddere der holder udkig med de badende – ligegyldigt vind og vejr.

Blue Lagoon Island - en komplet guide til det geotermiske spa

Hvordan er bundforholdene?

…………………………

Mange tror at bunden af lagunen er hvid, ligesom den silica der aflejres på klippekanterne. Det er ikke tilfældet, for det er sort lavasand man går på. Prøv at tage lidt bund op med tæerne for at få syn for sagen.
Bunden er ganske jævn over det hele og uden skarpe sten nogen steder. Så man kan trygt færdes i det geotermiske bad uden frygt for at træde på noget skarpt.

Hvorlænge er man i Blue Lagoon?

…………………………

Den typiske besøgende i Blue Lagoon Island bruger 2 – 3 timer på besøget. Op til et par timer i vandet mætter de flestes behov for et geotermisk bad. Der går også lidt tid til omklædning før og efter. Man må være i lagunen så længe man ønsker det – så ingen stress – det handler om afslapning og velvære.

Blue Lagoon Island - en komplet guide til det geotermiske spa

Hvad skal man have med?

…………………………

Det er meget enkelt at besøge Blue Lagoon. Det eneste man som udgangspunkt skal have med, er badetøj. Der er et håndklæde med i grundprisen (Comfort) – så det slipper man for at tænke på.

Hvis man ønsker en badekåbe med, kan man købe Premium adgang. Den helt store pakke i Blue Lagoon hedder Retreat Spa.

Hvor ligger Blue Lagoon?

…………………………

Blue Lagoon ligger på Reykjanes-halvøen – kun 20 min. kørsel fra Keflavik Internationale Lufthavn og 50 min. fra Reykjavik centrum. Midt ude i lavamarken ligger denne skønne lagune, nærmest som et fatamorgana der dukker op, midt i det fascinerende islandske lava-landskab.

Her finder du BLUE LAGOON:

Blue Lagoon

Blue Lagoon er et storslået geotermisk spa midt i lavamerkerne på Reykjanes-halvøen.

Kilde: Google Maps

Er der busforbindelse dertil?

…………………………

Der er gode busforbindelser til Blue Lagoon – både fra Reykjavik og fra Keflavik Internationale Lufthavn.

Mange besøger lagunen i forbindelse med ankomsten til Island – en skøn måde at starte ferien på. Er man på kør-selv frie, kører man blot den korte vej forbi Blue Lagoon på vej mod første overnatning. Hvis man er med en FlyBus, er der her afgange fra lufthavnen der kører omkring Blue Lagoon. Her stiger man således af bussen og besøger lagunen (som man har booket på forhånd). Når besøget er afsluttet stiger man ombord på en passende bus, videre til Reykjavik.

Omvendt kan man også besøge Blue Lagoon med bus fra Reykjavik – her er der mange afgange. Man kan ligeledes passe et besøg ind i forbindelse med hjemrejsen, hvis det passer med den flyvetid man har hjem igen.

Læs mere i vores Blue Lagoon guide om hvad man gør med evt. bagage, herunder.

Hvad hvis man har bagage med?

…………………………

Når man ankommer med en bus / FlyBus til parkeringspladsen ved Blue Lagoon Island, er her en bagageopbevaring (Luggage House) som man kan benytte til kufferter og andet baggage. Dette koster et mindre beløb.
Hvis man har købt adgang til Retreat Spa, kan man også her få opbevaret sin bagage.

Blue Lagoon Island - en komplet guide til det geotermiske spa

Kan man spise ved Blue Lagoon?

…………………………

Der er gode muligheder for at få stillet sulten når man besøger Blue Lagoon – lige fra en snack til den fineste gourmetmad.

Café

Caféen tilbyder et lækkert udvalg af snacks og forfriskninger og har en fantastisk udsigt over Den Blå Lagune.

Spa Restaurant

Hvis du har købt Retreat Spa kan du nyde restaurantens afslappede og rolige atmosfære og velsmagende specialiteter. Spis i din badekåbe eller fuldt påklædt. Det er ikke nødvendigt at reservere plads.

Moss Restaurant

Her serveres udsøgte og nytænkende mad fra det islandske køkken. Restauranten blev anbefalet af 2020 Michelin-guiden. Moss indtager det højeste punkt ved Blue Lagoon Island og har en fantastisk udsigt over den vulkanske horisont.

Lava Restaurant

Gourmetmad ved kanten Blue Lagoon Island – en sanselig oplevelse i særklasse.
Menuen er toppen af det islandske køkken og er baseret på de fineste, friskeste lokale råvarer.

Findes der en Blue Lagoon shop?

…………………………

Blue Lagoon er efterhånden et stort brand indenfor deres egne produkter. Når man besøger lagunen er der mulighed for at shoppe i deres Blue Lagoon Shop. Her finder man alle deres egne krops- og skin care produkter. Man kan også købe badetøj her, hvis man skulle have glemt at bringe det med.
BLUE LAGOON GUIDE LINK: Online Shop med deres produkter.

Blue Lagoon Island - en komplet guide til det geotermiske spa - retreat spa

Hvad er Retreat Spa?

…………………………

Retreat Spa er ganske enkelt toppen af poppen når man besøger Blue Lagoon. Her køber man adgang til et 5 timers ophold i denne eksklusive del af lagunen.
Køber man denne luksusudgave af et besøg, får man: Special adgang til Retreat Spa-afdelingen – Retreat Lagoon – privat omklædningsrum – Blue Lagoon ritual – hudpleje-faciliteter – en drink efter eget valg – adgang til Spa Restaurant – adgang til 8 underjordiske rum… bla. “svævende” nest chairs/forskellige “zen rum” med bla. sauna, ildsted, beroligende lyde m.m. Der er selvfølgelig badekåbe med – og et par logo-tøfler man må tage med hjem. Der er også et sæt at krops- og hudplejeprodukter man får med sig.

En vifte af selvforkælelse

Man har også adgang til et udendørs terrasse der har smuk udsigt over hele Blue Lagoon. Retreat Lagoon er en privat lagune kun for Retreat-gæster. Ritualet er en spændende cyklus af velvære baseret på Blue Lagoons egen treenighed af silica, alger og mineraler.

Vi har testet Retreat Spa her hos ISLANDSREJSER ifm. vores Blue Lagoon guide – og skal vi være helt ærlige var det fantastisk. Desværre er det ikke i den billige ende – men også en omgang luksuriøs forkælelse for krop og sjæl. Man har selvfølgelig også adgang til det den store del af lagunen og kan frit veksle mellem dette og Retreat-området.

Blue Lagoon Island - Den Blå Lagune ISLANDSREJSER guide

Har Blue Lagoon et hotel?

…………………………

Blue Lagoon Island tilbyder et par muligheder for at kombinere lagunen med overnatning.

Silica Hotel

Hotellet ligger midt i det fantastisk lavalandskab, kun ti minutters gang fra Blue Lagoon. Hotellet tilbyder privat badelagune, tilgængelig for hotellets gæster. Hotellet har vundet adskillige designpriser. Det er bygget i harmoni med det omgivende landskab – en oase af ro og afslapning. Hotellet har 35 lyse og rummelige dobbeltværelser. Alle værelser har private faciliteter og en veranda med en skøn udsigt over de omkringliggende lavamarker.

Retreat Hotel

Overnatning i den absolut dyre ende skalaen – med luksus for alle pengene. Her tilbydes suiter med toppen af faciliteter. Opholdet unkluderer adgang til The Retreat Spa, Butler-service, Blue Lagoon hudplejeprodukter, daglig gruppe-yoga-session m.m. High End – ganske enkelt.

Blue Lagoon – historien?

…………………………

Man kan faktisk sige at Blue Lagoon blev til ved et uheld. Dette skete ved kondens-udledningen fra det geotermiske kraftværk i Svartsengi. Her forventede man, at det udledte og i øvrigt på ingen måder skadelige eller forurenende vand, ville forsvinde ned i lavamarken. Men processen gjorde gradvist lavamarken vandtæt, og en lagunen fortsatte på den måde med at udvide sig. Dette var kimen til den mest besøgte turistattraktion i Island – Blue Lagoon, som vi kender den i dag.

Tilbage til starten igen…

Folk begyndte efterhånden at bade i den nye lagune der blev skabt ved kraftværket – og som en sidegevinst opdagede man hurtigt at det havde en helbredende effekt på dem, der lider af hudsygdomme, såsom psoriasis. Siden da har mennesker fra hele verden nydt det lindrende og helende mineralrige vand i Blue Lagoon – også i dag. Lokale islændinge med behov for behandlinger i Blue Lagoon, har gennem myndighederne, støtte til sådanne behandlinger.

Masser af geotermisk aktivitet

Reykjanes-halvøen har særdeles meget geotermisk aktivitet, og det var derfor naturligt, at lokalbefolkningen ville opvarme deres huse via de geotermiske kilder. Og i 1976 stod det kraftværk klar, der skulle udvinde energi fra den geotermiske undergrund – og som på den før omtalte måde var med til at grundlægge Blue Lagoon Island.

Menneskeskabt

Lagunen er således menneskeskabt – og det vand vi bader i er et biprodukt fra det geotermiske kraftværk Svartsengi, hvor det varme saltvand driver turbiner der både genererer elektricitet og levere varme til et kommunalt varmesystem. Derefter føres vandet ind i lagunen. Det mineralholdige vand der bruges i kraftværket hentes ca. 2 kilometer nede i jorden og er her 240 °C. På grund af vandets høje indhold af  mineraler kan det ikke genbruges og skal derfor bortskaffes i det nærliggende lavalandskab. Den historie har ved lidt af en tilfældighed skabt det skønne geotermiske bad midt i lavamarkerne på Reykjanes-halvøen – og i 1992 blev Blue Lagoon officielt etableret.

Undersøgelserne bekræfter

Undersøgelser lavet i 1990’erne bekræftede, at lagunen havde denne gavnlig effekt på hudsygdommen psoriasis. Der blev åbnet en psoriasis-klinik i 1994 – og i 1995 begyndte Blue Lagoon at markedsføre hudprodukter indeholdende silica, alger og salt.

I konstant udvikling

Blue Lagoon er gennem årene moderniseret og udvidet flere gange og er i konstant udvikling. Og det er ikke uden grund nærmest et must for turister i Island, at besøge Blue Lagoon, der i høj grad har været med til at sætte Island på verdenskortet. National Geographic udnævnt i 2012 Blue Lagoon Island til en af verdens 25 vidundere.

Vi følger spændt med her hos ISLANDSREJSER og BLUE LAGOON GUIDE.

 

Blue Lagoon Island - en komplet guide til det geotermiske spa - retreat hotel