Ind i højlandet
6 dage / 5 nætterIslandske heste i højlandet
Islandske heste i højlandet er en uforglemmelig rideferie i Island og en mulighed for at opleve det sydlige højland på smukkeste vis.
Her rider I mellem gletsjere i et storslået landskab skab af vulkanerne og gletsjerne. Skálakot-farmen er basen hvor I starter og slutter jeres rideferie på islandske heste i højlandet.
I starter med at ride ind til Fljótshlíd op ad vejen til Fjallabaksleid Syd. Passerer Einhyrningur-bjerget (Enhjørning-bjerget) og den store kløft skabt af elven Markarfljót. En perfekt rideferie for jer der nyder at ride i en storslået og uberørte natur.
Se fotos fra turen nederst på siden.
Inkluderet:
- Bustransport fra Reykjavik til hestefarmen tur/retur.
- Under turen tilbydes helpension. Vores menu består af en god stor omgang morgenmad og traditionelle islandske måltider (fisk eller lam). Vegetariske måltider er tilgængelige på anmodning. Alle ryttere laver deres egen madpakke fra morgenbordet.
- Regntøj, vandflaske, saddeltaske, ridehjelm
Ikke inkluderet:
- Fly tur/retur. Vi hjælper jer gerne med at booke fly.
- Transport til Reykjavik fra lufthavnen tur/retur. Vi hjælper gerne med at booke dette.
- Alkoholiske drikke er ikke inkluderet i prisen på turen (og er vanskelige af skaffe i højlandet). Disse kan evt købes til en fornurtig (tax free) pris i Keflavik lufthavn ved ankomsten – eller medbringes hjemmefra.
- Individuel rejseforsikring er ikke inkluderet i rejseprisen. Vi opfordrer dig/jer til at tegne en relevant rejseforsikring.
Vi vejleder/hjælper gerne med en sådan da vi samarbejder med Gouda Rejseforskiring.
Dag 1: Ankomst
I bliver hentet i Reykjavik på BSI-stationen kl. 17.00. Derfra kører I langs den islandske sydkyst til Skálakot. Her spiser I en dejlig middag. Herefter er der mulighed for at slappe af i stedets hot tub inden I går i seng.
Indkvartering: Skálakot sovesal (i egen sovepose). Faciliteter: delt badeværelse / bruser, hot tub, WiFi.
Dag 2: Skálakot – Fljótshlíd
I starter dagen med en god omgang morgenmad på Skálakot. Før I begiver jer ud på en skøn rideferie på islandske heste i højlandet, vil jeres guider fortælle jer alt hvad der er brug for at vide om at ride med en flok løse heste. Alle dagene vil I nemlig altid have løse heste med jer og foretage flere stop på vejen hvor I skifter til en frisk hest.
I rider fra Skálakot langs bjergene i Eyjafjöll og passerer det smukke vandfald Seljalandsfoss, videre til “Gamla brú” der er en gammel bro over elven Markarfljót, hvor I stopper for at spise frokosten. Efter frokostpausen krydser I den gamle bro på vej mod Fljótshlíd i bakkerne ved gletsjeren og vulkanen Tindfjallajökull. Vi passerer det ensomme bjerg, Stóri Dímon, og afslutter jeres ridedag i Eyvindarmúli hvor hestene får hvile for natten. I kører tilbage til Skálakot til aftensmad og overnatning.
Ridedistance: 30 km
Indkvartering: Skálakot sovesal (i egen sovepose). Faciliteter: delt badeværelse / bruser, hot tub, WiFi.
Dag 3: Fljótshlíd – Emstrur
I dag bliver der for alvor skruet op for jeres eventyr på islandske heste i højlandet! Efter en dejlig morgenmad og hvor alle har pakket deres ting til til turen, kører I til det sted, hvor I forlod hestene dagen før. Herfra begynder den spænende ridetur ind til højlandet. Ruten går mellem de to gletsjere, Eyjafjallajökull på højre side og Tindfjallajökull på venstre side.
Med en storslået udsigt over Thorsmörk-dalen og bjergområdet i Fljótshlíd, begynder I langsomt jeres ridt længere og højere ind til bjergene. Frokostpausen er i den smukke dal, Hellisvellir. Herefter fortsætter I med at klatre og passere det særegnede bjerg Einhyrningur (enhjørningen), før I tager mod Emstrur, hvor I skal overnatter i en hyggelig bjerghytte.
Ridedistance: 35 km
Indkvartering: Bjerghytte (i egen sovepose). Intet varmt vand, begrænset elektricitet, begrænset telefondækning.
Dag 4: Emstrur – Emstrur
I dag skal I på en stor rundtur i Islands storslåede højland. I starter med en god og solid omgang morgenmad, da det bliver en lang ridedag! Dagen begynder med at ride over gode töltestier over det sorte sand og lavaområde, omgivet af grønne bjerge, til Hvanngil-kløften. Her spiser I jeres frokost. Efter jeres frokost fortsætter I jeres ridt på de skønne islandske heste i højlandet mod Álftavatn. Efter Álftavatnsøen begynder I at ride ind til bjergene. Hastigheden vil være lavere, og I rider helt ned til Krókur. Derfra fortsætter I med at ride i det kuperede terræn over nogle smukke bjerge og gennem betagende dale til Emstrur igen, hvor I tilbringer natten.
Ridedistance: 40 km
Indkvartering: Bjerghytte (i egen sovepose). Intet varmt vand, begrænset elektricitet, begrænset telefondækning.
Dag 5: Emstrur – Skálakot
Dagen i dag er den længste dag på de islandske heste i højlandet. Den strækker sig fra Emstrur helt tilbage til Skálakot, hvor I startede turen. Denne gang oplever I ruten tilbage fra et andet perspektiv.
Hestene vil være villige og glade for at gå hjem, så det gør det nemt at ride. Sidst på dagen venter en dejlig varm geotermisk opvarmet hot tub på jer – og selvfølgelig en rigtig god middag.
Ridedistance: 62 km
Indkvartering: Skálakot sovesal (i egen sovepose). Faciliteter: delt badeværelse / bruser, hot tub, WiFi.
Dag 6: Afgang
I nyder en sidste omgang morgenmad sammen, før I siger farvel og køres tilbage til Reykjavík. I bliver afleveret ved BSI-busstation omkring kl. 12.00.
– Der forbeholdes ret til at ændre ruten hvis det er nødvendigt –
Skálakot sovesal og bjerghytter.
Overnatninger er i egen sovepose.
Faciliteter:
- Delt badeværelse / bruser
- Hot tub
- WiFi
Nætterne på Skálakot kan opgradere til et et hotelværelse.
Forhør nærmere om den mulighed.
- Knæhøje gummi-ridestøvler anbefales til denne tur
- Vi anbefaler at være i god til med booking af turen – ikke mindst i forhold til prisen på flybilletter da der er meget at spare her ved en tidlig booking eller (uforpligtende) reservation af disse. En reservation fastfryser prisen til den dagsaktuelle pris.
Desinficering/reengøring af rideudstyr
Rideredskaber (ridebukser, jakker osv.) skal vaskes (ved 40 ° C) eller tørrenses. Genstande, som ikke kan vaskes eller tørrenses (ridestøvler, ridehjælm), skal rengøres og desinficeres mindst fem dage inden jers ankomst til Island. Den islandske veterinærmyndighed anbefaler at bruge Virkon S til desinfektion. Brugte ridehandsker, piske, sadler, hovedtøj, skaft og andet brugt læderudstyr må ikke medbringes til Island.
Disse forholdsregler er nødvendige, da der ikke er nogen smitsomme dyresygdomme i Island. Hestene er ikke vaccineret og er derfor modtagelige for smitsomme stoffer der bringes til landet.
For yderligere information se: www.mast.is/en
Tilbydes:
Forhør om dette!
Varighed: 6 dage/5 nætter (4 hele ridedage)
Indkvartering: Skálakot sovesal og bjerghytter (i egen sovepose)
Afhentning: Fra BSI stationen i Reykjavik kl. 17:00
Retur: Fra Skálakot til BSI stationen i Reykjavik med ankomst kl. 12:00
Erfaring: Let øvede til øvede
Minimumsalder: 10 år
Pr. voksen: Kr. 11.100,-
Pr. barn mellem 10 og 14 år: 10% rabat
Kontakt os hvis du har spørgsmål
Det er oftest Mette eller Jannie der tager telefonen når du ringer. På kontoret er også Lars der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk- og danskejet rejsebureau,
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.
52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk
Kontakt os hvis du har spørgsmål
Det er oftest Mette eller Jannie der tager telefonen når du ringer. På kontoret er også Lars der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk- og danskejet rejsebureau,
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.
52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk