HEKLA VILDMARK
7 dage / 6 nætterIslandske heste i Island – autentisk!
Islandske heste i Island – det selvsagt det mest autentiske sted af opleve disse prægtige dyr!
Denne tur er indbegrebet af autentisk rideferie og den perfekte ridetur for dem, der ønsker at opleve uberørt vildmark. I 5 dage, hvoraf de 4 er ridedage, rider I sammen med en flok løse heste i en stor rundtur omkring gletsjeren Tindfjallajökull. Denne tur fører jer gennem et storslået og varieret landskab af grønne marker, bjergskråninger, lavamarker og rå bjerge.
Dette er en perfekt tur på islandske heste i Island for erfarne ryttere, der samtidig ønsker at opleve de varierede landskaber det smukke islandske højland har at byde på.
Se fotos fra turen nederst på siden.
Inkluderet:
- Bustransport fra Reykjavik (BSI-stationen kl. 17:00) til hestefarmen tur/retur.
- Under turen tilbydes helpension. Vores menu består af en god stor omgang morgenmad og traditionelle islandske måltider (fisk eller lam). Vegetariske måltider er tilgængelige på anmodning. Alle ryttere laver deres egen madpakke fra morgenbordet.
- Regntøj, vandflaske, saddeltaske, ridehjelm
Ikke inkluderet:
- Fly tur/retur. Vi hjælper jer gerne med at booke fly.
- Transport til Reykjavik fra lufthavnen tur/retur. Vi hjælper gerne med at booke dette.
- Alkoholiske drikke er ikke inkluderet i prisen på turen (og er vanskelige af skaffe i højlandet). Disse kan evt købes til en fornurtig (tax free) pris i Keflavik lufthavn ved ankomsten – eller medbringes hjemmefra.
- Individuel rejseforsikring er ikke inkluderet i rejseprisen. Vi opfordrer dig/jer til at tegne en relevant rejseforsikring.
Vi vejleder/hjælper gerne med en sådan da vi samarbejder med Gouda Rejseforskiring.
Dag 1: Ankomst
I afhentes i Reykjavik på BSI-stationen kl. 17.00. Derfra kører I langs den smukke sydkyst til Skálakot. Her spiser I middag, og der er mulighed for et afslappende bad i stedets hot tub inden I går i seng.
Indkvartering: Skálakot sovesal (i jeres medbragte sovepose). Faciliteter: delt badeværelse / bruser, hot tub, WiFi.
Dag 2: Skálakot – Fell
I starter dagen med en god morgenmad – og så er det tid til for alvor, at opleve de skønne islandske heste i Island og en skøn rideferie.
Før I skal på hesteryg, vil jeres guide forklare jer alt hvad I har brug for at vide om hestene og om at ride med en flok løse heste. De næste dage vil I altid have løse heste med jer og lave flere stop på vej for at skifte til friske heste. I rider fra Skálakot langs bjergene i Eyjafjöll og passerer det smukke vandfald Seljalandsfoss til “Gamla brú”, en gammel bro over elven Markarfljót, hvor I stopper for at spise jeres frokost. Herefter krydser I den gamle bro og rider mod Fljótshlíd i bakkerne ved gletsjeren og vulkanen, Tindfjallajökull. I passerer Stóri Dímon, det ensomme bjerg, og afslutter jeres ridedag ved bjerghyggen Fell, hvor I skal overnatte.
Ridedistance: 35 km
Indkvartering: Bjerghytte (i medbragt sovepose). Faciliteter: Intet varmt vand, ingen elektricitet. Telefon dækning.
Dag 3: Fell – Foss
Efter jeres morgenmad starter I dagen med at ride gennem det grønne område i Fljótshlíd og op til Vatnsdalur. Efter jeres frokost passerer I gennem en islandsk skov og videre gennem de grønne bakker og herfra gennem lavamarkerne, skab af vulkanen Hekla. I rider videre til bjerghytten, Foss, hvor I skal overnatter.
Ridedistance: 37 km
Indkvartering: Bjerghytte (i medbragt sovepose). Faciliteter: Brusere, ingen elektricitet, begrænset telefondækning.
Dag 4: Foss – Emstrur
Islandske heste i Island – så bliver det ikke mere autentisk end med dagens spændende vildmarksdag. Før frokosten rider I over golde og fascinerende tölt-stier gennem smukke lavamarker, til hytten Hvanngil. Her spiser I frokost med udsigt. Efter jeres frokost rider I ind til bjergene og helt ned til hytten, Krókur. Herfra fortsætter jeres kuperede ridetur over nogle særdeles smukke bjerge og dale til Emstrur, hvor I skal overnatte.
Ridedistance: 40 km
Indkvartering: Bjerghytte (i medbragt sovepose). Intet varmt vand, begrænset elektricitet, begrænset telefondækning.
Dag 5: Emstrur – Fell
Efter en god omgang morgenmad er I klar til en ny skøn dag på islandske heste i Island. I rider over broen der krydser elven Markarfljót og mod bjerget Einhyrningur (enhjørning på dansk). I godt vejr er der en fantastisk udsigt over gletsjerne Tindfjallajökull og Myrdalsjökull. I tager et break ved hytten i Bólstadur og fortsætter til en smuk bjergkløft, hvor I spiser frokost – og slipper hestene løs til græsning.
Efter frokosten rider I ned fra bjergene tilbage til hytten Fell, hvor I også overnattede den første nat.
Ridedistance: 27 km
Indkvartering: Bjerghytte (i medbragt sovepose). Faciliteter: Intet varmt vand, ingen elektricitet. Telefondækning.
Dag 6: Fell – Skálakot
I dag er jeres sidste ridedag, der går helt tilbage til Skálakot. Her oplever i denne gang ruten fra et nyt perspektiv. Hestene kender vejen og alle er nu godt vant til at ride, så det kan trygt foregå i et godt tempo. På Skálakot venter en rigtig dejlig middag – og ikke mindst et brusebad og et dejligt velfortjent geotermisk bad i den tilhørende hot tub der gør godt for jeres trætte muskler efter flere dages ridning.
Ridedistance: 35 km
Indkvartering: Skálakot sovesal (i medbragt sovepose). Faciliteter: delt badeværelse / bruser, hot tub, WiFi.
Dag 7: Afgang
I nyder en sidste omgang morgenmad sammen efter en skøn rideferie på islandske heste i Island, før I transporteres tilbage til Reykjavik. I bliver afleveret ved BSI busstation omkring kl. 12.00.
– Der forbeholdes ret til at ændre ruten hvis det er nødvendigt –
- Skálakot sovesal
- bjerghytter
I medbringer selv soveposer.
De nætter man overnatter på Skálakot er det muligt at opgradere til et hotelværelse i huset.
Forespøge om pris på dette.
- Knæhøje gummi-ridestøvler anbefales til denne tur
- Vi anbefaler at være i god til med booking af turen – ikke mindst i forhold til prisen på flybilletter da der er meget at spare her ved en tidlig booking eller (uforpligtende) reservation af disse. En reservation fastfryser prisen til den dagsaktuelle pris.
Desinficering/reengøring af rideudstyr
Rideredskaber (ridebukser, jakker osv.) skal vaskes (ved 40 ° C) eller tørrenses. Genstande, som ikke kan vaskes eller tørrenses (ridestøvler, ridehjælm), skal rengøres og desinficeres mindst fem dage inden jers ankomst til Island. Den islandske veterinærmyndighed anbefaler at bruge Virkon S til desinfektion. Brugte ridehandsker, piske, sadler, hovedtøj, skaft og andet brugt læderudstyr må ikke medbringes til Island.
Disse forholdsregler er nødvendige, da der ikke er nogen smitsomme dyresygdomme i Island. Hestene er ikke vaccineret og er derfor modtagelige for smitsomme stoffer der bringes til landet.
For yderligere information se: www.mast.is/en
Tilbydes:
Forhør om dette!
Varighed: 7 dage/6 nætter (5 hele ridedage)
Indkvartering: Skálakot sovesal og bjerghytter (i egen sovepose)
Afhentning: Fra BSI stationen i Reykjavik kl. 17:00
Retur: Fra Skálakot til BSI stationen i Reykjavik med ankomst kl. 12:00
Erfaring: Øvede ryttere
Pr. voksen: Kr. 13.800,-
Pr. barn 10-14 år: 10% rabat
Kontakt os hvis du har spørgsmål
Det er oftest Mette eller Jannie der tager telefonen når du ringer. På kontoret er også Lars der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk- og danskejet rejsebureau,
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.
52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk
Kontakt os hvis du har spørgsmål
Det er oftest Mette eller Jannie der tager telefonen når du ringer. På kontoret er også Lars der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk- og danskejet rejsebureau,
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.
52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk