DREAM TRAIL
5 dage / 4 nætterRideferie på islandske heste
Rideferie på islandske heste igennem uspoleret natur med et spændende historisk islæt. Hør historier om blodige konflikter, hævn og kærlighed fra de gamle sagaer.
Oplev en uforglemmelig rideferie på islandske heste i et yderst varieret landskab. Rid gennem den uspolerede natur og få en spændende indsigt i islandsk historie og sagaerne. Turen byder også på ridning på god sandet grund – en fornøjelse for både hest og rytter. Nyd masser af tid til at tölte mens du udforsker både naturen og historien i dette storslåede område af Island.
Denne skønne rideferie på islandske heste starter fra gården i Vatnsdalur. Herfra tager I den spændende ridetur i vandet over lagunen, Lake Hóp. I besøger en sælkoloni på den Nordatlantiske kyst hvor I også besøger den spektakulære hav-klippe, Hvitserkur der står midt i vandet ved højvande og på land ved lavvande.
Se fotos fra turen nederst på siden.
Inkluderet:
- Bustransport fra Reykjavik til hestefarmen tur/retur.
- Under turen tilbydes helpension. Vores menu består af en god stor omgang morgenmad og traditionelle islandske måltider (fisk eller lam). Vegetariske måltider er tilgængelige på anmodning. Alle ryttere laver deres egen madpakke fra morgenbordet.
- Regntøj, vandflaske, saddeltaske, ridehjelm
Ikke inkluderet:
- Fly tur/retur. Vi hjælper jer gerne med at booke fly.
- Transport til Reykjavik fra lufthavnen tur/retur. Vi hjælper gerne med at booke dette.
- Alkoholiske drikke er ikke inkluderet i prisen på turen (og er vanskelige af skaffe i højlandet). Disse kan evt købes til en fornurtig (tax free) pris i Keflavik lufthavn ved ankomsten – eller medbringes hjemmefra.
- Individuel rejseforsikring er ikke inkluderet i rejseprisen. Vi opfordrer dig/jer til at tegne en relevant rejseforsikring.
Vi vejleder/hjælper gerne med en sådan da vi samarbejder med Gouda Rejseforskiring.
Dag 1: Reykjavík – Hvammur – Vatnsdalur – Sveinsstadir
I afhentes mellem kl. 07:30 og 08:30 fra forskellige afhentningssteder i Reykjavik (se www.busstop.is). Vær klar fra det tidligste afhentningspunkt i dit/jeres ridetøj. Herfra er der transport med bus fra Reykjavik til Hvammur-hestefarmen. Her mødes I med guider og heste. Turen starter gennem Vatnsdalur. Denne smukke dal er kendt fra fra Vatnsdæla-Sagaen. Turen ender ved Sveinsstadir-gården. I vender tilbage til Hvammur-gården for at overnatte.
Ridedistance: ca. 25 km.
Dag 2: Hvammur – Sveinsstadir – Hóp – Borgarvirki – Thverá – Hvítserkur
I kører fra Sveinsstadir-gården og kører langs lagunen Hóp. Det smukke sorte sand ved stranden er perfekt til tölt. Denne rute langs kysten giver et godt indtryk af den smukke lagune som vi skal krydse næste dag. I kører langs bredden af elven Vididalsá og krydser den senere. I tager et break på Stóra-Borg, hvor I holder jeres frokostpause. Herefter kører I til Borgarvirki, en fascinerende fæstning fra vikingetiden. Derefter fortsætter I turen til fårefolden Thverárétt. Denne bruges af de lokale fåreavlere til at sortere fårene i efteråret. Inden I vender tilbage til basen tager I en anden udflugt til kysten, hvor I ser havklippen Hvítserkur, en storslået basaltklippeformation, der også er redested for mange søfugle. Området er ligeledes hjemsted for et stort antal sæler, som I forhåbentlig ser mange af hvile og lege på stranden. I overnatter igen på Hvammur-farmen.
Ridedistance: ca. 30 km.
Dag 3: Hvammur – Nordatlanten – Thingeyrar
På denne spændende dag udforsker I den skønne Vatnsnes-halvø og følger de sorte klitter på Sigridarstadasandur mod Nordatlanten. Frokostpausen holder I på toppen af Nesbjörg, hvor I nyder den flotte udsigt. I krydser lagunen Lake Hóp, hvor I følger en sikker sti gennem vandet på vejen til Thingeyrar gård, der i 1100-tallet blev grundlagt som et kloster. Tag et afslappende bad i det udendørs spabad på Hvammur-gården før der serveres en god middag.
Ridedistance: ca. 40 km.
Dag 4: Hvammur – Thingeyrar – Húnavatn – Hvammur
Dagen starter med et besøg i den historiske Thingeyrar kirke. På denne sidste dag med ridning bringer I hestene tilbage til Hvammur-gården. I krydser søen Húnavatn via en god ridesti i vandet og nyder hestenes begejstring, når de er tilbage på land på det sorte sand. I rider langs den østlige side af Vatnsdalur og forbi Hvammsfoss-vandfaldet, der er omgivet af smukke basaltstensklipper. Om aftenen holder I en skøn stor afskedsmiddag.
Ridedistance: ca. 25 km.
Dag 5: Hvammur – Reykjavik
Det er tid til at sige farvel til jeres guider og blive kørt tilbage til Reykjavik.
I ankommer på BSI-stationen ca. kl. 12:30 i Reykjavik.
– Der forbeholdes ret til at ændre ruten hvis det er nødvendigt –
Hvammur-gården ligger i smukke Vatnsdalur, kendt fra de gamle sagaer. Her er finder man også den berømte laksefiskerflod Vatnsdalsá. Gården blev renoveret for 4 år siden og har et spa i haven med udsigt over elven.
- Antal værelser: 6
- Antal senge: 2-4 i hvert værelse
- Udendørs spa/jacuzzi: Ja
- Antal brusere: 2
- GSM-forbindelse: Ja
- WiFi: Ja
- Opredte senge: Ja
- Antal toiletter: 2
- Knæhøje gummi-ridestøvler anbefales til denne tur
- Vi anbefaler at være i god til med booking af turen – ikke mindst i forhold til prisen på flybilletter da der er meget at spare her ved en tidlig booking eller (uforpligtende) reservation af disse. En reservation fastfryser prisen til den dagsaktuelle pris.
Desinficering/reengøring af rideudstyr
Rideredskaber (ridebukser, jakker osv.) skal vaskes (ved 40 ° C) eller tørrenses. Genstande, som ikke kan vaskes eller tørrenses (ridestøvler, ridehjælm), skal rengøres og desinficeres mindst fem dage inden jers ankomst til Island. Den islandske veterinærmyndighed anbefaler at bruge Virkon S til desinfektion. Brugte ridehandsker, piske, sadler, hovedtøj, skaft og andet brugt læderudstyr må ikke medbringes til Island.
Disse forholdsregler er nødvendige, da der ikke er nogen smitsomme dyresygdomme i Island. Hestene er ikke vaccineret og er derfor modtagelige for smitsomme stoffer der bringes til landet.
For yderligere information se: www.mast.is/en
Tilbydes:
11. – 15. juni 2023| 18. – 22. juni 2023|
2. – 6. juli 2023 |30. juli – 3. august 2023|
7. – 11. august 2023 | 22. – 26. august 2023
Varighed: 5 dage/4 nætter (4 ridedage)
Indkvartering: Opredte senge i delte værelser
Afhentning: Fra Reykjavik til hestefarmen tur/retur
Erfaring: Medium til øvede ryttere
Minimumsalder: 8
Pr. voksen: Kr. 13.750,-
Rabat i juni + den sidste afgang i august – kr. 12.850,-
Pr. barn under 12 år: 25% rabat
Kontakt os hvis du har spørgsmål
Det er oftest Mette eller Jannie der tager telefonen når du ringer. På kontoret er også Lars der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk- og danskejet rejsebureau,
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.
52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk
Kontakt os hvis du har spørgsmål
Det er oftest Mette eller Jannie der tager telefonen når du ringer. På kontoret er også Lars der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk- og danskejet rejsebureau,
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.
52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk