Vælg en side

Vestfjordene og Østfjordene

- det alt for oversete Island
Stemningsfulde og storslåede bjerge ved Østfjordene - foto: Lars Viberg - ISLANDSREJSER

Vestfjordene og Østfjordene – Island

– masser af plads i storslået natur!

Vestfjordene og Østfjordene er for jer der holder af åndeløs smuk natur, dramatisk og uberørt kystlinje, høje bjerge med hyggelige fjorde og fiskerlejer. Vækker denne beskrivelse det noget I jer, skal I søge møde de fjerntliggende Vestfjorde eller mod de lige så storslåede Østjorde.

Disse, i vores øjne, noget oversete egne er indbegrebet af Island. Det skal ikke være nogen hemmelighed at det er Vestfjordene og Østfjordene vi hos ISLANDSREJSER ofte selv søger mod når vi besøger den smukke ø i Nordatlanten. Vestfjordene og Østfjordene byder på masser af plads og man føler nærmest at tiden står stille her – på den best tænkelige måde.

VESTFJORDENE

Vestfjordene er det tyndest befolkede område i Island (bortset fra det indre og ubeboede højland) – her bor kun ca. 7.300 mennesker fordelt over et areal på 9.400 km². Her er dog overraskende mange små byer i de mange smukke fjorde. I finder ikke mange turister her, og er man til det autentiske Island med en dramatiske landskaber og et rigt dyreliv har det her fra ISLANDSREJSER vores varmeste anbefalinger.

Vestfjordene i Island på kør-selv ferie med ISLANDSREJSER og rejser til Island  Vestfjordene i Island på kør-selv ferie med ISLANDSREJSER og rejser til Island

Hornstrandir

Hornstrandirer et kapiten for sig ved Vestfjordene. Dette er måske det sidste område i Europa der kan betegnets som en sand ødemark, hvilket her skal tolkes aldeles positivt. Her er ingen veje i dette beskyttede område, hvor man kan få følelsen af at være ved verdens ende. Et storslået dyreliv med store mænger havfugle, sæler, polarræve og gode muligheder for at spotte hvaler fra land. Her ligger også gletsjeren Drangajökull, som fra tid til anden sender et isbjerg hen langs Strandir-kysten. Hornstrandir besøges med båd fra juni til august. Vi anbefaler at gøre det i juli måned.

Isafjördur

Den største by ved Vestfjordene er Isafjördur. En særdeles hyggelig og smukt beliggende by med ca. 2.500 indbyggere. Ikke så landt derfra ligger også Bolongavik med små 1.000 indbyggere.

Geotermiske pools og Dynjandi

Både Vestfjordene og Østfjordene byder på fristende geotermiske pools. Nogle af de mest kandte ved Vestfjordene er Hellulaug, Reykjafjardarlaug, Pollurinn, Gvendarlaug og Krossneslaug. Også ved Vestfjordene finder man storslåede vandfald. Ikke mindst det mageløst smukke og dragende Dynjandi der med sit brede fald smyger sig om klipperne i en uendelig strøm.  Det er måske smukkete vandfald Island har at byde på – og det siger ikke så lidt. Dynjandi ligger i bekvem gå-afstand fra vejen og er et must at stoppe ved på jeres kør-selv ferie!

Man behøver ikke at køre i en 4-hjulstrækker for at besøge Vestfjordene. Vejene er fine – også de grusbelagte der går over de bløde bjerge mellem fjordene.

Vestfjordene i Island på kør-selv ferie med ISLANDSREJSER og rejser til Island  Vestfjordene i Island på kør-selv ferie med ISLANDSREJSER og rejser til Island

Latrabjarg og søpapagøjerne

Hvis der er ét sted i Island hvor vi hos ISLANDSREJSER har tilbragt rigtig mange timer, så er det ved det storslåede og enorme fuglefjeld, Latrabjarg. Europas største fuglefjeld med tusinder og atter tusinder af søpapegøjer, alk og en mangfoldighed af søfugle.

I klart vejr kan man se helt til den ikoniske Snæfellsjökull – gletsjeren på spidsen af Snæfells-halvøen. Denne enorme fugleklippe er ganske enkelt et eventyr for fugle- og naturelskere. Her oplever man hvordan de seje fugle lever det rå liv på de høje klippesider, side om side i ofte meget store kolonier. Man vil se de talrige søpapegøjer (lunder) i et væld søge mod havet for igen at vende tilbage med føde til ungerne. Eller for at ruge på det ene æg en søpapegøje lægger hvert år.

Man kan her komme meget tæt på søspapegøjerne. Her er mulighederne for at at få nogle rigtig gode billeder af den udtryksfulde og fortrolige fugl perfekte. Og retter man blikket ned op havet vil man ofte spotter legesyge sæler tæt ved land. Et hvalspot fra land kan på ingen måder udelukkes. Med andre ord – er man ved Vestfjordene skal man planlæge god tid til et besøg ved vidunderlige, Lartabjarg.

Søpapegøjer Latrabjarg Vestfjordene i Island på kør-selv ferie med ISLANDSREJSER og rejser til Island  Latrabjarg Vestfjordene i Island på kør-selv ferie med ISLANDSREJSER og rejser til Island

ØSTFJORDENE

Helt ovre i den anden side af Island ligger de lige så storslåede Østfjorde. Både Vestfjordene og Østfjordene en blanding af høje bjerge og dybe idylliske fjorde strøget med små fislerlejer. Er man på en kør-selv rundrejse kommer man helt naturligt forbi området, men for få kommer lidt ud i hjørnerne af disse egne med et væld af muligheder.

Høje bjerge og Vatnajökull

Har man tager turen hen langs sydkysten oplever man hvodan de smukke bjerne tårner sig op mod øst mens man passerer den kæmpe stor Vatnajökull – den største gletsjer i Europa (på størrelse med Sjælland). Her passerer man også den smukke gletsjerlagune, Jökulsárlón. Mange gør her holdt ved, eller overnatter omkring, den skønne havneby Höfn, kendt for hummerfiskeri. Snyd jer ikke for at frekventere en restaurant i byen der serverer disse lækkerier.

Østfjordene i Island på kør-selv ferie med ISLANDSREJSER og rejser til Island  Vatnajökull Østfjordene i Island på kør-selv ferie med ISLANDSREJSER og rejser til Island

Hyggelige byer og søpapegøjer

Når man fortsætter ad ringvej 1 kommer man fx til byerne Djúpivogur, Breiddalsvik, Stödvarfjördur. Senere kommer man til den største by mod øst, Egilsstadir med ca. 2.300 indbyggere. Der er også her man lander hvis man foretrækker at flyve indenrigs til Øst-Island og starte en kør-selv ferie herfra. Således tager man turen nord-over og evt. vælger en rute der ligeledes har Vestfjordene med, gerne med Snæfelsness-havløen på vejen ned mod Reykjavik. Når man er ved Østfjordene anbefales det at besøge steder som Neskaupstadur (hvor vi har et skønt ridested i ærmet). Også i høj grad Borgarfjordur Eystri, der er det perfekte sted at komme tæt på søpapegøjerne i sæsonen.

Højland uden 4-hjulstrækker

Når man er i området mod øst anbefaler vi varmt at tage turen langs den aflange sø Largarfljót og op i det karakteriske højland (kræver ikke 4WD) med Laugarfell. Her finder I et skøn geotermisk bad og en lille café. I dette højland er der gode chancer for at spotte rensdyr. Er man på en kør-selv ferie har ISLANDSREJSER er par andre gode fif til området i ærmet. Både Vestfjordene og Østfjordene kan således besøges uden at en 4-hjulstrækker er nødvendig.

Hengifoss Østfjordene i Island på kør-selv ferie med ISLANDSREJSER og rejser til Island  Østfjordene i Island på kør-selv ferie med ISLANDSREJSER og rejser til Island

The Wilderness Center

Et andet sted der næsten ikke kan anbefales varm nok er The Wilderness Center. Her står tiden stille på den gode og autentiske måde. Oplev her en mageløs historisk udstilling om livet i egnen. Overnatter man her er der også tid til at bade i det geotermiske bad med storslået udsigt til bjergene og dalen. Her kan man ligeledes ride på de skønne islandske heste. Hvis man da ikke hellere vil snakke med de fortrolige hyrdehunde som man med mellemrum kan se hyrde fårene på de omkringliggende marker op mod bjerget eller ned mod elven. Her finder man også gode hiking-ruter.

Som I nok kan fornemme har både Østfjordene og Vestfjordene en stor plads i vores hjerter her hos ISLANDSREJSER. Så lad os hjælpe med at sammensætte jeres besøg til disse åndesløst smukke egne af Island på jeres næste kør-selv ferie rundt i Island.

Østfjordene i Island på kør-selv ferie med ISLANDSREJSER og rejser til Island  Østfjordene i Island på kør-selv ferie med ISLANDSREJSER og rejser til Island

Kør-selv ferier med ISLANDSREJSER
Her er der mange forslag til ruter – og også ruter hvor både Østfjordene og Vestfjordene indgår.

Isafjördur
Placeringen på Google Maps af “hovedstaden” ved Vestfjordene

Egilsstadir
Placeringen på Google Maps af “hovedstaden” ved Østfjordene

 

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Mette Viberg - medejer af ISLANDSREJSER og FÆRØERNEREJSER Lotte Fisker - rejsekonsulent hos ISLANDSREJSER Pia Jørgensen - medarbejder hos ISLANDSREJSER
Det er oftest Mette, Lotte eller Pia, der tager telefonen, når du ringer. På kontoret er også Lars, der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk og danskejet rejsebureau
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.

52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk 

 

 

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Mette Viberg - medejer af ISLANDSREJSER og FÆRØERNEREJSER Lotte Fisker - rejsekonsulent hos ISLANDSREJSER Pia Jørgensen - medarbejder hos ISLANDSREJSER
Det er oftest Mette, Lotte eller Pia, der tager telefonen, når du ringer. På kontoret er også Lars, der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk og danskejet rejsebureau
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.

52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk