Vidunderlige Island

Grupperejser - 8 dages rundtur

Lunder ved Dyrhólaey - Foto: Lars Viberg - ISLANDSREJSER

Tilbydes 12. - 19. juli 2020

Grupperejse til Island

Vidunderlige Island – vores helt egne grupperejse til Island – en rundrejse i højsæsonen

Tag med på det vi drister os til at kalde den bedste grupperejse til Island – en rundrejse i højsæsonen hvor du oplever noget af det bedste Island har at byde på, i hænderne på vores særdeles kompetente og selvfølgelig dansktalende guide / rejseleder!

I bor på dejlige hoteller i en fin blanding af mellemklasse og komfort hele vejen rundt – og hotellet i Reykjavik er 4-stjernet. Også maden betyder meget for os, så læn jer tilbage efter en skøn dag I island og få serveret de gode menuer vi har valgt til jer på hotellerne rundt på ruten. Mere om dette under “Inkluderet/ikke inkluderet.”

Mange grupperejser er med store grupper, på helt op til 40-45 deltagere, blot for at få prisen lidt ned. Det synes vi er for mange. Vi har således max. 30 deltagere med på vores ture!

Denne tur er ligeledes vores egen tur og ikke én hvor vi blot booker jer ind på en fælles skandinavisk tur med skandinavisktalende guide hos en anden udbyder. Vi siger kvalitet frem for kvantitet.

I starter jeres grupperejse til Island med at bliver afhentet af vores guide i lufthavnen i Keflavik – nemt, trygt og bekvemt.

Grupperejser til Island.


Grupperejser til Island med Islandsrejser

 

12. – 19. juli 2020 

TUREN ER UDSOLGT
Det er en populær grupperejse og det er vi selvfølgelig glade for – men det er gået meget stærkt i år med bestillingerne.
Vi beklager meget til jer der går forgæves.
Vi har derfor allerede nu åbnet for reservationer for turen/turene i juli 2021.


Grupperejser til Island med dansktalende rejseleder
Kr. 17.450,- pr. person i dobbeltværelse 
Kr. 16.600,- pr. person i triple-værelse 
 

Tillæg for enkeltværelse i forhold til dobb.værelse Kr. 3.900,- (begrænset antal enkeltværelser)

Grupperejse til Island med dansktalende guide

Vidunderlige Island - grupperejsen

“Vi har haft en alle tiders tur, Island rundt, dels på grund af Islands vidunderlige natur, og dels- men ikke mindst på grund af vores guide, Niels, som beredvilligt øste af sin viden om Islands geografi, geologi , historie og sociale forhold, krydret med hans humor. Det fungerede fint med at køre fra hotel til hotel og man var hver aften mæt af indtryk og oplevelser”.
Venlig hilsen Lisbet Ring-Hansen og Helge Scholz

Vidunderlige Island - grupperejsen

“Vi havde en meget fin tur i enhver henseende. Virkelig godt program, gode hoteller, meget fin forplejning i de middagsmåltider, der var inkluderet, dygtig og meget hjælpsom rejseleder, som også fortjener stor ros for en tilføjelse til programmet på dag 6, hvor vi fik mulighed for at se ned i et vulkankrater ved Grabrokargigar (hed det vist).
Forlængelsen af opholdet i Reykjavik viste sig at være ekstra bonus, derved at vi også fik mulighed for en byrundtur til fods med City Walks, Reykjavik. Det tager et par timer og KAN VARMT ANBEFALES, hvis man har mulighed for det”.
Mvh Vibeke Overlund og Per Klitt Jensen

Vidunderlige Island - grupperejsen

“Det var en meget vellykket tur, en rigdom af meget forskelligartede landskaber, behagelig bus, gode rejsefæller og først og fremmest var Niels fuld af viden og han og Jens havde også sans for og kendskab til spændende sider ud over de kendte. Jeg vil foreslå, at man indlægger mulighed for en koncert og rundvisning i Harpa, det er jo et mesterværk.
Tusind tak for tilrettelæggelsen, det er bestemt ikke sidste gang jeg tager til Island”.
Venlig hilsen Helle Høyrup

Vidunderlige Island - grupperejsen

“Det var en helt igennem fantastisk oplevelse, og det bliver i hvert fald ikke sidste gang jeg tager til Island. Rigtigt spændende og varieret program og stor ros til Niels og chauffør Jens, som ikke var blege for at tage afstikkere væk fra hovedvejen og give os et par ekstra oplevelser hvor det var muligt”
Mvh. Birthe Falk

Vidunderlige Island - grupperejsen

“Kommet hjem efter denne fantastiske rejse til vidunderlige Island kan vi kun give mange roser til jeres bureau for dette arrangement. Alt klappede og fint team med Niels og Jens (guide/chauffør). Gode hoteller og bus med god plads da vi var 25, et godt antal af flinke folk. Vi anbefaler til alle vi kender. Selv efter hjemkomsten kan vi stadig ikke glemme den smukke rejse – måske skulle man flytte til Island.”
Hilsen fra Alice og Keld, København/Roskilde

Vidunderlige Island - grupperejsen

“Det var en stor oplevelse at køre hele vejen og opleve Island!!! Og, ja guiden Fanny var skøn. Hun var en fantastisk historiefortæller om stort og småt, om trolde, landskaber, historie, krige, konger, geologi, heste, familier, osv. En fornøjelse at lytte til, man blev helt opslugt af det. Og krydret med små anekdoter fra hendes eget familieliv.  Og hotellerne var fint valgt, og med de skønneste udsigter – 1000 tak for det. Vi kan kun anbefale turen med jer”.
Kh Helle og Annika Nielsen, Allerød

Når du trykker på FORESPØRG/BESTIL kommer du til vores formular med en let forståelig vejledning.

Dagsprogram
Grupperejser til IslandDag 1: Ankomst – Hveragerdi

Flyafgang fra Kastrup kl. 14:05 – men ankomst til Keflavik kl. 15:15, hvor jeres grupperejse til Island starter med at I modtages af vores kyndige guide i Keflavik lufthavn. Herfra kører I til jeres hotel i Hveragerdi – også kaldet Blomsterlandsbyen pga. sine mange geotermiskopvarmede drivhuse. Hele området ryger og damper af aktivitet.
Her starter I med at spise en dejlig velkomstmiddag sammen på hotellet.
Hotellet har både swimmingpool og hot tubs, så I kan nyde et dejligt bad enten før eller efter maden. Og ligeledes er der gode muligheder for en gåtur i området om aftenen.
Overnatning i Hveragerdi på Hotel Ork.


Det mægtige Skogafoss er blot en af de mange storslåede seværdigheder på denne dag.Dag 2: Geysir – Gullfoss – Skogar – Sydkysten – Vik

Fra Hveragerdi starter vi turen med at køre mod det storslåede vandfald Gullfoss, og området Geysir med den fantastiske gejser Strokkur, der skyder en vandsøjle højt op i vejret med få minutters mellemrum. Området er fyldt med talrige andre varme kilder og kogende mudderpøle.

Et stykke nede mod sydkysten skal vi besøge det nye spændende vulkancenter LAVA. Her skal vi se en spændende interaktiv udstilling og også en lille film om vulkanerne i området. Vi fortsætter langs sydkysten og stopper for at beundre vandfaldene Seljalandsfoss (hvor man kan gå bag selve vandfaldet) og det majestætiske Skogafoss. Turen fortsætter til området ved Dyrhólaey, hvor der er et rigt fugleliv og masser af søpapegøjer om sommeren. Dagen slutter her i området, hvor der er tid til at slappe af efter en begivenhedsrig dag. 
Overnatning + middag på Hotel Dyrholaey.


Glæde jer til en sejltur mellem isbjerge på Jökulsárlón gletsjerlagune!Dag 3: Vik – Skaftafell – Jökulsárlón – Höfn

Fra Vik går turen videre mod øst og vi krydser området Eldhraun, den største masse af lava der nogensinde har flydt ud på jordens overflade. Herefter kommer vi til den lille by Kirkjubæjarklaustur (heldigvis også kaldet Klaustur), der i det 12. århundrede var hjemsted for et katolsk kloster. Turen fortsætter over Skeiðarársandurs, en 1000 kvadratkilometer stor smeltevandsslette mellem gletsjeren Vatnajökull (der er større end Sjælland) og kysten og videre til Europas største nationalpark Skaftafell.

Herefter til den fantastiske Jökulsárlón gletsjerlagune, hvor vi ser isbjerge blive født i en evig strøm fra Vatnajökull gletsjeren – den største gletsjer i Europa. Her skal vi på en skøn sejltur mellem isbjergene i lagunen – en uforglemmelig oplevelse! Hen over hele dagen kan vi nyde den storslåede udsigt over den mægtige gletsjer Vatnajökull. Vi kører det sidste stykke mod den lille havneby Höfn – også kendt som “Hummer-hovedstaden”, hvor vi skal overnatte. Om aftenen er der tid til en gåtur i området – og nyde udsigten til Vatnajökull og de mange gletsjertunger, der snor sig gennem landskabet.
Overnatning + middag på Hotel Höfn. 


Østfjordene byder på storslåede og dramatiske bjerge. Dag 4: Höfn – Østfjordene – Egilsstadir 

Vi kører fra Höfn gennem Almannaskard-passet, hvor vi stopper og beundrer den majestætiske kystlinje og fuglelivet. Herefter fortsætter vi til de tårnhøje bjerge, der står lodret i havet og danner de storslåede Østfjorde. Turen op langs Østfjordene er utrolig smuk med de høje bjerge på den ene side og vandet på den anden side. Og turen går ind og ud ad fjordene og vi bliver hele tiden mødt af et nyt syn. Vi stopper undervejs og nyder naturen og roen i de smukke fjorde og små byer. Det sidste stykke af turen går op gennem bjergene mod Egilsstadir, der med sine ca. 2.200 indbyggere er den største by ved Østfjordene. Her skal vi overnatte på et hotel, der ligger ved den lange sø Lagarfljót.
Overnatning + middag på Lake Hotel.


Der er masser af geotermisk aktivitet og seværdigheder ved Myvatn. Der bliver også tid til et skøn varmt bad i Myvatn Naturbade.Dag 5: Dettifoss – Mývatn – Akureyri

På vej til Mývatn kører vi først over det enorme højlandsørkenplateau, før vi tager en afstikker til det mægtige vandfald Dettifoss, der er Europas mest kraftfulde vandfald. Vi besøger det spændende geotermiske område ved Namaskard med sine boblende og dampende mudderpøle og levende farver. Tæt på ligger det skønne Mývatn Nature Baths, som er en mini-udgave af Blue Lagoon. Her er der mulighed for at bade for jer, der ønsker dette. Mývatn er kendt for de spektakulære lavaformationer ved Dimmuborgir, pseudokraterne ved Skutustadir og den meget berømte elv LaxáMývatn er også kendt for at her er flere arter af ænder end noget andet sted på jorden, og med meget forskelligartet fugleliv i almindelighed.

På vejen til Akureyri gør vi et stop ved det storslåede Godafoss vandfald (oversat: Gudernes vandfald), inden vi kommer til den næststørste by i Island og hovedstaden mod nord. Akureyri har nogle af de fineste træbygninger i landet, smukt restaureret til deres oprindelige pragt. Der er også et stort udvalg af museer, butikker og hyggelige caféer i byen.
Spis aftensmad enten på egen hånd eller med gruppen. Her vil der være mulighed for at komme på hvalsafari, hvis nogle ønsker dette. Hotellet ligger lige ved siden af byens botaniske have og i kort afstand til byens hovedgade og den smukke kirke.
Overnatning i Akureyri på Hotel Edda.
Forslag til aktiviteter: Bade i Mývatn Nature Baths + hvalsafari fra Akureyri (arrangeres i samarbejde med jeres guide)


Udover storslået natur oplever vi denne dag at komme tæt på de charmerende og seje islandske heste.Dag 6: Akureyri – Skagafjördur – Borgarfjördur

Turen fra Akureyri og videre mod vest byder på majestætiske bjerge og smalle passager før vi kommer til Skagafjördur, der er kendt for hesteopdræt. Her får vi en introduktion af den unikke islandske hest, der har en særlig femte gangart kaldet tölt. Vi kører videre mod byen Blönduós, der er bygget på begge sider af den populære lakseelv Blanda med øen Hrútey, der er et beskyttet naturområde.
Vi krydser Holtavörduheidi-plateauet og kører gennem det fascinerende landskab. Vi kommer forbi Grabrok vulkankraterne, før vi kommer til Borgarfjördur, hvor næste overnatning er i selve Borgarnes by. Hotellet ligger helt tæt på fjorden og der er gode muligheder for at gå ture i området.
Overnatning + middag på Hotel Borgarnes.


Endnu en dag fyldt med seværdigheder - her de smukke Hraunsfosser i Borgarnes-området.Dag 7: Borgarfjördur – Thingvellir – Reykjavik

I dag vil vi komme til at opleve de frugtbare områder ved Borgarfjördur på vores vej mod de maleriske Hraunfossar og Barnafoss vandfald og Deildartunguhver, den kraftigste varme kilde i verden. Herefter fortsætter vi mod søen Thingvallavatn, der er Islands største sø, og Thingvellir Nationalpark (på UNESCO’s verdensarvsliste), stedet hvor de tektoniske plader mellem Europa og Amerika mødes – eller nærmere skilles, hvilket tydeligt opleves på stedet. Herefter kører vi til verdens nordligste hovedstad, Reykjavik. I Reykjavik er resten af dagen til fri disposition – og her er mulighederne mange: fx oplev Hallgrimskirken, Harpa (kulturhuset ved havnen) og hovedgaden med sit pulserende liv, fyldt med spændende butikker, hyggelige caféer og gode restauranter.
Overnatning i Reykjavik på Centerhotel Midgardur.
Forslag til aktiviteter: Besøg Flyover Iceland, Whales of Iceland eller andre museer i Reykjavik.


Tid til hjemrejse, fyld med indtryk fra vidunderlig Island.Dag 8: Hjemrejsedag

Nyd morgenmaden på hotellet inden turen går til lufthavnen i Keflavik efter en skøn grupperejse til Island. Herfra venter en flyvetur tilbage til Danmark over Nordatlanten.
Afgang fra Keflavik er kl. 11:10 og med ankomst til Kastrup kl. 16:20.

Inkluderet/ikke inkluderet

Inkluderet i jeres grupperejse til Island – VIDUNDERLIGE ISLAND:

  • Flybilletter med Icelandair – fra Kastrup (afgang kl. 14:05 og retur fra Island kl. 11:10)
  • Rundrejse i bus med dansktalende guide
  • Overnatning 7 nætter på værelser med eget bad & toilet (mellemklasse/komfort)
  • 7 x morgenmad
  • Gratis velkomstmiddag (2 retter) på første hotel
  • 4 x middage (2 x 3-retters + 2 x 2-retters) – på nær i Akureyri og i Reykjavik
  • Besøg på LAVA vulkancenter
  • Sejltur på Jökulsárlón gletsjerlagune
  • Præsentation af islandske hestegangarter

Ikke inkluderet:

  • Frokost (hver dag) og middag (2 aftener)
  • Drikkevarer til måltiderne (ud over vand og kaffe/te)
  • Valgfrie aktiviteter (Mývatn Geotermiske Naturbade, hvalsafari + evt. entréer i Reykjavik)

OBS!
Til kunder fra Jylland og Fyn giver vi rabat på kr. 250,- pr. person som hjælp til bro-billet eller anden transport, da vi ikke tilbyder afrejse fra Billund pga. meget sen ankomst.

Gode råd og anbefalinger


Vi anbefaler at I er i god tid med booking af vores populære “Vidunderlige Island” grupperejser, da de ofte bliver hurtigt udsolgt.

Udover den praktiske information vi følger op med i vores rejsedokumenter ifm jeres grupperejse til Island, foreslår vi at I kigger forbi vores side “NYTTIG VIDEN
Se siden HER.

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Kontakt Islandsrejser vedr. din rejse til IslandKontakt Islandsrejser vedr. din rejse til Island
Det er oftest Mette eller Jannie der tager telefonen når du ringer. På kontoret er også Lars og Mia.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk- og danskejet rejsebureau, med kontor i Aarhus
– drevet med stor kærlighed og kendskab til Island. Læs mere om os HER.

52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk