Vælg en side

Jökulsárlón gletsjerlagune

Jökulsárlón gletsjerlagune med de farverige isbjerge - foto: Lars Viberg - ISLANDSREJSER

Jökulsárlón gletsjerlagune

– et syn du aldrig glemmer!

Et af de mest uforglemmelige syn i Island er utvivlsomt synet af de smukke isbjerge, der flyder mod havet i en lind strøm ved Jökulsárlón gletsjerlagunen, kælvende i en lind strøm fra Vatnajökull – den største gletsjer i Europa.

Når man kører langs den islandske Ringvej 1 på vej mod Østfjordene, vil øjnene på et tidspunkt utvivlsomt hæfte sig ved den mægtige Vatnajökullgletsjer. Herfra opstod Jökulsárlón gletsjerlagune så småt midt i 1930’erne. Fra midt i 1970’erne voksede lagunen sig fra knap 8 km² til i dag på næsten 20 km². Jökulsárlón ligger tæt ved Ringvej 1 ca. 370 km fra Reykjavik, mellem Skaftafell Nationalpark og Höfn.

Forbindelse til havet

Jökulsárlón gletsjerlagune har forbindelse til havet i Nortdatlanten, der ved højvande pumper havvand ind i lagunen. Inde i bunden af lagunen kælver en enorm gletsjertunge (Breiðamerkurjökul) fra Vatnajökull og fodrer i et væk lagunen med farvestrålende isbjerge, der stille flyder til havs – et syn man som ydmyg tilskuer bjergtages af og nærmest hypnotiseret, ikke kan løsrive sig fra. Søen er på sit dybeste sted over 280 meter og dermed den dybeste sø i Island.

Jökulsárlón gletsjerlagune på jeres kør-selv ferie og bilferie til Island med ISLANDSREJSER  Jökulsárlón gletsjerlagune på jeres kør-selv ferie og bilferie til Island med ISLANDSREJSER

Island i farver

Isbjergene ses i en række farver, fra turkisblå til næsten gennemsigtig hvid, med striber af sort aske fra områdets vulkanske aktivitet gennem tiden. Isbjergene i lagunen kan således være flere tusinde år gamle og vidner med sine lag af aske om vulkanudbrud gennem hustorien. Lagunen fryser ikke til om vinteren og er et besøg værd hele året. Forår, sommer, efterår vil være den periode Jökulsárlón gletsjerlagune fremstår smukkest med en mere jævn spredning af isbjergene.

Rigt dyreliv

Både ved, og i Jökulsárlón gletsjerlagune, er der et rigt dyreliv. Mest iøjnefaldende er de mange meget aktive arktiske terner, der sværmer i området. Her kan man i nogle områder opleve hvordan terne laver skinangreb med deres karakteristiske “tik-tik-tik-lyde” hvis de synes man kommer for tæt på deres domæne. Ternen er en blændende og særdeles manøvredygtig flyver – og kan man lide at fotografere, kan her skydes nogle nogle spændende fotos.
Lagunen er også fuld af fisk, og man vil ofte spotte sultne sæler, der jager sit bytte i søen.

Jökulsárlón gletsjerlagune på jeres kør-selv ferie og bilferie til Island med ISLANDSREJSER  

Berømte filmscener

Ved Jökulsárlón gletsjerlagune er der gennem tiden optaget berømte scener fra film som James Bond, Tomb Raider og Batman – for blot at nævne et par stykker. James Bond giver associationer til den nærliggende sorte strand, der har fået det passende navn Diamond Beach med det sorte sand overstrøet med smukke glimtende “is-diamanter”. Diamantstranden finder I på den anden side af hovedvejen ned mod havet. Snyd ikke jer selv for at opleve den del af lagunen. Husk kameraet!

Jökulsárlón gletsjerlagune på jeres kør-selv ferie og bilferie til Island med ISLANDSREJSER  Jökulsárlón gletsjerlagune på jeres kør-selv ferie og bilferie til Island med ISLANDSREJSER

Amfibiebåde

Prøv også en guidet sejltur i en af amfibiebådene man ser, når man kommer til Jökulsárlón. Her kan man på forhånd booke en guidet tur hvor man bliver klogere på de smukke flydende isbjerge. Vi booker gerne turen for jer ifm jeres kør-selv ferie.

Jökulsárlón gletsjerlagune er ganske enkelt en af de smukkeste og mest betagende vidundere i Island – og det siger ikke så lidt.

Jökulsárlón gletsjerlagune på jeres kør-selv ferie og bilferie til Island med ISLANDSREJSER  Jökulsárlón gletsjerlagune på jeres kør-selv ferie og bilferie til Island med ISLANDSREJSER

Kør-selv ferie i Island
Se vores mange kør-selv ferie ruter hvor Jökulsárlón kan indgå

Jökulsárlón gletsjerlagune
Et link til lagunen på Google Maps

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Mette Viberg - medejer af ISLANDSREJSER og FÆRØERNEREJSER Lotte Fisker - rejsekonsulent hos ISLANDSREJSER Malene Nilsson - administrativ medarbejder hos ISLANDSREJSER og FÆRØERNEREJSER
Det er oftest Mette, Lotte eller Malene der tager telefonen, når du ringer. På kontoret er også Lars, der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk og danskejet rejsebureau
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.

52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk 