Vælg en side

Diving / snorkling

Dykke snorkle i Island – et sandt hotspot!

dykke og snorkle i Island i Silfra - aktiviteter i Island med ISLANDSREJSERHvis du tænker på at dykke og snorkle i Island har det vores varmeste anbefalinger. Mange med kendskab til specielt at dykke ved, at Silfra-kløften er et absolut top-spot på verdenskortet. Det er det sted i verden, hvor man kan se længst under vand  og her dykker man ganske enkelt mellem de tektoniske plader der adskiller Nordamerika og Europa.

Island byder ligeledes på mulighed for at dykke i den spændende geotermiske sø, Kleifervatn på Reykjanes-halvøen.
Begge disse spots byder også på spændende snorkling, hvor alle kan være med.

Deltagerkrav når man dykker

  • Man skal være mindst 150 cm og max 200 cm høj og veje mindst 50 kg og max 120 kg.
  • Man skal være mindst 18 år og være certificeret på niveauet “PADI open water”.
  • Man skal have et tørdragtscertifikat eller mindst 10 dyk i tørdragt indenfor de seneste to år. Man skal således medbringe dykkerbevis.
  • Man skal være fysisk frisk og være i stand til at bære en stram tørdragt.
  • Man må ikke være gravid

Deltagerkrav når man snorkler

  • Her skal man blot kunne svømme og være sund og rask, for at få lov til at deltage på turen.