Om os...

Mette Viberg, på toppen af vulkanen ELdfell, Vestmannaøerne - foto: Lars Viberg - ISLANDSREJSER

ISLANDSREJSER arrangerer din rejse til Island…

“Dit eventyr er vores passion” – det er vores slogan, og det står vi ved. Din rejse til Island skal selvfølgelig være i gode hænder!

ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk- og danskejet rejsebureau, med kontor i Aarhus – drevet med stor kærlighed, passion, erfaring og kendskab til Island. ISLANDSREJSER er i dag det største danskejede specialbureau med rejser til Island.

Island er ganske enkelt vores store passion. Selv om vi har været i Island utallige gange, glæder vi os hver gang til at gense den storslåede og smukke natur – vi kan ganske enkelt ikke få nok – så vores egen sparsomme ferie går hver gang til… ja, en rejse til Island 😉

ISLANDSREJSER har efterhånden eksisteret i 7-8 år nu, og vi er lige så passionerede som fra dag 1. Der er visse andre rejsebureauer der må kunne lide det vi står for, da vi kan se at de (mis)bruger vores indarbejdede navn/varemærke (ISLANDSREJSER) i deres markedsføring på google – så noget må vi gøre rigtigt. Men der er altså os der er de rigtige ISLANDSREJSER her i Danmark 😉

Vi er til stadighed opsøgende…

…og dedikerede for at lave de bedst mulige aftaler med vores samarbejdspartnere i Island, og for os har personlig betjening og høj kundeservice største prioritet når vi hos ISLANDSREJSER arrangerer en rejse til Island for vores kunder.
Island (og vi) holder åbent hele året – og vi er dækket ind på alle pladser, når det gælder oplevelser i Island. Vi tager os af det hele – booking, fly, overnatning, billeje og alle aftaler.

Tag en tur rundt på hjemmesiden og se de mange muligheder. Vores specialer er de mange spændende kør-selv pakker, vores egne grupperejser og de mange aktiviteter og dagture.

Vi holder af at møde vores kunder, så du eller I er altid velkommen til en snak og en kop kaffe på vores kontor (I Café Søpapegøjen) 🙂 på en af rejsemesserne eller vores populære foredrag/infomøder, vedr. jeres næste tur til skønne Island.

Til daglig er vi 3 personer på kontoret i Aarhus – og samtidig omgivet af et stort og stærkt netværk af samarbejdspartnere som vi har samarbejdet med i mange år – både her og i Island, så vi samlet er dækket ind på alle tænkelige områder!

Med venlig hilsen
Mette, Lars og Mia Viberg

ISLANDSREJSER ApS
CVR: 35232710

ISLANDSREJSER er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2463
ISLANDSREJSER er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening nr. 10779

Islandsrejser arrangerer din rejse til Island. Her er Mette Viberg fra ISLANDSREJSER siddende på en islands hest i Island.
Mette Viberg

“Da jeg første gang prøvede at ride islandske heste i deres naturlige omgivelser, Island, var jeg helt solgt! Jeg har stor kærlighed til disse skønne dyr og er ivrig rytter siden jeg var barn. Den interesse har givet mig masser af dejlige oplevelser i Island (jeg har ligeledes arbejdet i sekretariatet ved Dansk Islandshesteforening).
Det er ikke kun hestene, der betager mig ved Island. Landskaberne, det rige dyreliv, det spændende kulturliv i Reykjavik, det kæmpe udbud af aktiviteter – og ikke mindst de skønne islændinge, som altid er så imødekommende og hjælpsomme. Jeg føler mig altid særdeles velkommen – og glæder mig hver gang!”

Lars Viberg fra ISLANDSREJSER - her på laksefiskeri i Island.
Lars Viberg

Oprindeligt startede interessen for Island gennem min store passion for fluefiskeri som, indrømmet, er temmelig nørdet – og den passion er ikke blevet mindre efter det fantastiske lakse- og ørredfiskeri jeg har oplevet der!
Man skal være nærmest blind for ikke at forelske sig i den islandske natur, så fyldt med kontraster – ikke mindst derude ved de smukke elve og søer hvor jeg har opholdt mig meget.
Det er sidenhen blevet til mange rejser og oplevelser rundt i hele Island og med masser af spændende møder med de venligste og mest imødekommende mennesker jeg nogensinde har mødt noget sted – og det er som at komme hjem hver gang jeg igen lander på “månelandskabet” ved Keflavík på Reykjanes-halvøen.”

Mia Viberg fra Islandsrejser hjælper dig med at arrangere din rejse til Island.
Mia Viberg

Vores datter, Mia, læser serviceøkonomi med speciale i turisme. Hun er ansat hos os i et studiejob og er en stor hjælp for os når vi har travlt. Hun deltager ligeledes på vores infomøder og stande på diverse rejsemesser.
Mia har været på et månedlangt praktikophold i Reykjavik hos en af vores største samarbejdspartnere i Island og besøger landet så ofte det kan passes ind med studier og arbejde hos os.

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Rejser til Island - tag en snak med Mette fra ISLANDSREJSER
Det er oftest Mette der tager telefonen når du ringer. På kontoret er også Lars og Mia.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk- og danskejet rejsebureau, med kontor i Aarhus
– drevet med stor kærlighed og kendskab til Island. Læs mere om os HER.

52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk