Vælg en side

Anmeldelser

- side 1
Anmeldelser ISLANDSREJSER - foto/design: Lars Viberg - ISLANDSREJSER

Anmeldelser ISLANDSREJSER og FÆRØERNEREJSER

Vi har et slogan der siger dit eventyr er vores passion. Derfor bliver vi glade når vores kunder efterfølgende – uopfordret og frivilligt, deler deres oplevelser med os. Så herunder kan I få et lille indblik i deres eventyr og rejser til Island og Færøerne med ISLANDSREJSER og FÆRØERNEREJSER.

Vi har fået rigtig mange anmeldelser og udtalelser – derfor har vi, for at siden ikke skal blive for langsom, delt dem over flere sider. Man bladrer nemt mellem siderne via linket i bunden af siden.

Side 1 (af 5)

Hej Mette

Vi har haft den fineste tur, super hotel, rigtig god guide i Elin som også var supersød og meget vidende og god til at fortælle smile
Alt har kørt så fint, vi oplevede jordskælv, nordlys og havde det fineste solskinsvejr det første dage og næsten ingen vind.
Det kunne ikke have været planlagt bedre…

Så stor ros herfra vores butik smile

Hilsen Henrik Poulsen
[Fotos: Poulsen ©]

Tak for endnu en tur til Island.
Den gik dog ikke helt som planlagt, da vejret drillede. Vi fik dog set og prøvet noget andet.
Vi skulle have været på tur til Siglufjördur, vi kom dog ikke så langt da det blæste 8 pelikaner, så vi kom på mikrobryggeri i stedet (ikke noget dårligt bytte), her smagte vi på forskellige øl som smagte rigtig godt, derefter blev vi kørt til pølsevognen i Akureyri, derefter til Julehuset helt i bunden af fjorden. Vi sluttede så med is i Akureyri.

Vi skulle også have været inde og se vandfaldet Aldeyjarfoss, det måtte også opgives, da vores superjeep sad fast i sneen for 3. gang. Vi fik set nogle fantastiske udsigter og så set Godafoss ved vintertid og det var også rigtig godt. Vores nordlys-tur blev også helt uden nordlys. Søndag gik vi en tur langs vandet i Akureyri og så pludselig hvaler i fjorden, så vi var gratister på hvalsafari, om aftenen var vi igen nede ved vandet og så fik vi lidt nordlys.

Vi vil også takke jer for jeres forandringsvillighed, da I ændrede vores hotel til lufthavnshotellet i Keflavik, så vi ikke skulle op og med bussen kl. 4 om morgenen. Vi vender helt sikkert tilbage.

Mange hilsner
Benny, Susanne og Lena
[Fotos: Benny/Susanne/Lena ©]

Her kommer der snart en ny uopfordret kundeudtalelse… smile

Overvejer du en tur til Island – så kan Islandrejser.dk hjælpe 🙂

Jeg har kun det bedste at sige om Islandrejser.dk 🙂
Jeg havde sparet op til en tur for mig og min søn (11 år) og fik den bedste hjælp og service man kunne tænke sig. Islandrejser.dk sørgede for de bedste rammer – køb af flybilletter, booking af de mest fantastiske overnatningssteder og fede forslag til aktiviteter.

De varmeste anbefalinger fra os 🙂

Hilsen Tina og Søren
[Fotos: Tina & Søren ©]

Hej Jannie.

Jeg ville blot sige tak for en fantastisk arrangeret tur. Det var en oplevelse af de større at være rundt på Island.
Hotellerne var super fine og med fantastisk lokalitet.

Alt i alt, en 5-stjernet oplevelse fra jer

MVH
Stefan Jensen
Holbæk

[Fotos: Jensen ©]

Tak for en fantastisk tur på Færøerne.

Det var et virkelig godt program, der var lagt. Vi kom vidt omkring på øerne, fik oplevelser for alle sanser og en god indføring i færøsk natur og kultur. Det hele blev organiseret og præsenteret for os af den lokale guide Jens Petur, der ganske enkelt var fantastisk. Vidende, god til at improvisere, serviceminded og humoristisk. Vi kommer til at huske denne tur længe.

Hanne og Søren
[Fotos: Westermann ©]

En lille hilsen fra os. Vi havde en fantastisk sommerferie i Island 🙂

Vi var jo så heldige, at der var vulkanudbrud. Første dag kørte vi der ud og gik og gik og gik – 10 km ud og 10 km retur – og så var ferien da i gang.

Ellers oplevede og så vi alt, hvad vi havde håbet på og mere til. Sikke en fantastisk og overvældende natur. Vi fik badet (næsten hver dag) både “de fine” steder, de gamle pools, hot tubs og havet (det var koldt).

Det eneste lille minus var, at vores gletsjer vandring var aflyst. Det fik vi besked om da vi ankom, og de sagde også at de havde forsøgt at få fat i os! Vi fik en tur på snescooter i stedet for.

Indkvarteringsstederne var af meget forskellig karakter. Flest gode, men Hotel Torfnes (kollegieværelser) var noget spartanske.

Stor ros til jer for en veltilrettelagt tur.

Kærlig hilsen
Karl Johan og Gerda
[Fotos: Sejersen ©]

Kære Mette

Jeg vil blot fortælle at vi nu har været på vores helt fantastiske ferie på Island.

Tusind tak for en særdeles godt arrangeret tur. Meget detaljeret med beskrivelser af skønne oplevelser undervejs.
Super gode overnatningssteder med 3 sengs værelser, det fungerede bare perfekt. Gå afstand til gode spisesteder og helt specielt på Hunkubakkar Guesthouse med små hyggelige hytter og fantastisk restaurant smile.

Og så var vi på ATV tur, det skal du prøve engang. Det var fantastisk. Jeg var ret nervøs for om jeg kunne klare det og var lige ved at melde fra, men instruktøren var super god og tog hånd om mig og fik mig til at føle mig tryg, Han stoppede flere gange og spurgte om jeg var ok. Vi kørte helt op på toppen af et bjerg, og jeg ville ikke have undværet den oplevelse. Stor ros til ”SAFARI ATV”.

Hvis vi skal evaluere på den samlede tur, kunne det have været fedt hvis man kunne have kørt en anden vej hjem fra Kirkjubærarklaustur, det var en meget lang vej tilbage af samme vej, men måske der ikke var andre mulighede. Så skulle man nok have en anden slags bil (der er ikke andre veje, hilsen ISLANDSREJSER).

Oliver synes det var en rigtig fed tur og en god gave. Vejret var ikke det bedste, storm og regn de første dage, men det er også fantastisk at opleve. Sol og mildt vejr sidste dag til ATV tur. 
Han ønsker sig en tur til Færøerne næste gang, vi må se ?? Men vi rejser gerne med jer igen.

Venlig hilsen
Anne Marie Knuth, Peter og Oliver
[Fotos: Anne Marie, Peter og Oliver ©]

Kære Mette

Vi kom hjem fra Færøerne i går efter en helt vidunderlig tur. Det har været en stor fornøjelse at rejse med Færøernerejser.

Alt var så ordentligt og veltilrettelagt – og turforslag, de mange links og oplysninger om Færøerne var helt i top.

Vi vil med glæde anbefale jer til familie og venner, der tænker på at tage til Færøerne.

Tusind tak for det hele.

De bedste hilsner fra
Jakob, Asger og Karin Stein Bügel
[Fotos: Bügel ©]

 Hej Jannie

Tak for en fantastisk tur til Island – og der var masser af plads i bilen smile.

Alle – både store og små – var vildt begejstrede. Nu vil de gerne afsted for at se nordlys wink .
Vi havde godt vejr. Vi så gejser, vandfald, lunder, hvaler, delfiner, sejlede mellem isbjerge, red på islandske heste, var i vulkankrater, vulkangrotte, så røgen fra vulkan i udbrud – det smukke og afvekslende landskab i det hele taget.

Vi siger alle mange tak for en velarrangeret tur.
Vi anbefaler gerne til andre (har allerede gjort).
(Tak for hurtig indgriben med Hotel Kria).

Mvh Birgit (Familietur 15.-22. juli)
[Foto: ISLANDSREJSER ©]

Hej Islandsrejser

Så er vi hjemme igen fra en fantastisk tur. Vi har haft de smukkeste og skønneste oplevelser på vores tur hele vejen rundt. Vi sluttede i tirsdag i Reykjavik og på det tidspunkt var Studlagil Canyon vores favorit.

Men så så vi, at der var åbnet for et hiking trail til vulkanudbruddet og vi brugte vores sidste aften på 18 km’s vandring fra 18.00 – 24.00 til at opleve vulkanen. Det var fuldstændig uvirkeligt og fantastisk. Der var en strøm af mennesker både den ene vej og den anden vej og jeg tænker det fortsatte hele natten.
Vi tog mange billeder og film. Jeg sender jer 2 filmklip den ene viser hvordan det var at gå helt tæt op til vulkanen hen over mos og sten og så et klip så tæt på som vi kunne komme. Tror det var ca. 30 meter fra den.

Der er virkelig virkelig smukt overalt. At det var en stor oplevelse at se søpapegøjerne helt tæt på ved Borgafjordur, at vi var i hottubs i naturen men også i  Vök Nature Baths, Myvatn Nature Baths og Forrest Lagune og de er alle pengene værd – vi var der sen aften og det var magisk. Samt ikke at forglemme at dem I bruger til jeres Camper Vans er meget professionelle og hele organiseringen med tablet hvor man finder ALT er genialt og selve camperen er super godt udstyret og man ligger godt, selv om vi var 3 personer i den.

De bedste hilsner
Lene Langelund

[Foto: Langelund ©]

Hej Mette

Jeg er ikke helt landet endnu, er så høj over den vidunderlige ferie! Island gjorde et kæmpe indtryk på mig; den utrolige og smukke natur får én til at føle sig meget lille! Jeg har besøgt mange fantastiske steder i verden, men dette var en af de største oplevelser, hvis ikke den største! Måske var jeg også præget af min mors kærlighed til Island, af hendes fortællinger om landet i min opvækst. Hun boede der i en årrække som ung, for 85 år siden! Og jeg lovede, jeg ville tage dertil en dag! Og tænk, jeg fandt gaden og huset i Reykjavik, hvor hun boede dengang! Det betød meget for mig!

Og Elín var bare super god, som hun dog kunne fortælle! Dejligt humør og humor! Og det var en god gruppe, vi havde. Alt gik bare så godt; og vi kunne næsten ikke fatte, hvor heldige vi var med vejret!

Så, tusinde tak til jer for en helt vidunderlig oplevelse! Jeg kan virkelig godt forstå din og din families besættelse af Island!

Mvh Kirsten Løvstrøm
[Foto: ISLANDSREJSER ©]

Kære Islandsrejser,

Vi er kommet godt hjem og er ved at fordøje alle vores oplevelser, ved at se alle vores dejlige billeder og tale om alt det, vi har oplevet.

Gruppen, vi var sammen med, var meget homogen. Vi havde det så godt og hyggeligt med hinanden. Vejret kan simpelthen ikke beskrives. Ingen regn, vidt udsyn, temperatur helt oppe på 24°C. Så vi havde rigeligt med varmt tøj med.

Turen, I havde tilrettelagt, var virkelig en stor oplevelse. Elins erfaring og store engagement i turen og i os har været helt fantastisk. Elin kender sin ø. Elin er så stolt af sin ø, så vi skulle bare opleve det hele. En virkelig dygtig og sød guide.
Vores chauffør, Roman, var også et fantastisk menneske. Ret genert i starten, men til sidst vidste han, hvis kuffert tilhørte hvem. Altid på stedet før tiden. Han kørte os godt og sikkert rundt på turen i Island. Fine hoteller, der var valgt til os. 

Skal vi til Island igen, vil vi gerne have mulighed for afgang fra Jylland. Vi har været helt fyldt op af oplevelser og indtryk, siden vi kom hjem. En fantastisk tur fyldt med dejlige minder til vores oplevelseskasse.

Bedste hilsner fra
Kirsten og Knud Holdgaard
[Foto: ISLANDSREJSER ©]

Kære Mette og resten af holdet i Islandsrejser,

Jeg vil gerne sige tusind tak for en skøn rundtur i Island, som jeg netop er kommet hjem fra.
Vejret var fuldstændig i top – vi har været så heldige.

Og Elin var en fantastisk turleder – vidende og kompetent og omsorgsfuld og humoristisk – og dygtig til at synge 😊.
Roman – vores chauffør – var venlig og smilende og kørte meget behageligt, og bussen var rar at sidde i – hvilket er vigtigt, når man sidder så meget i den.

Alt klappede, vi havde et godt hold, flyrejsen var også behagelig og til tiden, og hotellerne var forskellige, men alle fine.
Programmet var godt skruet sammen – det eneste lille forslag til jer kunne være at ændre lidt på 5. dagen, som var meget pakket, og hvor besøget i de varme kilder i Myvatn blev noget kort (meget logistik, afklædning/påklædning) samt frokost. Det er sikkert svært med de dage, der er til rådighed, at gøre noget ved, men blot en lille tilbagemelding fra mig.

Nu glæder jeg mig til at rejse tilbage i alle mine fotos og nyde de fantastiske landskaber igen – så smukt.

Fortsat god sommer til jer – nu mangler vi bare lidt sommervejr også herhjemme!

Mange hilsener Annette
[Fotos: Annette ©]

Kære Mette,

Så er vi hjemme efter en helt fortryllende god og spændende ferie. Vi elskede Island!! Dagene har været intense og tætpakkede. Tak for den gode rutebeskrivelse. Den var en stor hjælp, og vi tog flere af de fine anbefalinger; vandfaldet, man kunne gå bag om, søpapegøjerne og Thingvellir var de bedste, synes vi. Også LAVA-centret gav rigtig god læring om Island. Hotellerne var også rigtig gode og med fine faciliteter (Gullfoss var det, vi mindst kunne lide, der var lidt for “eksklusivt”), men de andre var tip top. Secret Lagoon var en skøn oplevelse, men vi var alligevel så tiltrukket af Blue Lagoon, at vi endte med at booke tid og køre dertil søndag aften – en super dejlig måde at afslutte ferien på. Bilen levede også op til vores forventninger, og vi var glade for, at det var en bil med automatgear (særligt da vi skulle op til søpapegøjerne).

Vores eneste kritikpunkt er, at vi ankom så sent til det første hotel; vi var der kl. 4 lokal tid, og det havde stor betydning for, hvordan vi oplevede dag 2. Det føles ikke helt reelt, at Dag 1 er så kort, så forskudt. Vi ved godt, at I selvfølgelig ikke kan gøre noget ved flyafgangstider, men vi ville alligevel gerne have været bedre forberedt på, at ankomsttidspunktet til hotellet var SÅ sent. Det tog laaang tid ved Hertz (fordi manden ikke umiddelbart kunne se vores reservation – det viste sig, at der stod at vi ville afhente bilen kl. 14.00, så vi stod på dagvagtens liste og ikke nattevagtens) og derudover tog det mere end halvanden time at køre til Hveragerdi, det var lidt af en mavepuster.

Overordnet set har vi imidlertid været meget tilfredse og glade for din/jeres hjælp og professionalisme. Så tak for en dejlig ferie.

Mange varme hilsner
Asta, Osvald, Vilma, Mikkel og Louise.
[Fotos: Mikkel ©]

Hej Mette

Blot en lille hilsen med stor tak til jer alle for måden at være på i forbindelse med planlægningen af familietur til Island. I har været enestående tålmodige og hjælpsomme ikke mindst da turen var truet af aflysning pga sygdom.

Vi har haft en FANTASTISK tur alle otte. Da vejret overvejende var meget fint, var der stor lyst til at se og opleve rigtig meget, og det gjorde vi, – selv på hvalsafarien blev der set hvaler adskillige gange, hvad vi jo ikke kunne forvente. For flere var oplevelsen af gletchertungen Solheimajökull noget særligt. På vej til Blue Lagoon og flyet den sidste dag kørte vi vejen langs kysten over Krysuvik, og fik samtidig meldingen om vulkanudbruddet, så det var lige før vi også kunne have oplevet dette. Aftenen før havde vi mærket bl.a. én ganske kraftig rystelse.

Island: Et fascinerende land som har alt. Vi kan håbe på at nå at opleve det endnu engang og så et helt andet område.
Fortsat god sommer til jer.

Hjertelig hilsen
Lona E.R. Pedersen 

[Foto: ISLANDSREJSER ©]

Hejsa,

Vil blot sige tak for en rigtig god tur. Alt var som det skulle være, ingen problem med rejse, bil, hoteller, entre’er.
Planlægningen var rigtig god, forslaget til ruten var god – nem at tegne ind på et kort for at få overblik.

Tak for hjælpen, det er ikke sidste gang jeg er på Island.

Mvh. Jonas Bøje
[Fotos: Jonas Bøje ©]

Hej Mette

Vi er nu vendt hjem for en god uges tid siden fra en dejlig tur på egen hånd i Island.

Tak for en veltilrettelagt tur fra din side, hvor alt klappede til vor fulde tilfredshed.
Vi oplevede et storslået og meget varierende landskab, hvilket faktisk kom som en overraskelse for os. Vi havde kun hørt om vandfald og vulkaner, men der var jo også meget andet. Din liste med forslag til hvad vi kunne se undervejs indeholdt langt mere end vi havde kræfter til, så vi sorterede, hvilket også var din hensigt at vi skulle, og vi nød at komme frem til de mere ydmyge overnatningssteder ude på landet i god tid før aftensmaden var klar. Og så var det svært at komme af sted tidligt næste morgen, når morgenmaden var så god alle steder.

Vi syntes også, at det var fin planlægning fra din side, at vulkanudbruddet fandt sted to dage efter at vi havde tilbragt nogle timer med at køre rundt i det sydvestlige vulkanområde ude ved Keflavik. Det var en fin finale på vor tur laughing .

Venlig hilsen
Bent og Ejvind 

[Foto: ISLANDSREJSER ©]

Hej Mette,
Så er vi landet efter en virkelig super dejlig ferie på Færøerne.
Ville lige fortælle at alt fungerede fint, både med hoteller og billeje.
Vi er meget tilfredse med den service vi har fået og vil hermed rose dig/jer for hjælpen til at give os de bedste dage på øerne.

Tusinde tak!

Mange hilsner 

Jette Slaikjer og co.
[Foto: FÆRØERNEREJSER ©]

Kære alle,
Ville bare lige fortælle, at jeg har haft den skønneste tur til Færøerne. Jeg har set en masse og alt har bare fungeret super godt og nemt, flyrejse, lejebil, udflugter, overnatning…. Ros til jer og tak for denne gang.

De bedste hilsener
Lone

[Fotos: Bolvig ©]

Kære Mette og Ida,
Så er vi hjemme igen og vi har haft en fantastisk dejlig tur til Island. Tak for jeres rutevejledning og forslag til oplevelser. Det har fungeret til UG. Overnatningsstederne har været så fine, rent og pænt og et venligt personale.
Vi kan kun anbefale Islandsrejser, en helt igennem DEJLIG tur.

Venlig hilsen Trine, Søren og Jytte
[Fotos: Trine/Søren/Jyttte ©]

Kære Mette,

Så er vi retur efter en rigtig dejlig tur til Island. Det er godt nok et skønt sted. Vi havde noget blandet vejr, men også fine dage.

Alt efter din ”plan” klappede dejligt. Hotellet i Vik var lækkert wink og bondegårdferien også en stor oplevelse (story-telling ud over det sædvanlige som I måske burde gøre lidt mere ud af at promovere og beskrive). Dejlige ture i Blue- og Sky Lagoon. Skøn tur på hestene, 2 pukkelhvaler 2 meter fra båden i 30 min, og fed tur på snescooter. Eneste ting som gav os en lille udfordring var at du havde fået booket hvalsafari i november! Der var dog plads til os 19/10 kl 13, så da lige de gennemskuede fejlen, blev vi hurtigt ombooket.

Så alt i alt kæmpe ros herfra!

Mvh Peter
[Fotos: Bøndergaard ©]

Hej Mette

Taj for jeres arbejde med at planlægge vores tur! Vi følte os virkelig klædt godt på til oplevelserne – qua jeres foredrag/infomøder (som vi jo deltog i to gange – i oktober og i maj). 
De var guld værd for at få et overblik over de sindssygt mange muligheder i Island.
Vi siger til alle vores bekendte, som taler om at tage til Island (og det er faktisk ret mange), at de skal starte med at tage til jeres rejseforedrag for at blive inspireret. 
Jeg ved at nogle allerede har tilmeldt sig – og gad vist om ikke også nogen af dem bliver jeres kunder 🙂
Og tak for også at følge vores tur undervejs med mails om hvalsafari. Vi følte os virkelig personligt vejledt og fulgt!
Vi har haft en fantastisk tur, og tak for det!
Mange hilsner fra 

Lone og Per
[Fotos: Dybro ©]

Hej Mette

En lille tilbagemelding fra os efter en skøn tur til Island.

Helt grundlæggende, så 5 stjerner fra os til jer (af 5 mulige):
Godt arrangeret, rigtig gode hoteller og placeringer – specielt Stracta i Hella og Guldfoss.
Lækre værelser og fede faciliteter.
Hotellet i Reykjavik lidt mere slidt og mainstream, til gengæld lå det godt.

Så alt i alt en dejlig oplevelse, vi er slet ikke færdige med Island (eller Færøerne)

Godt gået – mon ikke du hører fra os igen smile

Med venlig hilsen
Rasmus Hougaard
[Foto: ISLANDSREJSER ©]

Hej Jannie / Islandsrejser,

Vores rejse til Island d. 10. – 18. september er nu slut og wow en tur!
Vi vil godt takke jer for fremragende planlægning af turen!
Næsten alt vi drømte om at se på turen lykkedes på nær lige lunderne der var draget til søs.
Vi var så heldige med vejret på turen og efteråret der var kommet til, gjorde det bare endnu flottere.
På vej hen over højlandet, havde vi en punktering og måtte skifte et hjul. Det var der ingen udfordring i og efterfølgende ingen udfordringer hos Hertz med det.
Det er næppe vores sidste tur til Island og næste gang, vil vi kontakte jer igen.

Hilsen
Gitte og Ivan
[Fotos: Gitte/Ivan ©]

Hej Mette

Vi er sikkert tilbage fra en fuldstændig fantastisk ferieoplevelse.
Mange tak til dig og resten af jeres team. Vi har bestemt ikke fortrudt at vi valgte at bruge jeres ekspertise til at planlægge denne rejse.

Vi skulle hilse dig mage gange fra Doddi. Sikke en dejlig mand. Han gav os en fantastisk oplevelse på hesteryg. Han rummede at gøre turen til en super oplevelse…både for de to erfarne og de to nye ryttere👊🏻🤗.
Jeg har vedhæftet et billede fra den dag.

Mvh
Familien Lowater
[Foto: Lowater ©]

Hej Jannie

Jeg vil lige fortælle dig, at vi har haft en fantastisk og magisk ferie på Island.
Alt har fungeret perfekt, og vi er meget tilfredse med de hoteller, du har booket til os. Specielt dem “på landet” var virkelig hyggelige.
Tak for at gøre det hele overskueligt for os.

Venlig hilsen
Anders og Lene
[Fotos: Kildahl Pedersen ©]

Hej Jannie

Vi er netop kommet hjem fra en fantastisk tur til Island.
En del af den gode oplevelse vil vi gerne tilskrive jer smile. Specielt vil vi i den forbindelse særligt fremhæve de fine tilbagemeldinger, I har givet op til selve afrejsen. Både i forhold til de spørgsmål vi havde inden afrejsen, men ligeledes de mange nyttige rejsedokumenter i fremsendte forud for vores tur.
Det var vigtigt for os, at vi havde mulighed for at komme ud i den Islandske natur. Det blev indfriet til fulde, og Jeres valg af overnatningssteder fungerede perfekt som afslutning på nogle lange oplevelsesrige dage. De valgte hoteller var rigtig fine og servicen var i top.

Næste gang vi skal til Island, vil I helt klart være i vores tanker smile.

Mvh.
Ulla og Jes Mouritsen
[Foto: ISLANDSREJSER ©]

Hej Jannie/team,

Jeg vil blot takke jer for hjælpen med at arrangere vores rute/ophold rundt om Island.

Det blev en kæmpe succes og vi er nu vel tilbage med kufferten fuld af skønne og flotte oplevelser.

Vi lavede mange afstikkere og kom langt omkring i en lille Mitsubishi, som holdt til 2.400km over stok og sten (ingen off road kørsel, men man kan jo umuligt undgå lidt stok og sten alligevel!).
Hotellerne var ok fine, og på trods af at vi ankom virkelig sent hver dag (vi ringede nogle gange inden just in case), så var der altid en venlig modtagelse og det var nemt at finde noget at spise enten på hotellet eller i nærheden.

Alt i alt en fantastisk tur, som vi helt sikkert kan takke jer for, da vi kørte med trygheden om logi og velafmålte mål hele vejen. Vi kunne så bare koncentrere os om, hvad vi ville se og gøre på vejen (inkluderet Kirkjufell -noget uden for ruten-, hvaler i charmerende Húsavík, årets sidste søpapegøjer og gletschers).

Så tusind tak, og fortsat rigtig god sommer/sensommer!
Anna Louise
[Foto: ISLANDSREJSER ©]

Kære jer!

Så er vi hjemme igen…og takker for jeres planlægning af vores skønne ferie….

Alt klappede…med undtagelse af Mykines…hvilket I ikke har indflydelse på (dårligt vejr).

Alt i alt en fantastisk oplevelse…som vi vil anbefale til alle ..

Gode hilsner
Bitten
[Fotos: Grønbech ©]

Vi takker for en fin rundrejse på Færøerne sommer 22. Det var et veltilrettelagt og varieret program med dels storslået natur og mange kulturoplevelser.
Vores guide Bjørg var særdeles behagelig og kompetent . Hun var i stand til at tilrettelægge og ændre programmet i forhold til det omskiftelige færøske klima.
Maden var generelt af høj standard og særdeles velsmagende på hotellerne.
Alle hoteller var også af høj standard både senge og bad , endda flere med god udsigt.
Vi var fandt det meget spændende, at hotellerne lå i forskellige områder, så vi derved kom ud i forskellige byer/bygder og øer af Færøerne.
Alt i alt : en fantastisk rejse, som vi gerne anbefaler til andre!
Bedste hilsner
Kirsten, Bjarne og Edith,
Skjern
[Foto: FÆRØERNEREJSER ©]

Kære Mette

Håber at du har haft en god (og travl) sommer. Vi vil lige kvitterer for vores rejse til Island.

Vi havde den mest fantastiske rejse og ferie og vi blev fyldt helt op med indtryk og aktive oplevelser – lige hvad vi ønskede.
Alt klappede perfekt og hotellerne levede generelt op til de beskrivelser i havde givet os. Tilmed var vejret med os – og vi havde kun en dag med regn.
Alle aktiviteter som vi havde tilmeldt os levede fuldt ud op til vores forventninger og mange af dem oversteg faktisk vores forventninger.

Vi vil gerne takke dig for din hjælp med at planlægge denne ferie og for de mange gode råd du kom med i planlægningsfasen

Ha’ en god efter-sommer smile

Mvh Birgit og Mikael
[Fotos: Birgit/Mikael ©]

Hej Mette

Vi er kommet hjem efter en helt fantastisk god tur til Island. 8 dage hvor vi så det meste af sydkysten på Island.
Alt fungerede så fint, helt fra start til slut, fine tur-beskrivelser fra dig Mette, og så var vi bare heldige med vejret, som var med sol på nær 1 dag med regn.
Selv den aktive vulkan nåede vi at opleve på nært hold.
Vi vil takke dig for en flot og perfekt planlagt tur, som vi vil huske tilbage på med gode oplevelser og hundredevis af billeder af den flotte natur.

Mange hilsner fra os alle 4
Anne-Vibeke
[Fotos: Ølgaard ©]

Vi er netop kommet hjem efter en fantastisk ferie på Færøerne. Dejlig tur arrangeret af FÆRØERNEREJSER. Overnatningsstederne var alle helt efter forventningen og godt placeret i forhold til forslagene til hvad der kunne ses og køres til.

Alt klappede uden problemer af nogen art. Der vil selvfølgelig altid være småting der kan forbedres, men intet der kunne ødelægge det gode indtryk vi fik af Færøerne og Færøernerejser.

I øvrigt er der også stor ros til jeres kontor. Jeg har talt med Mette nogle gange og der er bare fuld blus på servicen hele vejen. Tak for det.

Vi har fået en af vores største naturoplevelser og sender (efter aftale med Mette) nogle fotos fra Mykines og søpapegøjerne smile

Tak for en dejlig ferie.

Med venlig hilsen
Rose og Henrik Wraae Schwarz
[Fotos: Schwarz ©]

Kære Mette

Tusind tak for dit ekstra arbejde med ombookning af hvalsafari og ridetur. Vi var så heldige med høj sol og ikke en vind, da vi var på safari fra Akureyri.
Det var en fantastisk ferie med så mange højdepunkter.

Dag 2 kørte vi tidligt fra hotellet til vandfaldene Brúarfoss. En fantastisk vandretur, hvor vi ikke mødte turister, før vi var tilbage ved den lille parkeringsplads. Kan varmt anbefales.

Også vores aftentur fra Egilsstaðir til Borgarfjarðarhofn var fantastisk. Med meget lavtliggende skyer gennem bjergene og store krav til vores unge chaffør var det en oplevelse at ende i den lille havn og være så tæt på søpapegøjerne.

Vi var glade for en ekstra dag i Reykaivik. Vi ville have været ude ved vulkanen, men der var ingen adgang pga vejret så vi tog Nationalmuseet. Rigtig fin beliggenhed af vores hotel, bilen blev parkeret i gården og så ellers på gåben byen rundt.

Det kan godt være at en Dacia Duster har et dårligt ry i Danmark, men den tjente os så godt, både på grusveje og i bjergene, passende størrelse til 3 personer.

Alt i alt en fantastisk ferie og glade for jeres planlægning og turforslag. Vi vil bestemt anbefale jer til andre.

Mange hilsner Annemette, Kristine og Annette Jacobsen
[Fotos: Jacobsen ©]

Kære Mette

Så er vi hjemme efter 13 fantastiske og oplevelsesrige dage på Island.
Alt fungerede takket være jeres perfekte planlægning – dog beklagede Hertz at de var nødt til at opgradere bilen fra Skoda Octavia til Toyota RAV4 uden merbetaling , og det sagde vi så ja tak til smile.

Vi har set de mest fantastiske steder i et utrolig varieret landskab. Vi startede jo med Den Gyldne Cirkel og troede at så kunne vi ikke duperes på resten af turen – men det kunne vi. Det ene sted var mere fantastisk og anderledes end det andet. Og to eftermiddage med regn, resten var sol.

Tusind tak for en veltilrettelagt og dejlig ferie.

Mvh Merete og Carsten Bundgaard Nielsen
[Fotos: Bundgaard ©]

Vi havde nogle utroligt fine dage på Færøerne.
Oplevede en storslået natur, fine vandre ture og gode overnatningssteder.
Smagte på de lokale delikatesser, og fik hvalkød, 3 slags tørret fisk samt tørret fårekød med hjem.
Jeres forslag til rundturen i den lejede bil var virkelig god.
Færingerne virker venlige, gæstfrie og imødekommende.

Vi har oplevet assistancen fra Jer som særdeles professionel, venlig og hjertelig.
Vi kan virkelig anbefale Jer til andre med hang til Nord-Atlanten👍

Ha’ det så godt, til vi høres igen.

Mange hilsner
Stig og Carita
[Fotos: Olesen ©]

Tusind tak for en veltilrettelagt ferie, hvor vi blev fyldt med fantastiske indtryk og oplevelser.
I har givet os en uforglemmelig oplevelse, som vi kommer til at tænke tilbage på i mange år med stor glæde.

Først om fremmest vil vi gerne rose jer for jeres gode service og parathed med at svare på vores ønsker og spørgsmål i forbindelse med vores bestilling af rejsen i år, og udskydelsen sidste år. I viste en stor forståelse for vores situation sidste år, hvor vi i sidste øjeblik blev nødt til at udskyde rejsen et år pga Covid-19 restriktionerne.
I har hele vejen igennem været gode til at gøre os trygge på at der var styr på rejsen, og informeret os om fordele og ulemper ved reservation og bestilling – TAK FOR DET 🙂

De oplevelser vi tilkøbte hjemmefra, og som I bookede igennem jeres samarbejdspartnere i Island, fungerede rigtigt godt. Der var styr på tider og bestillinger, og vi var glade for, at vi ikke selv skulle stå for dette.

Vi vil godt knytte et par ord til nogen af dem:
Riverrafting: Et fantastisk team af entusiastiske unge mennesker.
Hvalsafari: Igen oplevede vi et vidende og entusiastisk ungt menneske, der med stor viden og indlevelse fortalte os om de fugle og hvaler vi så.
Gletsjervandring: Igen igen blev vi modtaget af unge entusiastiske mennesker, der forstod at gøre vores oplevelser på gletsjeren til noget helt specielt.

Vi vil endnu engang gerne takke jer for den gode planlægning, og de store oplevelser I har givet os, som vi helt sikkert kommer til at tænke tilbage på med glæde i mange år, og jeres gode service og fantastiske ture er allerede blevet delt og anbefalet til venner og kolleger.

TAK FOR OPLEVELSERNE!

Mvh Tove Klingenberg / Mads Hansen
[Foto: ISLANDSREJSER ©]

Efter lang ventetid pga. corona kom vi endelig på ferie på Island – og hvilken fantastisk oplevelse.
Vi havde en rigtig dejlig tur, hvor alt gik lige efter det gode program, der var tilrettelagt for os, så hermed stor TAK fra os i Skjern.
Det var fantastisk at opleve at alle overnatninger, leje af bil og reservationerne til “Blue Lagune” og “Gletsjer vandring” bare var klar og ventede på os.

Hvis vi må komme med en enkelt bemærkning til “vores” program, så var turen ind til “Sejlavallalaug” en stor oplevelse, men selve badet var virkelig beskidt og vandet klamt, så der var kun nogle få, der kom i vandet.
Senere besøgte vi “Reykjadalur”. Det var en lang og lidt hård vandretur, men en storslået og helt fantastisk oplevelse at bade i det varme vand. Den tur vil vi langt hellere anbefale, skønt hele vejen tilbage foregik i regnvejr.

Vi er fyldt af store naturoplevelser og ser tilbage på en fantastisk ferie.

Mvh Michael Nikolajsen
[Foto: ISLANDSREJSER ©]

Kære Islandsrejser

Jeg skriver denne mail for at orientere jer om, at vi er kommet godt hjem efter en fantastisk tur Island rundt, som fuldt ud levede op til vores forventninger – og mere til.

Lige bortset fra smutteren med booking af rideturen, som I hurtigt fik rettet op på, så fungerede alt til stor tilfredshed. Især fandt vi overnatningsstederne meget charmerende. Det var fint i vores ånd at flere af stederne var små steder og meget lokale. Alle steder fandt de vores bookinger uden problemer og værterne var meget hjælpsomme.

Vi havde også stor glæde af jeres forslag til aktiviteter, som vi benyttede os af i mange flere tilfælde.

Vi fik set de flotteste steder, vandfald, vandreture, fik set pukkelhvaler og delfiner på hvalsafari fra Husavik, set fuglefjelde med alke og søpapagøjer tæt på, fin velorganiseret ridetur, isbjerge, spist på gode restauranter med gode lokale retter, set vulkankrater, oplevet Reykjaviks seværdigheder, til koncert i Harpa koncerthuset og meget meget mere.

Så alt i alt tak for hjælpen til at få vores drøm til at gå i opfyldelse på den bedste måde.

Med venlig hilsen
Marianne og Jens
[Foto: ISLANDSREJSER ©]

Til Islandrejser,

Så har vi været på en HELT FANTASTISK tur til Island!
Wauw!!!! Sikken et flot land.
Alt klappede på turen.
Vi må sige at det var nogle rigtig fine Hoteller og Guesthouses I havde valgt til os. Det var rigtig fine forhold på værelser, bad/toiletter mv. og med nogle rigtig fine og imødekommende værter. Alle steder var de meget venlige og imødekommende, men især hos Hotel Á fik vi en ekstra-ordinær god betjening, hvor værten uopfordret gav os en grundig guide til, hvad der var at se i området og hvilke veje der var de flotteste/bedste at køre, vejrforholdene taget i betragtning, til vores næste bestemmelsessted.
Morgenmaden var god alle steder. Udvalget var dog ekstremt sparsom hos Siglunes Guesthouse.

Jeres turbeskrivelse fungerede rigtig fint og var god inspiration til at opleve Island. Vi byttede enkelte dele ud, da vi ikke er så meget til varme bade (Den Blå Lagune var dog en oplevelse vi ikke ville være foruden) og til heste. I stedet tog vi til Borgarfjarðarhöfn, et helt perfekt sted til at opleve Søpapegøjer helt tæt på. Fantastisk.

Tak for at arrangere en oplevelse for livet!

Mvh. Christian Svenstrup
[Foto: ISLANDSREJSER ©]

Kære Mette,
Vi har nu været hjemme et stykke tid efter vores tur til Island, og hele oplevelsen er ved at sætte sig. 

Det har været en oplevelse af de bedste – også selv om vejret ikke altid var med os, og som jeg skrev til familien, så er Island altså flottest i solskin. Vejret kunne vi ikke gøre noget ved, men vi havde alle regntøj med og godt underlag, så vi travede afsted til det, der skulle ses.

En stor oplevelse var det at bo ude på Skorrahestar. Bjarne var godt nok ikke begejstret, da vi kørte op ad indkørslen, men det vendte, da vi blev vist rundt af Thea, og vi fik værelser. Vi hentede pizzaer i den nærliggende by, som vi spiste i fælleskøkkenet med et glas rødvin og en øl til. Doddi kom og spillede guitar og sang for os, det var så hyggeligt.
Næste morgen fik vi også underholdning og en god fortælling, som han fortalte på forskellige sprog, da vi ikke var de eneste gæster. Da vi forlod morgenmaden sad han og spillede Lilli Marleen på klaveret.
Et dejligt sted at overnatte med de dejlige mennesker – og Doddi var glad for at snakke dansk, så han kunne holde sproget vedlige.

Den dag, vi kørte op til Sudureyri havde vi det smukkeste vejr, så turen derop var simpelthen så flot med fjord, vandfald, sne og bjerge. Hos Fisherman nåede vi “Happy hour”, og vi kunne sidde ude og nyde vores drinks i korte ærmer,sammen med en del af de andre gæster.

Søpapegøjer var vi heldige at se ved Dyrhólaey, dem kunne jeg da næsten ikke slippe igen. Vores to børnebørn fik også en søpapegøje-bamse af os, som de blev meget glade for.
Ved Látrabjarg så vi kun en enkelt, de har vel været på havet, eller vi ikke gik langt nok ud fra P-pladsen.

Vores hvalsafari var vi også heldig med, da vi så to pukkelhvaler og et par delfiner, som dog hurtigt forsvandt. Det var stort at se de store hvaler så tæt på.

Vandfald har vi set rigtig mange af, mine favoritter er Dynjandi og Hraunfossar, det var værd at køre derud, og så lige det lille Óxarárfoss, men nok mest fordi det var så smukt med floden Óxara ved forkastningen, som det løber ud i.

Vores hoveder var godt fyldte med indtryk og forkølelse, da vi nåede Reykjavik, så vi så Reykjavik på gåben, hvor vi gik langs vandet og senere ind i byen. Vi brugte voucheren fra jer hos Grillhusid, hvor vi fik god mad.

Tusind tak for jeres arbejde med at få det hele til at klappe, så vi kunne få en god ferie, jeg vil ihvertfald ikke tøve med at anbefale jer, hvis jeg snakker med folk, der vil til Island.

Mange venlige hilsner fra
Bjarne og Birthe Villadsen
[Foto: Villadsen ©]

Kære Mette og kolleger

Det blev en rejse til Island, som står som en af de store rejseoplevelser. Vi går ikke ud fra at I direkte har noget med vejret at gøre. Men vi fik da virkelig oplevet vejret skifte i Island. Det var en meget veltilrettelagt rute I havde givet os, og vi fulgte jeres mange gode anbefalinger. Dog ikke mere end vi så søpapegøjer ved den nordlige fjord, da vejen ved Vik var lukket. Så vi kørte fra fra Egilsstadir til den nordlige fjord og så søpapegøjer i timevis. At se måger forsøge at vriste søpapegøjernes fisk ud af munden var en stor oplevelse. Vi vil anbefale en tur til Island til vores venner og bekendte og vil varmt anbefale dem at bruge jer. Turen til Island var en stor oplevelse.

Mange hilsner
Kim Jensen og Hanne Larsen
[Foto: Hanne/Kim ©]

Hej Jannie.
Jeg vil bare fortælle, at Celina og jeg har haft den skønneste ridetur på Island og alt har fungeret på bedste vis laughinglaughing tusind tak for jeres hjælp og booking af alle ting for os, det har været en stor hjælp og skønt at vi ikke skulle bekymre os om noget andet end heste laughinglaughing
Næste gang booker vi helt sikkert også gennem jer.
Kh Birgitta og Celina
[Foto: Birgitta/Celina ©]

Hej Islandsrejser

Tak for en fantastisk tur, som vi endelig efter 2 års udsættelse endelig fik gennemført. Vi havde nogle dejlige dage i Island. Det var dejligt med rutebeskrivelse og de gode råd og ideer som fulgte med. Vi brugt dem meget som inspiration. Vi blev overrasket over at høre fra jer, da startstedet for vores gletsjervandring var blevet ændret og også da vores hvaltur blev udsat, det viser at i har styr på tingene og ikke efterlader gæsterne alene. Desværre var vejret ikke det bedste, men det må vi klandre en anden for, til gengæld giver det så en undskyldning for at komme tilbage. Vi var også heldige at få den bil vi havde bestilt (normalt får vi altid en ”eller lignende”), så vi skulle ikke sætte os ind i en brugsanvisning.
Også tak for vores nordlystur i november 2021 og vores familietur i påsken. Vi vil klart anbefale jer, da vi har fået en rigtig god behandling og I har virkelig lagt jer i selen, da alle vores ture oprindelig skulle have være gennemført i 2020.

Mange hilsner og på gensyn
Benny og Susanne Andersen
[Foto: Andersen ©]

    Kør-selv ferie bilferie rejser og grupperejser til Island med ISLANDSREJSERKør-selv ferie bilferie rejser og grupperejser til Island med ISLANDSREJSER