Islandsk sweater

- et historisk ikon
Skøn islandsk sweater i den islandske natur - foto: Lars Viberg - ISLANDSREJSER

Islandsk sweater

– der er noget uldent ved den

Lopapeysa – sådan lyder det islandske navn for en i dag ikonisk og velkendt islandsk sweater. Den er en helt naturlig beklædningsgenstand for den islandske befolkning – både kvinder og mænd. Lopi kommer for den første del af ordet, lopa – det betyder uld. Peysa betyder sweater – så enkelt er det.

Det hele starter med fårene, der det meste af året går frit omkring i bjergene og de lavere sletter. Island har mere end 800.000 får – altså langt flere end de ca. 350.000 mennesker, der bor i landet. Fårene er vigtige for islændingene – både som føde, men også i høj grad den skønne uld som den tykke pels leverer. Således er de kilden til en nu verdensberømt islandsk sweater, som vi alle kender i dag.

Selvom man begyndte at strikke i Island, formentlig tilbage i det 16. århundrede, er det nu velkendte mønster vi kender, først opstået ca. midt i 1940’erne. Sweateren blev meget hurtigt et nationalt symbol og ikke mindst nationalfølelse og identitet, da Island frigjorde sig fra Danmark tilbage i 1944. Herfra manifisterede den sig gennem årene, og med det nyeste boom i 2008 hvor turisterne for alvor begyndte at få øje på den skønhed, naturen i Island har at byde på.

Det velkendte mønster

Der er lidt forskellige teorier og versioner af, hvordan det velkendte mønster i den islandske sweater er opstået. En af de mest sejlivede og troværdige er, at de islandske kvinder lod sig inspirere af former i den islandske natur. Ikke mindst fra sneen på bjergsiderne, når den danner et zig-zag-lignende mønster. Prøv at lægge mærke til det næste gang I kommer til Island – her fornemmer man det tydeligt.

I dag kan man få den islandske sweater i et utal af kreative varianter og farver. Sweateren til højre tilhører Mette her fra ISLANDSREJSER og er et godt eksempel på både traditionen og den frihed og kreativitet, man kan tilføje til det traditionelle mønster.
Specielt i Reykjavik henter unge designere inspiration fra de originale mønstre og mixer det smukt op med deres moderne design.

Over alt i Island

Går man på jagt efter en islandsk sweater finder man disse hjemmestrikkede lækkerier rundt i butikkerne i hele Island. Lige fra den lille tankstation eller købmandsbutik langt ude i landet, til souvenirbutikkerne i Reykjavik. Alle er udstyret med et lille certifikat der er garanti for at de er strikket hjemme hos islandske kvinder (eller mænd). I Island værner man meget om at beskytte disse unikke trøjer mod maskinstrikkede kopier – hvilket også nemt ville afsløres.

Gør det selv

Hvis man selv har lyst og mod på at gå igang med at kreere en rigtig islandsk sweater, er der rig mulighed for at købe det helt rigtige garn flere steder i Island. De rigtige mønstre er også nemme at få fingrene i – og variationsmulighederne er utallige.
Og hvis man har forelsket sig i Mette’s smukke sweater på billedet herunder med de skønne islandske heste, kan man kontakte os – så skal vi gerne guide jer til sådan en.

Her er et link til en lille familieejet forretning i Reykjavik der sælger både islandsk sweater og uldgarn.
Dette er ikke en reklame, blot en servicemeddelelse. Man kan nemt google sig til flere muligheder i Island.

Smuk islandsk sweater fra artiklen hos ISLANDSREJSER  Fritgående får i bjergene i Island - den islandske sweater med ISLANDSREJSER

Gå på opdagelse rundt i de islandske butikker efter en smuk islandsk sweater på en skøn kør-selv ferie med frihed til det hele.

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Mette fra ISLANDSREJSER - kontakt osJannie fra ISLANDSREJSER - kontakt os
Det er oftest Mette eller Jannie der tager telefonen når du ringer. På kontoret er også Lars og Mia.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk- og danskejet rejsebureau, med kontor lidt nord for Aarhus
– drevet med stor kærlighed og kendskab til Island. Læs mere om os HER.

+52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk