Klima

Beregn dit CO2-aftryk

Vores klima og vores klode

Vi har alle et ansvar for vores klode og vores klima i den adfærd, vi udviser. Jo længere vi flyver, jo større aftryk sætter vi. Selv om Island kun ligger 3 timers flyvning væk, har vi, der rejser dertil, stadig vores del af ansvaret.

Flytrafik står for et sted mellem 3 og 5% af det samlede CO2 udslip i det totale klimaregnskab. Og da den andel af klodens befolkning, der flyver, faktisk er helt nede på ca. 3%, har os, der flyver, et ansvar hver gang vi flyver.

Mere klimavenlige fly

Vi er glade for, at det flyselskab vi benytter os langt mest af, Icelandair, har fokus på vores klima og mere klimavenlige fly. De har fornylig investeret i 16 nye fly af typen Boeing 737 MAX. Disse bruger 37% mindre energi (og i øvrigt larmer 40% mindre). Heldigvis arbejdes der vedvarende hos flyproducenterne for at optimere i forhold til dette.

Der findes forskellige organisationer, der beskæftiger sig med en form for klima-kompensation. Eksempelvis ved at støtte vedvarende energi hvor dette ikke prioriteres eller økonomisk er vanskeligt at gennemføre. Det kan være lidt af en jungle af finde frem til, hvem man ønsker at støtte, for heldigvis er der mange der har fokus på dette.

Ikke kun fly

Det er ikke kun når vi flyver vi sætter vores aftryk på CO2-forbrug på ferien – det gælder også vores kørsel i bil, hotelophold, mad m.v. Dette kan nemt beregnes/afregnes i en calculator på hjemmesiden hos den organisation vi har valgt at bruge og anbefale til vores kunder – GreenSeat.

Her er et eksempel på beregning af CO2-aftryk for én person på ferie i 8 dage (beregnet d. 15. august 2018):
Fly: fra København til Keflavik, Island tur/retur: EUR 3,63
Bil: 1500 km/15km pr. liter/benzin: EUR 2,31
Hotel: Overnatning i 8 dage: EUR 11,06
Sammentalt: EUR 17,00 (inkl. skat, EUR 20,56)
I runde tal er det samlet kr. 150,- 

GreenSeat

Vi har som nævnt valgt at bruge og anbefale en organisation der hedder GreenSeat, hvor man nemt kan beregne det CO2-aftryk, man sætter på sin rejse – både med fly, bil, overnatning, mad m.v.

Når vi hos ISLANDSREJSER personligt rejser (og det er stort set altid til Island), benytter vi os af den calculator, de har hos GreenSeat. Vi skal ikke gøre os kloge på om det kompenserer 1:1, men det er til hver en tid bedre end ikke at gøre noget, og vi vurderer GreenSeat som seriøse med fokus på vores klima. Ikke mindst er deres calculator nem at gå til, hvilket gør, at du nemt kan lave en beregning og efterfølgende afregne.

Vi følger løbende med på dette område da det ligger os på sinde.

Du kan, frivilligt selvfølgelig, beregne/afregne dit CO2-aftryk via nedenstående link:
.

GreenSeat - vores klima og vores klode - alles ansvar.