Vælg en side

Anmeldelser

- side 4
Anmeldelser ISLANDSREJSER - foto/design: Lars Viberg - ISLANDSREJSER

Anmeldelser ISLANDSREJSER

.
Side 4 (af 6)

Hej Mette!

Tusind tak for en uforglemmelig dejlig Islandstur med verdens bedste guide (Vidunderlige Island – red.).

Med bedste sommerhilsner
Mette og Oluf
[Foto: ISLANDSREJSER ©]

Island er mageløs. Denne tur, som var min 5. tur til Island var episk.

Min tur i år bragte mig op på nordsiden af Island, som om muligt byder på endnu mere brutal og se-værdigt landskab. Slugter, fjelde, vider, vandfald, termiske bade, hav og hvaler. Vi havde magiske solnedgange, vindstille sekvenser, men også regn i stænger og en vind der gerne ville regere i stunder. Det er ikke sidste gang Island skal besøges, og det er sikkert at en rejse senere end midsommer skal planlægges således at nordlyset kan opleves.

Tak til alle i Islandsrejser, hvor min kontakt med alle medarbejdere afslørede stor viden samt en trang til at skabe en unik oplevelse for mig som rejsende.

Leif Lundgaard
[Foto: ISLANDSREJSER©]

Kære Mette og Islandsrejser team,

Tusinde tak for en fantastisk tur til Island, vi ikke glemmer lige foreløbig på mange måder. På trods af udfordringerne pga Corona inden afrejsen, så har det være et perfekt rejsetidspunkt: vi var nærmest alene på hele Island og vi havde FANTASTISK vejr.

Vi har badet hver eneste dag, set et hav af vandfald, vandret i bjerge og bare hygget max i vores lille bil, som har været vores skønne base under ferien.

Vi fik os en fantastisk ridetur på Skorrahestar. Vi skulle i øvrigt hilse Danmarks anden Dronning Mette fra Doddi, hermed gjort.

 

Kæmpe tak for jer.
Stefanie, Johan, Alma, Frida og Malte
[Foto: postkort fra Island]

Hej Mette

Jeg syntes det var en rigtig god tur (Vidunderlige Island, grupperejse), med masser af flot og barsk natur.

For mig at se var det en fordel, at der var færre turister, da det alt andet lige gav meget kort ventetid ved seværdigheder og at det var muligt at få gode skud med kameraet.

Jeg vil forslå, at der er lidt længere tid ved badet i Myvatn. Jeg tror de fleste af os nemt kunne have brugt ½ time mere.

Elin er en god fortæller og gav os masser er info om Island.

Endnu en gang tak for en god tur.

Hilsen fra
Jørgen Thomsen
[Foto: Jørgen Thomsen©]

Kære  Mette,

Jeg vil lige give dig en tilbagemelding på min tur til Island med Sofie på 16 år.

Det har været en fantastisk tur for os begge to, og Sofie fik taget rigtig mange flotte billeder på turen – så der er lagt mange smukke fotos på Instagram 😊

Alt fungerede optimalt – men desværre måtte vi vente på bussen i 3 kvarter da vi skulle køres til lufthavnen på hjemrejsen – så her blev jeg lidt bekymret, men de var meget hjælpsomme i receptionen og ringede til busselskabet.

Hotellet var rigtig godt, og restauranten var også god – vi spiste der faktisk to gange til aften og begge gange rigtig god mad og absolut ikke dyrt.
Sofie måtte godt have benyttet spa-afdelingen, men vi valgte så ikke at betale ekstra for det (25 euro pr. person).

Den Blå Lagune var også en meget fin oplevelse – jeg var glad for, at vi havde fået Premium billet. Vi spiste i restauranten og fik en super betjening og gourmet frokost til kun 344 danske kr. (oksemørbard og dagens fisk som var stenbider). Dog lidt underligt at sidde i badekåbe og spise i flot restaurant.

Jeg undrer mig over, at alle siger, at der er så dyrt på Island – det har jeg ikke oplevet.

Nu er jeg tilbage på arbejde igen, og har allerede anbefalet Island og jer til flere kolleger 😊

Mange hilsner og fortsat god sommer 😊
Hanne Bengtson
[Fotos: Bengtsson©]

Kære Mette

Det var en rigtig godt planlagt og velgennemført tur (Vidunderlige Island grupperejse).
Jeg vil især nævne, at sejlturen mellem isbjerge var en fantastisk oplevelse.

Elin er en meget sød og behagelig person med en charmerende humor og en enorm viden, som hun gavmildt delte ud af.
Hun var hele tiden et skridt foran, så hun havde styr på om attraktioner, restauranter mv. havde åbent og om vi havde mulighed for at købe frokost, bruge toilet osv.
Ligesom hun dagligt orienterede os om forventede vejr, så vi kunne tage højde for påklædning.

Jeg har rejst rigtig meget og har vist aldrig oplevet en rundrejse, hvor der ikke har været lidt justeringer undervejs. Det var hverken mere eller mindre på denne rejse til trods for Corona-situationen.

Hoteller og mad var fra rigtig god til halvkedelig, som man kan forvente på en rundrejse.

Men alt i alt en rigtig god rejse, som jeg anbefaler videre.

Mange hilsner
Jytte Kongebro Guldager
[Foto: ISLANDSREJSER©]

Tak for en rigtig dejlig og vel tilrettelagt tur.

Vi har haft en fantastisk rundtur (Vidunderlige Island, grupperejse) og oplevet så meget. Corona har ændret en del i vores plan, men i disse underlige tider er det jo med at tage ja-hatten på.

Det er rigtig at vi ikke fik sagt rigtig farvel til Elin, det er vi kede af, så send hende mange hilsner fra os. Hun var fantastisk til at fortælle om natur og alt mulig andet i Island.

Så mange tak fra os.

Hilsen fra
Anna og Henning
[Foto: ISLANDSREJSER©]

Hej Mette og Lars

Så er vi landet i København efter en fantastisk uge i Island.
Sol ☀️ søndag til onsdag. Gråvejr og køligt i Reykjavik i går og i dag. Men ikke regn.
Fantastiske naturoplevelser har vi fået. Alt har fungeret så fint. Hyggelige guesthouses med flinke værter.
God bil. Fedt med iPad’en. Vi er fyldt op og tænker at vi da næsten må tilbage engang 😉
Nu med tog til Aarhus.

Mange hilsener fra
Tina og Steen Kruse

[Foto: ISLANDSREJSER©]

Til Islandsrejser

Vi var begge meget glade for turen (Vidunderlige Island – grupperejse), og som tiden går, fremstår Island, som et af vore fineste rejsemål.
Landet er fantastisk – meget stort – meget smukt og meget dramatisk.
Forunderligt at “gå på en levende jordskorpe”, at sejle med isbjerge og se kogende vand komme ud af et rør.
Men bedst af alt var luften, som vi indåndede, og som var helt forskellig fra luften her.
Et enkelt lille ønske var, at der måske havde kunnet være en ekstra overnatning i Reykjavik, således at der var mulighed for at se sagaerne.

Vi plejer at rejse sydpå i Europa mhp kunst, kulturhistorie, arkitektur og religionshistorie ( rigtig mange kirkebesøg ).
I modsætning hertil blev Island en SANSELIG rejse, med oplevelser af den vældige natur, storm og regn, naturkræfternes indvirken på landskabet, og ikke mindst en lydmæssig oplevelse, med de store stille vidder og den voldsomme larm ved vandfaldene.
Sidst, men ikke mindst oplevelsen af den af vanddamp mættede luft og det grønne, grønne græs netop ved vandfaldene.
Tak for en fantastisk oplevelse, med en rigtig god rejseleder.

Mange venlige hilsner
Niels og Tove Johansen
[Foto: ISLANDSREJSER©]

Hej Mette og ISLANDSREJSER

Vi vil bare igen sige Tak for turen og give en lille tilbagemelding som nogen af de første turister efter Covid lockdown.
Vi var solgt til Island og især det nordlige og nordøstlige. Vi elskede rundturen, og talte om at vi havde fortrudt at vi ikke tog fjorten dage.
Der var bare så meget at se og opleve. Vi taler allerede igen om at tage tilbage til næste år.
På den første dag tog vi forholdsvis tidligt til Gulfoss, der var fem mennesker på udsigts punktet og de gik da vi ankom, i ti minutter havde vi det helt alene!!! Sådan var det på hele turen. Vi havde hele udsigts platform på Dettifoss alene også. Masser af plads og luft alle steder. Hot pools i naturen alene !

Jeg elsker at fotografier og tog masser af billeder. Så vi besøgte stort set alle hovedattraktioner på vej rundt og opdagede flere små spændende steder også – og måtte lave en hårdt prioritering – der var så meget.
Vi blev opgraderet 4 gange gratis til er bedre værelser med bad og toilet alle steder, og vi var næsten alene på alle overnatnings steder. På Hvammur kunne vi selv vælge værelse. Vi betalt selv en opgradering på Bakkaflot til en fin hytte. På Grai Hundurinn fik vi et luksusværelser på hotellet med udsigt. På Narfastadir var vi alene og fik en godt værelse. Vi elskede Ensku Husin og fik ny værelse med bad, vi var to par der… Så vi fik meget ud af jeres hårde arbejde med at rearrangerer turen osv.

Vi synes at vi fik en super service og info fra jer og vil anbefale jer til venner som også vil derop.
Så… Tusind tak og god sommer til jer.

Mange hilsner

Robert og Irene Yates
[Fotos: Robert Yates©]

Hej Mette m.fl.

Vi havde en meget fin tur og vejret var for det meste med os. Vi så nok de fleste ”must see” steder, men noget måtte vi naturligvis springe over.

Vi støttede os meget til ”Jeres rute” uden at følge den slavisk og tog en del af de afstikkere, som var nævnt deri. Bl.a. Krysuvik, Dyrhólaey med de flotte klippeøer, Reynisfjara, og den pragtfulde Fjadrárgljúfur.

Vi så naturligvis også imponerende Dettifoss, men derimod lykkedes det os ikke at komme til Ásbyrgi-kløften. I stedet kørte vi så syd om til Húsavik, hvor vi fandt en restaurant ved havnen. Her havde vi udsigt til de mange fiskerbåde og i baggrunden nogle flotte sneklædte bjergtoppe. Vi oplevede temperaturer mellem 6 og 21 grader, og det var varmest mod nord.

Samme dag afsluttede vi så i Mývatn Nature Bath. En fantastisk oplevelse i badet og sikken udsigt til de omkringliggende bjerge. Vi tog også afstikkeren Dalvik, Olafsfjördur og Sigloffjördur, da vi havde været i Akureyri. En fantastik flot tur.

Mod Reykjavik var vi oppe at se de gamle vulkankratere. Ellers gjorde vi ikke mange stop på denne tur, men nød udsigten fra bilen. I Reykjavik kom regnen så. Det begrænsede os naturligvis lidt, men vi fik da shoppet lidt og gået rundt i den gamle bydel. Resten må vi have til gode, for vi har i hvert fald fået lyst til at komme tilbage.

I øvrigt viste det sig, at omvejen via Kastrup i stedet for Billund var godt givet ud. Pga. af den tidligere ankomst følte vi, at vi havde fået en ekstra dag foræret, da vi allerede på ankomstdagen nåede at se en masse. Bl.a. fik vi en pragtfuld krabbesuppe på en lille restaurant ved havnen i Grindavik.

Rigtig mange tak for jeres hjælp.

Mange hilsner
Danuta og Keld Ladefoged
[Foto: ISLANDSREJSER©]

Hej Mette

Vi er nu tilbage i Danmark og vil gerne takke mange gange for en fuldstændig fantastisk tur.
Alt klappede bare og vi var super tilfredse med det hele.

Jeg fik næsten taget livet af alle de unge mennesker med alle de aktiviteter 😀

Mange hilsner
Marianne Thrane
[Fotos: Christian Thrane©]

Kære Mette & Co.

Af hjertet tak for alt jeres hjælp, I har været helt igennem fantastiske og ikke kun pga. de mange gode og smukke oplevelser vi har fået med i baggagen, men i sær pga. den ekstraordinære indsats ifm. mit frieri til Sascha 🙂

Mange mails er gået frem og tilbage med overvejelser og planlægning. I har både været tålmodige men også kunne få tingene til at lade sig gøre, så både rosenblade, bobler, hygge og massage på hotellet blev til en helt igennem fantastisk tid og afslutningen med en vanvittig udsigt over Reykjavik har bragt os nogle fantastiske billeder og minder, som vi fremover vil se tilbage på med enorm glæde.

De varmeste anbefalinger herfra Nødebo. Det er ikke sidste gang vi skal til Island med jer.

Knus fra de nu forlovede
Stefan & Sascha
[Fotos: Stefan & Sascha©]

Hej Mette
 
Vil bare give en tilbagemelding efter vores tur til Island. 
Tusind tak fordi du knoklede så hårdt for at det lykkedes – det blev en super tur. Alt klappede. Godt planlagte udflugter og rute, rigtig gode overnatningssteder, tip-top med bil og udlejning. Flinke folk, fantastisk natur og lækker mad. Ridestedet var alletiders. God tur, selvom vi kom i bjergene. Mads var også begejstret. Reykjavik synes vi dog var lidt “en nedtur” efter al den smukke natur… men selvfølgelig skulle vi se hovedstaden 🙂 
Vi var heldige med vejret – kun regn en dags tid. 
Eneste “minus” var at km-angivelsen på iPad’en ikke passede med virkeligheden, så 1-2 af dagene var lidt hektiske (især “Den gyldne Cirkel” hvor vi gerne ville se både dette og nogle af ekstra-forslagene).
Vi vil klart anbefale jer til andre!
 
De bedste hilsner
Anette og Mads Hedelin
[Fotos: Hedelin©]

Kære Mette,

Vi havde en meget skøn tur, alt klappede med fly og bil, og hotellet var også hyggeligt og lå fint. Vi kunne sagtens parkere i gaden hver dag, og fredag havde vi så en tur ud i landskabet, som vi nød. De unge var helt  vilde med de landskaber, det var jeg helt overvældet af. Lørdag aften spiste vi på Grillið, og det var super. Jeg konstaterede, at kunsthåndværkerforretningen “Kirsebærtræet” stadig eksisterede og lå herligt nær vores hotel. Så vi indledte vores bytur der..

Der var noget, vi undrede os over: Da vi skulle leje bilen, så var der tror jeg tre andre udlejningsselskaber, men der var ikke et menneske hos de tre andre, alle stimlede sammen om Hertz. Vi var super glade for bilen, den var rigtig hyggelig at køre familietur i, Og vi havde ingen problemer ved afleveringen.

Så tak for al hjælpen, vi nød det i fulde drag.

Mange hilsener fra Lis Bresson
[Foto: ISLANDSREJSER©]

Her lige en tilbagemelding  på vores 7 helt fantastiske dage på Island i uge 38. Bortset fra flyet, der var flere timer forsinket, så vi desværre først ankom til vores overnatningssted sent om aftenen, så fungerede alt andet HELT perfekt på hele turen.

Du Mette havde lavet den mest perfekte kør selv ferie for os, med masser af helt fantastiske oplevelser og samtidig rig mulighed for spontane ture og afslapning i diverse varme udendørsbade. VI SKAL SIMPELTHEN TILBAGE IGEN , og forhåbentlig allerede til sommer. Vi mangler stadig at se og opleve en masse af dejlige Island, og så skal vi også tilbage til vores charmerende overnatningssted Hotel Frost og Funi i byen Hverageról og til gården Skàlakot for endnu en ridetur på gårdens dejlige heste.

Turen til Vestmannaøerne og hvalsafari har vi også fortsat til gode indtil sommer, hvor vejret til disse sejlture forhåbentlig vil være knapt så voldsomt i sommerperioden!

I Reykjavik fandt vi et fuldstændig fantastisk spisested lige over for vores hotel – Restaurant Reykjavik Kitchen. Både mad og betjening var i særklasse her og prisen væsentlig lavere end forventet i forhold til kvaliteten.

Du Mette har været os en uvurderlig hjælp hele vejen igennem lige fra planlægning af turen, hjælp ifm. flyforsinkelse , og din research undervejs mht  vejrudsigten og mulige/og  aflyste sejlture.

Vi vil KLART anbefale venner, familie og andre, der ønsker at rejse til Island, at bestille deres tur gennem Jer, og håber du endnu en gang vil være planlægger på vores tur sommer 2020 :o)

Hilsen Anette.
[Foto: ISLANDSREJSER©]

Kære Mette,

Nu har vi været hjemme i en uge og er i fuld gang med at fordøje alle oplevelserne. Så nu er det også på tide at sige dig tak for en særdeles vel tilrettelagt tur, hvor alt klappede. Dagene var besat med oplevelser, men uden stress og jag, ja selv vejret havde du styr på. De første to dage stormede det med sne af og til, men på dagen for rideturen var der vindstille og sol fra en skyfri himmel. Fredag aften havde vi svagt nordlys, men lørdag aften var der skyfrit med et betagende nordlys, som dækkede det meste af himlen i både røde og grønne farver, mens Strokkur regelmæssigt pustede en vandsøjle i vejret, det var et fantastisk sceneri. Alle var begejstrede for turen, som vi varmt kan anbefale til andre.

De bedste hilsner
Lis og Flemming
[Foto: ISLANDSREJSER©]

Tak til Islandsrejser for super service.

I forbindelse med sommerens tur til USA, havde vi 4 dages stop på Island. For at få så meget som muligt ud af disse dage, kontaktede vi Islandsrejser for at få dem til at arrangere udflugter for os på Island.

Under en kort snak med Mette fra Islandsrejser, på Ferie for alle messen, kom Mette hurtigt med forslag til udflugter, som passede rigtig godt til vores planer og ønsker. Islandsrejser hjalp ligeledes med transfer til og fra lufthavnen, samt til lufthavnen med stop i den blå lagune.

Under vores ophold på Island, klappede alle planlagte udflugter og transfer stor tak til og ros til Islandsrejer og deres samarbejdspartnere på Island. Alt levede op til vores forventninger og sikke en fantastisk natur der er på Island, det er bestemt et besøg værd.

Det er ikke sidste gang vi har være på Island og heller ikke sidste gang vi har brugt Islandsrejser, vi er allerede i gang med at planlægge næste tur.

Hilsen Brian, Mette og Mathilde
Fredericia
[Fotos: Bertelsen©]

Til Mette Viberg
 
Vi vil bare gerne takke dig for en perfekt tilrettelagt tur – vi er så glade for at alt var planlagt for os, da vi ellers ville være faret vild i det væld af tilbud og seværdigheder der var – og vi ville givetvis have spildt vigtig tid ved selv at skulle vælge.
 
Vi var helt overvældede af den storslåede natur og de naturkræfter der har været på spil – og selv om det kun var en brøkdel af øen vi fik set, så er vi dybt taknemmelige for denne helt perfekte familietur.
 
Mange venlige hilsner og tak
Lise-Lotte Larsen
[Foto: Larsen©]

Kære Mette og Co.

Mange tak for en god tilrettelagt rejse og perfekt information. Vi var i Island sidst i august og først i september 2019.

Vi havde en rigtig god ferie, og alt forløb fint og planmæssigt fra Islandsrejsers side. Det var flyveturen fra Kastrup til Island, som Icelandair havde ansvaret for, som var problemet. Vi skulle flyve ca. kl. 14.00 med Icelandair, men lettede først kl. 23.30 – i et andet selskabs fly.

Da vi endelig landede i Island, fik vi den forudbestilte bil, og kørte, i buldrende mørke, til vores første hotel. Herfra forløb turen planmæssigt og uden problemer. Vi var meget tilfredse med overnatningerne, men vil især nævne hytterne, som giver en anden frihed end hotelværelser.

Vi anbefaler Islandsrejser til andre, som påtænker en tur til Island.

De venligste hilsner og glædelig jul

Kjeld og Kirsten
[Foto: ISLANDSREJSER©]

Kære Mette
 
Vil lige melde tilbage, at vi havde en dejlig tur til Island 13. juli – 24. juli. Selvom vejret drillede lidt de første dage, var det alligevel en stor oplevelse at opleve Island, også når vejret er barskt.
 
Vi var meget tilfredse med tilrettelæggelsen af ruten. Det var gode, afvekslende overnatningssteder, og de var godt fordelt over hele turen, og vi var glade for den medfølgende info om seværdigheder på ruten
 
Med venlig hilsen
Peter Schmidt
[Foto: ISLANDSREJSER©]

Kære Mette og Lars

Vi vil gerne takke for en fantastisk god grupperejse. Vi synes, at turen var rigtig godt planlagt – vi fik ALLE Islands højdepunkter (tror vi).

Med godt planlagt tænker vi også, at der var fin fordeling mellem at overnatte i byer – større og mindre – og midt i natur langt uden for byer. Der var også fin variation mellem nye og ældre hoteller. Vi nød de dejlige treretters middage, alle lækre og flot anrettet.

Vores guide Elin var virkelig god, god tidsfordeling til det, vi skulle se. Var der fint og klart vejr og tid, fik vi lige en lille ekstra seværdighed. Vi fik en guided rundtur i Reykjavik, da der var ekstra tid, inden vi kunne komme ind på hotellet. Og så fortalte hun i bussen om Islands historie, kultur, vejr, om islandske sagaer, vi kunne virkelig mærke, at hun er en erfaren guide og kan lide sit job.

Ikke engang vejret kunne vi klage over. En del regn da vi kørte i Østfjordene, og dermed lidt dårlig sigtbarhed. En del dis, tåge, lavtliggende skyer et par gange, hvor vi var oppe i højderne, men næsten ingen blæst og regn, når vi var ude i naturen. 16-18 gr fredag eftermiddag og aften i Reykjavik, klart vejr og skøn udsigt fra Hallgrimskirken. Også lidt sol og fint vejr i Akureyri, hvor vi næsten oplevere midnatssol.

Vi kan varmt anbefale ferie i Island og endnu varmere når den er arrangeret af ISLANDSREJSER. 

Tak for en fantastisk oplevelse.

Mange hilsner og god sommer
Annie og Bjarne Rasmussen
[Foto: ISLANDSREJSER©]

Kære Mette
 
Vi har haft en ikke mindre end en fantastisk og uforglemmelig tur! Jørgen havde været i Island med en gymnasieklasse for nogle år siden, men kun i  Reykjavik og i Den Gyldne Cirkel-området. Det var mit første besøg.
 
Turen har til fulde levet op til vores forventninger. Det har været rigtig fint at komme hele vejen rundt. Hvis vi skulle af sted igen, ville vi nok springe Reykjavik og syd-kysten over og i stedet prioritere øst- og nordkysten. Hotellerne var fine  – næste gang skal vi prøve noget mindre. Og så kunne vi tænke os, at være flere dage samme sted, så man kan nå et komme mere ud i området og ikke køre så meget. Vi havde ikke booket hesteridning hjemmefra, da vi tænkte, at det afhang af vejr og vind, men vi var super heldige med vejret. Efter de første to dage med regn og snusk, har vi haft masser af sol og helt ok temperaturer.
 
Vi havde ikke læst jeres rejsedokumenter ordentligt, så det vat lidt et tilfælde – hotellets anbefaling – at vi kørte til Doddi for at ride. Et rigtig heldigt valg! For det blev et af højdepunkterne på turen. God og rolig instruktion til et par helt uerfarne som os og en masse gode historier om området.
 
Jørgen som har undervist i geografi, interviewede ham på hele turen om landbrug og natur 🙂 Så måske en ride-ferie næste gang???
Og så har vi oplevet foråret komme til Island!  Da vi ankom 18/5 , var alt gråt og brunt – græs og blade var kun lige begyndt at springe ud. Men for hver dag – næsten time for time – kunne vi se græsset grønnes, bladene vokse og et væld af blomster, der tittede frem i sprækkerne. Det har været meget, meget smukt!
 
Tak for god planlægning!
 
Jørgen og AnneGrete Lorentzen
[Foto: ISLANDSREJSER©]

Kære Mette

Tusind tak for jeres arbejde i forbindelse med vor tur til Island.

Alt forløb ”SUPER”, og vi var heldige med vejret. Hver gang vi enten skulle være aktive på hesteryg, eller vandre på is, var det tørvejr og solskin. Det samme gjaldt under vore besøg, af de af jer foreslåede seværdigheder. Island er fantastisk og smukt. Kun under transport i bilen regnede det ind i mellem.

Hoteller og mad på samme var udmærket, og folk er meget imødekommende, positive og flinke. Vi mødte ikke en sur mine eller bemærkning noget steds.

Den afsluttende middag på Restaurant Fisk Markadurinn var i særklasse. Vi tog den store smage menu og smagte for første gang hvalkød. Det var en oplevelse, kombineret med den tilhørende vinmenu. Den lokale tjener var meget gavmild, så det var rigtig fint, at vort selskab rummede en afholdsmand.

Min opgradering af bil til Land Rover Defender, frem for Skoda, har vi grint meget af. Det var som at køre lastbil med manuelt gear, og vi måtte råbe til hinanden ved 80 km/t. Aircondition eller andet komfortudstyr var en by i Rusland. Men når vi først var klatret ca. 1 m op på sædet, var udsigten og udsynet helt perfekt. Næste gang vil jeg nok gå efter en Toyota Land Cruiser (he he).

På de knap 5 dage fik vi mange fine indtryk og spændende oplevelser. Familien fik tilsvarende en ny gangart efter 2½ time på hesteryg (Western look) – men en stor oplevelse på fjeldet og gennem floder.

Vi kommer nok alle tilbage til Island. Merete og jeg er virkelig tændte på den store tur rundt øen. Gæstfriheden og naturen kombineret med et meget rimeligt prisniveau på god mad og drikke, lokker stærkt.

Med venlig hilsen
Claus Bo Jørgensen (nu 60 år)
[Foto: ISLANDSREJSER©]

Hej Mette,

Vi er nu tilbage fra vores tur til Færøerne. Alt gik som det skulle. Vi havde ingen problemer undervejs.

Det var en helt igennem vellykket tur. Vi fik set meget af øerne, og afslutningen i Thorshavn med de nationale festdage var rigtig fin.
 
Materialet, som du sendte til os, var meget nyttigt. Vi brugte det nærmest hele tiden.
 
Vi siger tak for hjælpen med at organisere rejsen.
 
Med venlig hilsen
Søren Kissmeyer
Foto: FÆRØERNEREJSER©]

Hej Mette,

Vil lige sende en tak-hilsen for en super god ferie du havde smedet sammen til mig. Jeg havde en fantastisk tur på Island selvom vi havde regn, hagl, sne og sol. Fantastisk smuk natur.
Grønland var simpelhen så fantastisk smukt skøn natur og grønlænderne er bare så søde. Alle guiderne der hentede os i lufthavnen og på turene var søde unge danskere og grønlændere.
En uforglemmelig fantastisk ferie og vil til Grønland en vinter for at se nordlyset og opleve 2-3 dage på en hundeslæde tur som jeg allerede har fået en masse informationer om.

God ferie til dig.
Mange Hilsner Pia B. Neergaard
[Fotos: Pia B. Neergaard©]

Hej Mette

Jeg vil sige tak for et godt oplæg til vores rejse til Island. Rejsen levede fuldt op til vores forventninger.

Det er super at få udleveret en tablet med alt relevant info.

Vi har haft en fantastisk tur og fik set alt det vi ønskede.

God sommer.

Mange hilsner
Jannie Merete Andersen
[Foto: Familien Andersen©]

Kære Mette,

Så er vi tilbage efter en helt fantastisk oplevelse og rejse rundt i Island – tusind tak for, at alt bare var så fint arrangeret, gode hoteller og herligt besøg hos Thea og Doddi – venlige mennesker og gode samtaler. Håber at møde dem igen.

Vores eneste ”fortrydelse” er, at vi kunne have brugt én dag mere i Reykjavik – sol og 20 gr i går – alle de kopper kaffe vi kunne have nået at drikke …..men så må vi jo blot afsted igen 🙂

Vi besøgte i øvrigt et godt hestested Gauksmyri nær Hvammstangi – helt tilfældigt – trængte blot til lidt at spise og så et skilt ved  vejen – men her var staldbesøg og fremvisning af gangarter på bane og en god frokost – der kunne vi faktisk godt finde på at tage et par dage næste gang.

Men tak igen for en dejlig tur – skal nok anbefale jer vidt omkring – ses nok lige pludseligt.

BH Nina, Mette & Lone
[Foto: ISLANDSREJSER©]

Kære Mette Viberg

Vi havde en meget fin tur i enhver henseende. Virkelig godt program, gode hoteller, meget fin forplejning i de middagsmåltider, der var inkluderet, dygtig og meget hjælpsom rejseleder, som også fortjener stor ros for en tilføjelse til programmet på dag 6, hvor vi fik mulighed for at se ned i et vulkankrater ved Grabrokargigar (hed det vist).

Forlængelsen af opholdet i Reykvavik viste sig at være ekstra bonus, derved at vi også fik mulighed for en byrundtur til fods med City Walks, Reykjavik. Det tager et par timer og KAN VARMT ANBEFALES, hvis man har mulighed for det”.

Mvh Vibeke Overlund og Per Klitt Jensen
[Foto: ISLANDSREJSER©]

Hej Mette,
 

Har lige læst dine mails. Vi havde en fantastisk tur med mange gode naturoplevelser og et fantastisk vejr også.

Servicen var i top på alle hoteller og receptionisten hjalp os med koder på det sidste hotel. Alt i alt en fantastisk ferie.

 
Mange sommerhilsner her fra
Familien Rasmussen
[Fotos: Familien Rasmussen©]

Hej Mette

Så er vi landet igen efter en helt fantastisk tur. Vil bare lige fortælle dig, at alt klappede som det skulle – og selv vejret var fint – selvom vi ifølge vejrudsigterne kunne have forventet regn hele ugen. Så tak for fin planlægning, som gjorde, at vi fik max ud af vores 8 dage 😊

Vi ankom lidt sent, men det var det en flot tur i midnatssol hen til hotellet (VISA-kort fungerede fint ved biludlejningen).
Super tur til Hengill i det flotteste solskinsvejr – med lokal guide, som vidste alt om området – og gav os en god kickstart på turen.
Gletchervandringen på Solheimajökull var også helt i top – også med en super guide.
Både Gullfoss og Strokkur var imponerende – og vi fik også gået en tur i Thingvellir Nationalpark, set kirken etc. Meget storslået.
Snæfellsnæs-halvøen – her kunne man jo næsten bruge en hel ferie. Vi droppede rideturen og tog i stedet turen op til Glymur-vandfaldet. Hold da op, hvor en flot og spændende tur.
Lang travetur fra hotellet og ind langs havnefronten i Reykjavik. Videre ud langs havnen, hvor der var fine små kaffesteder og vi fandt også Reykjaviks svar på ”Street food” i Århus – med masser af dejlig fisk og sager.

Sidste dag inden flyet gik, var vi på ’Reykjanes ude og se ”Bridge Between Continents” og  de meget varme kilder, Gunnuhver, i nærheden. Fin afslutning på turen.

Bedste hilsner fra Helene Røberg og Jan Frandsen
[Foto: Røberg©]

Hej Mette

Ville lige give feed back på vores fantastiske tur til Færøerne.

Det var en god tilrettelagt tur (tak for det) og vi fik tid til at se flere steder – og godt med bilen 🙂 Vandrestøvlerne blev også brugt.

De første to dage havde vi lidt regn og bådturen var også en våd fornøjelse, men sikke en oplevelse alligevel.

De resterende dage var sommervejr, som Færingerne beskrev det.

Det var dejligt varmt på vores vandretur på Mykines – og sikke en naturoplevelse.

Alt i alt var det bare så flot og fantastisk en tur. Vi fik oplevet landet med gråvejr og da vi kom derop, gik de stadig i vinterjakker. Og som en lokal sagde, da varmen kom, havde de haft koldt vejr indtil nu. 

Nogen har spurgt os, hvad der var bedst Island eller Færøerne? Dette kan vi ikke give svar på, da det er to vidt forskellige lande og giver hver deres oplevelse af natur og kultur.

Så vi siger tak for denne gang og må se, hvor turen går hen næste sommer 🙂

Vi har nydt Islandsrejser/Færøernerejser de sidste to somre og kan kun fortælle godt om jer  🙂 

Fortsat god sommer 🙂

Sommerhilsner
Gitte og Bjarne Høgh
[Foto: Høgh©]

Kære Mette,

 
Vi havde en SÅ skøn tur! Island er et mekka af oplevelser og vi er slet ikke mætte. Og så har vi jo også en hvalsafari til gode;-), så der er både det og en masse andet at komme tilbage efter.
 
Men ja – vejret var ligeså uforudsigeligt som naturen og vi måtte hurtigt sande, at deroppe må man fralægge sig sit planlægningsgen og følge vejrets vilje. 
 
Det var dejligt at have dig ved hånden på turen – både med et super program og på mailen 😉
 
Vi har allerede anbefalet jer vidt og bredt.
 
Hilsen Ane Havkrog
[Foto: ISLANDSREJSER©]