Anmeldelser
- side 2Anmeldelser ISLANDSREJSER og FÆRØERNEREJSER
Side 2 (af 4)
Hej Mette og ISLANDSREJSER
Vi vil bare igen sige Tak for turen og give en lille tilbagemelding som nogen af de første turister efter Covid lockdown.
Vi var solgt til Island og især det nordlige og nordøstlige. Vi elskede rundturen, og talte om at vi havde fortrudt at vi ikke tog fjorten dage.
Der var bare så meget at se og opleve. Vi taler allerede igen om at tage tilbage til næste år.
På den første dag tog vi forholdsvis tidligt til Gulfoss, der var fem mennesker på udsigts punktet og de gik da vi ankom, i ti minutter havde vi det helt alene!!! Sådan var det på hele turen. Vi havde hele udsigts platform på Dettifoss alene også. Masser af plads og luft alle steder. Hot pools i naturen alene !
Jeg elsker at fotografier og tog masser af billeder. Så vi besøgte stort set alle hovedattraktioner på vej rundt og opdagede flere små spændende steder også – og måtte lave en hårdt prioritering – der var så meget.
Vi blev opgraderet 4 gange gratis til er bedre værelser med bad og toilet alle steder, og vi var næsten alene på alle overnatnings steder. På Hvammur kunne vi selv vælge værelse. Vi betalt selv en opgradering på Bakkaflot til en fin hytte. På Grai Hundurinn fik vi et luksusværelser på hotellet med udsigt. På Narfastadir var vi alene og fik en godt værelse. Vi elskede Ensku Husin og fik ny værelse med bad, vi var to par der… Så vi fik meget ud af jeres hårde arbejde med at rearrangerer turen osv.
Vi synes at vi fik en super service og info fra jer og vil anbefale jer til venner som også vil derop.
Så… Tusind tak og god sommer til jer.
Mange hilsner
[Fotos: Robert Yates©]
Hej Mette m.fl.
Vi havde en meget fin tur og vejret var for det meste med os. Vi så nok de fleste ”must see” steder, men noget måtte vi naturligvis springe over.
Vi støttede os meget til ”Jeres rute” uden at følge den slavisk og tog en del af de afstikkere, som var nævnt deri. Bl.a. Krysuvik, Dyrhólaey med de flotte klippeøer, Reynisfjara, og den pragtfulde Fjadrárgljúfur.
Vi så naturligvis også imponerende Dettifoss, men derimod lykkedes det os ikke at komme til Ásbyrgi-kløften. I stedet kørte vi så syd om til Húsavik, hvor vi fandt en restaurant ved havnen. Her havde vi udsigt til de mange fiskerbåde og i baggrunden nogle flotte sneklædte bjergtoppe. Vi oplevede temperaturer mellem 6 og 21 grader, og det var varmest mod nord.
Samme dag afsluttede vi så i Mývatn Nature Bath. En fantastisk oplevelse i badet og sikken udsigt til de omkringliggende bjerge. Vi tog også afstikkeren Dalvik, Olafsfjördur og Sigloffjördur, da vi havde været i Akureyri. En fantastik flot tur.
Mod Reykjavik var vi oppe at se de gamle vulkankratere. Ellers gjorde vi ikke mange stop på denne tur, men nød udsigten fra bilen. I Reykjavik kom regnen så. Det begrænsede os naturligvis lidt, men vi fik da shoppet lidt og gået rundt i den gamle bydel. Resten må vi have til gode, for vi har i hvert fald fået lyst til at komme tilbage.
I øvrigt viste det sig, at omvejen via Kastrup i stedet for Billund var godt givet ud. Pga. af den tidligere ankomst følte vi, at vi havde fået en ekstra dag foræret, da vi allerede på ankomstdagen nåede at se en masse. Bl.a. fik vi en pragtfuld krabbesuppe på en lille restaurant ved havnen i Grindavik.
Rigtig mange tak for jeres hjælp.
Mange hilsner
Danuta og Keld Ladefoged
[Foto: ISLANDSREJSER©]
Hej Mette
Vi er nu tilbage i Danmark og vil gerne takke mange gange for en fuldstændig fantastisk tur.
Alt klappede bare og vi var super tilfredse med det hele.
Jeg fik næsten taget livet af alle de unge mennesker med alle de aktiviteter 😀
Mange hilsner
Marianne Thrane
[Fotos: Christian Thrane©]
Kære Mette & Co.
Af hjertet tak for alt jeres hjælp, I har været helt igennem fantastiske og ikke kun pga. de mange gode og smukke oplevelser vi har fået med i baggagen, men i sær pga. den ekstraordinære indsats ifm. mit frieri til Sascha 🙂
Mange mails er gået frem og tilbage med overvejelser og planlægning. I har både været tålmodige men også kunne få tingene til at lade sig gøre, så både rosenblade, bobler, hygge og massage på hotellet blev til en helt igennem fantastisk tid og afslutningen med en vanvittig udsigt over Reykjavik har bragt os nogle fantastiske billeder og minder, som vi fremover vil se tilbage på med enorm glæde.
De varmeste anbefalinger herfra Nødebo. Det er ikke sidste gang vi skal til Island med jer.
Knus fra de nu forlovede
Stefan & Sascha
[Fotos: Stefan & Sascha©]
Anette og Mads Hedelin
[Fotos: Hedelin©]
Kære Mette,
Vi havde en meget skøn tur, alt klappede med fly og bil, og hotellet var også hyggeligt og lå fint. Vi kunne sagtens parkere i gaden hver dag, og fredag havde vi så en tur ud i landskabet, som vi nød. De unge var helt vilde med de landskaber, det var jeg helt overvældet af. Lørdag aften spiste vi på Grillið, og det var super. Jeg konstaterede, at kunsthåndværkerforretningen “Kirsebærtræet” stadig eksisterede og lå herligt nær vores hotel. Så vi indledte vores bytur der..
Der var noget, vi undrede os over: Da vi skulle leje bilen, så var der tror jeg tre andre udlejningsselskaber, men der var ikke et menneske hos de tre andre, alle stimlede sammen om Hertz. Vi var super glade for bilen, den var rigtig hyggelig at køre familietur i, Og vi havde ingen problemer ved afleveringen.
Så tak for al hjælpen, vi nød det i fulde drag.
Mange hilsener fra Lis Bresson
[Foto: ISLANDSREJSER©]
Her lige en tilbagemelding på vores 7 helt fantastiske dage på Island i uge 38. Bortset fra flyet, der var flere timer forsinket, så vi desværre først ankom til vores overnatningssted sent om aftenen, så fungerede alt andet HELT perfekt på hele turen.
Du Mette havde lavet den mest perfekte kør selv ferie for os, med masser af helt fantastiske oplevelser og samtidig rig mulighed for spontane ture og afslapning i diverse varme udendørsbade. VI SKAL SIMPELTHEN TILBAGE IGEN , og forhåbentlig allerede til sommer. Vi mangler stadig at se og opleve en masse af dejlige Island, og så skal vi også tilbage til vores charmerende overnatningssted Hotel Frost og Funi i byen Hverageról og til gården Skàlakot for endnu en ridetur på gårdens dejlige heste.
Turen til Vestmannaøerne og hvalsafari har vi også fortsat til gode indtil sommer, hvor vejret til disse sejlture forhåbentlig vil være knapt så voldsomt i sommerperioden!
I Reykjavik fandt vi et fuldstændig fantastisk spisested lige over for vores hotel – Restaurant Reykjavik Kitchen. Både mad og betjening var i særklasse her og prisen væsentlig lavere end forventet i forhold til kvaliteten.
Du Mette har været os en uvurderlig hjælp hele vejen igennem lige fra planlægning af turen, hjælp ifm. flyforsinkelse , og din research undervejs mht vejrudsigten og mulige/og aflyste sejlture.
Vi vil KLART anbefale venner, familie og andre, der ønsker at rejse til Island, at bestille deres tur gennem Jer, og håber du endnu en gang vil være planlægger på vores tur sommer 2020 :o)
Hilsen Anette.
[Foto: ISLANDSREJSER©]
Kære Mette,
Nu har vi været hjemme i en uge og er i fuld gang med at fordøje alle oplevelserne. Så nu er det også på tide at sige dig tak for en særdeles vel tilrettelagt tur, hvor alt klappede. Dagene var besat med oplevelser, men uden stress og jag, ja selv vejret havde du styr på. De første to dage stormede det med sne af og til, men på dagen for rideturen var der vindstille og sol fra en skyfri himmel. Fredag aften havde vi svagt nordlys, men lørdag aften var der skyfrit med et betagende nordlys, som dækkede det meste af himlen i både røde og grønne farver, mens Strokkur regelmæssigt pustede en vandsøjle i vejret, det var et fantastisk sceneri. Alle var begejstrede for turen, som vi varmt kan anbefale til andre.
De bedste hilsner
Lis og Flemming
[Foto: ISLANDSREJSER©]
Tak til Islandsrejser for super service.
I forbindelse med sommerens tur til USA, havde vi 4 dages stop på Island. For at få så meget som muligt ud af disse dage, kontaktede vi Islandsrejser for at få dem til at arrangere udflugter for os på Island.
Under en kort snak med Mette fra Islandsrejser, på Ferie for alle messen, kom Mette hurtigt med forslag til udflugter, som passede rigtig godt til vores planer og ønsker. Islandsrejser hjalp ligeledes med transfer til og fra lufthavnen, samt til lufthavnen med stop i den blå lagune.
Under vores ophold på Island, klappede alle planlagte udflugter og transfer stor tak til og ros til Islandsrejer og deres samarbejdspartnere på Island. Alt levede op til vores forventninger og sikke en fantastisk natur der er på Island, det er bestemt et besøg værd.
Det er ikke sidste gang vi har være på Island og heller ikke sidste gang vi har brugt Islandsrejser, vi er allerede i gang med at planlægge næste tur.
Hilsen Brian, Mette og Mathilde
Fredericia
[Fotos: Bertelsen©]
Kære Mette og Co.
Mange tak for en god tilrettelagt rejse og perfekt information. Vi var i Island sidst i august og først i september 2019.
Vi havde en rigtig god ferie, og alt forløb fint og planmæssigt fra Islandsrejsers side. Det var flyveturen fra Kastrup til Island, som Icelandair havde ansvaret for, som var problemet. Vi skulle flyve ca. kl. 14.00 med Icelandair, men lettede først kl. 23.30 – i et andet selskabs fly.
Da vi endelig landede i Island, fik vi den forudbestilte bil, og kørte, i buldrende mørke, til vores første hotel. Herfra forløb turen planmæssigt og uden problemer. Vi var meget tilfredse med overnatningerne, men vil især nævne hytterne, som giver en anden frihed end hotelværelser.
Vi anbefaler Islandsrejser til andre, som påtænker en tur til Island.
De venligste hilsner og glædelig jul
Kjeld og Kirsten
[Foto: ISLANDSREJSER©]
Peter Schmidt
[Foto: ISLANDSREJSER©]
Kære Mette og Lars
Vi vil gerne takke for en fantastisk god grupperejse. Vi synes, at turen var rigtig godt planlagt – vi fik ALLE Islands højdepunkter (tror vi).
Med godt planlagt tænker vi også, at der var fin fordeling mellem at overnatte i byer – større og mindre – og midt i natur langt uden for byer. Der var også fin variation mellem nye og ældre hoteller. Vi nød de dejlige treretters middage, alle lækre og flot anrettet.
Vores guide Elin var virkelig god, god tidsfordeling til det, vi skulle se. Var der fint og klart vejr og tid, fik vi lige en lille ekstra seværdighed. Vi fik en guided rundtur i Reykjavik, da der var ekstra tid, inden vi kunne komme ind på hotellet. Og så fortalte hun i bussen om Islands historie, kultur, vejr, om islandske sagaer, vi kunne virkelig mærke, at hun er en erfaren guide og kan lide sit job.
Ikke engang vejret kunne vi klage over. En del regn da vi kørte i Østfjordene, og dermed lidt dårlig sigtbarhed. En del dis, tåge, lavtliggende skyer et par gange, hvor vi var oppe i højderne, men næsten ingen blæst og regn, når vi var ude i naturen. 16-18 gr fredag eftermiddag og aften i Reykjavik, klart vejr og skøn udsigt fra Hallgrimskirken. Også lidt sol og fint vejr i Akureyri, hvor vi næsten oplevere midnatssol.
Vi kan varmt anbefale ferie i Island og endnu varmere når den er arrangeret af ISLANDSREJSER.
Tak for en fantastisk oplevelse.
Mange hilsner og god sommer
Annie og Bjarne Rasmussen
[Foto: ISLANDSREJSER©]
[Foto: ISLANDSREJSER©]
Kære Mette
Tusind tak for jeres arbejde i forbindelse med vor tur til Island.
Alt forløb ”SUPER”, og vi var heldige med vejret. Hver gang vi enten skulle være aktive på hesteryg, eller vandre på is, var det tørvejr og solskin. Det samme gjaldt under vore besøg, af de af jer foreslåede seværdigheder. Island er fantastisk og smukt. Kun under transport i bilen regnede det ind i mellem.
Hoteller og mad på samme var udmærket, og folk er meget imødekommende, positive og flinke. Vi mødte ikke en sur mine eller bemærkning noget steds.
Den afsluttende middag på Restaurant Fisk Markadurinn var i særklasse. Vi tog den store smage menu og smagte for første gang hvalkød. Det var en oplevelse, kombineret med den tilhørende vinmenu. Den lokale tjener var meget gavmild, så det var rigtig fint, at vort selskab rummede en afholdsmand.
Min opgradering af bil til Land Rover Defender, frem for Skoda, har vi grint meget af. Det var som at køre lastbil med manuelt gear, og vi måtte råbe til hinanden ved 80 km/t. Aircondition eller andet komfortudstyr var en by i Rusland. Men når vi først var klatret ca. 1 m op på sædet, var udsigten og udsynet helt perfekt. Næste gang vil jeg nok gå efter en Toyota Land Cruiser (he he).
På de knap 5 dage fik vi mange fine indtryk og spændende oplevelser. Familien fik tilsvarende en ny gangart efter 2½ time på hesteryg (Western look) – men en stor oplevelse på fjeldet og gennem floder.
Vi kommer nok alle tilbage til Island. Merete og jeg er virkelig tændte på den store tur rundt øen. Gæstfriheden og naturen kombineret med et meget rimeligt prisniveau på god mad og drikke, lokker stærkt.
Med venlig hilsen
Claus Bo Jørgensen (nu 60 år)
[Foto: ISLANDSREJSER©]
Hej Mette,
Vi er nu tilbage fra vores tur til Færøerne. Alt gik som det skulle. Vi havde ingen problemer undervejs.
Foto: FÆRØERNEREJSER©]
Hej Mette,
Vil lige sende en tak-hilsen for en super god ferie du havde smedet sammen til mig. Jeg havde en fantastisk tur på Island selvom vi havde regn, hagl, sne og sol. Fantastisk smuk natur.
Grønland var simpelhen så fantastisk smukt skøn natur og grønlænderne er bare så søde. Alle guiderne der hentede os i lufthavnen og på turene var søde unge danskere og grønlændere.
En uforglemmelig fantastisk ferie og vil til Grønland en vinter for at se nordlyset og opleve 2-3 dage på en hundeslæde tur som jeg allerede har fået en masse informationer om.
God ferie til dig.
Mange Hilsner Pia B. Neergaard
[Fotos: Pia B. Neergaard©]
Hej Mette
Jeg vil sige tak for et godt oplæg til vores rejse til Island. Rejsen levede fuldt op til vores forventninger.
Det er super at få udleveret en tablet med alt relevant info.
Vi har haft en fantastisk tur og fik set alt det vi ønskede.
God sommer.
Mange hilsner
Jannie Merete Andersen
[Foto: Familien Andersen©]
Kære Mette,
Så er vi tilbage efter en helt fantastisk oplevelse og rejse rundt i Island – tusind tak for, at alt bare var så fint arrangeret, gode hoteller og herligt besøg hos Thea og Doddi – venlige mennesker og gode samtaler. Håber at møde dem igen.
Vores eneste ”fortrydelse” er, at vi kunne have brugt én dag mere i Reykjavik – sol og 20 gr i går – alle de kopper kaffe vi kunne have nået at drikke …..men så må vi jo blot afsted igen 🙂
Vi besøgte i øvrigt et godt hestested Gauksmyri nær Hvammstangi – helt tilfældigt – trængte blot til lidt at spise og så et skilt ved vejen – men her var staldbesøg og fremvisning af gangarter på bane og en god frokost – der kunne vi faktisk godt finde på at tage et par dage næste gang.
Men tak igen for en dejlig tur – skal nok anbefale jer vidt omkring – ses nok lige pludseligt.
BH Nina, Mette & Lone
[Foto: ISLANDSREJSER©]
Kære Mette Viberg
Vi havde en meget fin tur i enhver henseende. Virkelig godt program, gode hoteller, meget fin forplejning i de middagsmåltider, der var inkluderet, dygtig og meget hjælpsom rejseleder, som også fortjener stor ros for en tilføjelse til programmet på dag 6, hvor vi fik mulighed for at se ned i et vulkankrater ved Grabrokargigar (hed det vist).
Forlængelsen af opholdet i Reykvavik viste sig at være ekstra bonus, derved at vi også fik mulighed for en byrundtur til fods med City Walks, Reykjavik. Det tager et par timer og KAN VARMT ANBEFALES, hvis man har mulighed for det”.
Mvh Vibeke Overlund og Per Klitt Jensen
[Foto: ISLANDSREJSER©]
Har lige læst dine mails. Vi havde en fantastisk tur med mange gode naturoplevelser og et fantastisk vejr også.
Servicen var i top på alle hoteller og receptionisten hjalp os med koder på det sidste hotel. Alt i alt en fantastisk ferie.
Hej Mette
Så er vi landet igen efter en helt fantastisk tur. Vil bare lige fortælle dig, at alt klappede som det skulle – og selv vejret var fint – selvom vi ifølge vejrudsigterne kunne have forventet regn hele ugen. Så tak for fin planlægning, som gjorde, at vi fik max ud af vores 8 dage 😊
Vi ankom lidt sent, men det var det en flot tur i midnatssol hen til hotellet (VISA-kort fungerede fint ved biludlejningen).
Super tur til Hengill i det flotteste solskinsvejr – med lokal guide, som vidste alt om området – og gav os en god kickstart på turen.
Gletchervandringen på Solheimajökull var også helt i top – også med en super guide.
Både Gullfoss og Strokkur var imponerende – og vi fik også gået en tur i Thingvellir Nationalpark, set kirken etc. Meget storslået.
Snæfellsnæs-halvøen – her kunne man jo næsten bruge en hel ferie. Vi droppede rideturen og tog i stedet turen op til Glymur-vandfaldet. Hold da op, hvor en flot og spændende tur.
Lang travetur fra hotellet og ind langs havnefronten i Reykjavik. Videre ud langs havnen, hvor der var fine små kaffesteder og vi fandt også Reykjaviks svar på ”Street food” i Århus – med masser af dejlig fisk og sager.
Sidste dag inden flyet gik, var vi på ’Reykjanes ude og se ”Bridge Between Continents” og de meget varme kilder, Gunnuhver, i nærheden. Fin afslutning på turen.
Bedste hilsner fra Helene Røberg og Jan Frandsen
[Foto: Røberg©]
Hej Mette
Ville lige give feed back på vores fantastiske tur til Færøerne.
Det var en god tilrettelagt tur (tak for det) og vi fik tid til at se flere steder – og godt med bilen 🙂 Vandrestøvlerne blev også brugt.
De første to dage havde vi lidt regn og bådturen var også en våd fornøjelse, men sikke en oplevelse alligevel.
De resterende dage var sommervejr, som Færingerne beskrev det.
Det var dejligt varmt på vores vandretur på Mykines – og sikke en naturoplevelse.
Alt i alt var det bare så flot og fantastisk en tur. Vi fik oplevet landet med gråvejr og da vi kom derop, gik de stadig i vinterjakker. Og som en lokal sagde, da varmen kom, havde de haft koldt vejr indtil nu.
Nogen har spurgt os, hvad der var bedst Island eller Færøerne? Dette kan vi ikke give svar på, da det er to vidt forskellige lande og giver hver deres oplevelse af natur og kultur.
Så vi siger tak for denne gang og må se, hvor turen går hen næste sommer 🙂
Vi har nydt Islandsrejser/Færøernerejser de sidste to somre og kan kun fortælle godt om jer 🙂
Fortsat god sommer 🙂
Sommerhilsner
Gitte og Bjarne Høgh
[Foto: Høgh©]
Kære Mette,
[Foto: ISLANDSREJSER©]
Til alle hos ISLANDSREJSER,
Tusind tak for at have planlagt vores kør-selv ferie i Island. Det var fantastisk!
Hvis vi tager til Island igen vil vi helt sikkert bruge jer!
Tak for turen,
Carol Suzdak
[Foto: ISLANDSREJSER©]
[Fotos: Wollesen©]
Kære Islandsrejser,
Vi har haft en helt igennem fantastisk tur.
Hvor er Island et flot land.
Her er et par billeder af ganske lidt af det vi oplevede.
Mange hilsner
Lisbeth Stolberg
[Fotos: Stolberg©]
Til Mette.
Så er vi hjemme efter turen, Skjulte Kræfter og Nordlysjagt.
Til start var jeg lidt spændt på 5 dage i bus med folk vi ikke kendte, forskellige nationaliteter (kun 5 danskere) min mand der går dårligt – men det var overhovedet ikke noget problem.
Guiden der talte engelsk, islandsk og ret meget dansk, var rigtig god – fortalte stolt om sit land. Bus og chauffør var den samme på hele turen – dejligt roligt og trygt. Ud over det der stod i programmet opfyldte chaufføren og guiden de ønsker der kom fra folk – nogle ville klappe heste – andre købe striktrøjer…
Hotellerne vi sov på var gode – dejlig både morgen og aftensmad.
Der var nordlys den 9. okt. Desværre så vi det ikke – men på Northern Lights Centret så vi de mest fantastiske optagelser af det. Ligesom vi på The Volcano-besøgscenteret så vulkanudbrud, mærkede hvordan jordskælv er og så film af hvordan de forberedte sig på udbrud fra vulkaner og jordskælv.
Katla holdt – og alt var perfekt. Selv vejret var med os.
Tak for alt.
Mvh. Ingelise Sørensen
[Fotos: Sørensen©]
Hej Mette,
Så er vi godt hjemme igen.
Vil blot takke for en fantastisk godt arrangeret ferie for os. Vi har fået de mest fantastiske oplevelser sammen. Af flere omgange har vi forsøgt at lave en top 5 over oplevelserne, det er helt umuligt for os. Indtrykkene er så store og fantastiske, vi er overvældende over hvor meget smuk og afvekslende natur vi mødte. Gletchervandringen og snorkelturen er mine favoritter, sammen med gletcherlagunen, gejseren, den blå lagune, vandfaldene, slugten og og og…
Desværre så vi ikke nordlys, det havde selvfølgelig været fantastisk, men vi glemte helt at vi manglede det i alle andre oplevelser 🙂
Vi fulgte i stor udstrækning dine anbefalinger for ruten, så igen, tusind tak for anbefalingerne. Alt klappede.
Mvh Heidi Elbæk og ungerne.
[Fotos: Elbæk©]
Hej Mette,
Så har vi været afsted og havde en fuldstændig fantastisk tur! Ja, vi har faktisk allerede booket lejligheden til en ny og længere tur i juli.
Jeg tænkte jeg lige ville give dig en tilbagemelding på Super Jeep folkene, idet du skrev det var en ny samarbejdspartner. Meget, meget behagelig og kompetent chauffør der kom til tiden, vidste en masse og endda ville køre forbi en lokal is-producent da vi jo havde en seksårig med – han var så faldet i søvn sidst på dagen, så det sprang vi over – men super fint tilbud.
På vej ned fra gletcheren kørte vi noget mere roligt end off road turen dertil – jeg tænkte det var af hensyn til det ældre britiske par vi have selskab af på Golden Circle turen, men efter frokost kom vi tilbage til en ny jeep da der var opstået et problem med det ene dæk. Det formåede de lige at få klaret, byttet jeep og kørt afsted med den anden på trailer, på de 45 min vi spiste frokost. Jeg er ikke bleg for at danne mig en mening, og bliver meget hurtigt, meget træt ved inkompetence – til gengæld bliver jeg også virkelig begejstret når jeg oplever en så professionel tilgang til tingene som her, så kæmpe anbefaling herfra!
Når vi kommer tilbage i juli vil vi gerne se søpapegøjer, på hvalsafari, riverrafting, samme tur hos Eldhestar, og ny tur med Super Jeep. Vi plejer at være ved at være klar til at komme hjem igen når vi når slutningen af en ferie, men denne gang var vi slet, slet ikke færdige med at opleve. De islandske vidder kan altså noget helt særligt.
Tak for hjælpen! Og tak for at arrangere og sammensætte en så velfungerende tur!
Vh Christina, Nicolai og Natasha Lie
[Fotos: Lie©]
Kære Mette Viberg!
Det var en fantastisk skøn oplevelse – rent faktisk den bedste rejse nogensinde, og der er et stort sammenlignings grundlag. Vi håber på at opleve Island mange flere gange.
.
[Foto: Andersen – Hegedahl©]
Vi har evalueret vor fantastiske rejse til Island.
Vi nåede desværre ikke helt til Landmannalaugur, da vi havde 2 punkteringer inden for 24 timer og vi ikke turde køre på reservehjulet de sidste 25 km dertil, men vendte op til Vik og fik et nyt dæk.
[Fotos: Kent Jensen©]
Hej Mette,
Så er Anna og jeg vendt tilbage fra den mest fantastiske oplevelse på Island.
Vi har kun kæmpe roser tilovers for Islandsrejser i almindelighed, men dig Mette i særdeleshed 🙂 Alt klappede bare fra første færd. Vi var godt forberedte og havde printet de dokumenter du havde sendt os. Vi fik bil og Ipad udleveret uden problemer og fandt rundt uden problemer. Det var fint at have Ipad’en når vi kom ud på steder, hvor vi ikke var helt enige med GPS’en, men den største hjælp var den printede version af din rutebeskrivelse. Du var derfor med os hele vejen rundt og vi sendte mange positive tanker i din retning 🙂
Rideturen var i en klasse for sig. Fordi du havde booket den lange for ”experienced” riders, var vi kun 4 ryttere med på turen – alle de andre kunne vi se var 12-14 stykker, så en lille intim flok, der begav sig op af bjerget til den varme flod. Et par raske galopper blev det også til, så vi kunne godt mærke vi var levende dagen efter.
Vi fik set en masse og alle overnatningerne var lige til UG, så der kommer helt sikkert en næste gang på Island og vi vil helt sikkert bruge jer igen.
Endnu engang tusind tak 🙂
Mange hilsner
Anna og Kirsten Johansen
[Fotos: Johansen©]
Kære Mette ,
Tusind tak for en fantastisk godt planlagt tur til Island – det har været en kæmpe oplevelse for os alle 3. Sikke nogle vilde naturoplevelser, vi fik og i smukt vejr en del af tiden Henrik fik sin biloplevelse
men det gjorde vi andre også – jeg ville næsten ikke afleverer den igen
Jeg håber, at du også har haft en rigtig skøn tur og, at du fik redet på nogle dejlige heste. Jesus – hvor er der mange, og hvor ER de smukke at se på. Det er et smukt og råt land. Vi er virkelig imponerede. Og vi mødte så mange imødekommende og hjælpsomme mennesker. Fedt hotel – det fungerede så godt.
Kh. Marie Jaconsen, Henrik Brix og Lise Jacobsen
[Foto: Jacobsen©]
Hej til Jer…
Vi er nu tilbage efter en helt fantastisk tur til Island 🙂
Alt er gået efter en snor ingen problemer af nogen art, det har været 5 helt fantastisk dage.
…tak for chokoladen i forbindelse med vores sølvbryllup 🙂
Det er bestemt ikke sidste gang vi har været på Island, og vi var alle 4 var enige om, at det var en ferie man ikke ville hjem fra 🙂
Mange hilsner
Steffen, Line, Lasse og Karin Loft Pedersen
[Fotos: Loft Pedersen©]
Hej Mette,
Vil bare fortælle, at vi havde en fantastisk rejse i Island.
Tak for hjælpen med at arrangere turen – det kunne vi ikke have klaret selv 🙂
Venlig hilsen Susanne Thomsen
[Foto: Thomsen©]