Geotermisk snorkling i Kleifervatn
geotermisk snorkling i boblende varme kilder er normalt umuligt, da vandet er alt for varmt, men de varme kilder i bunden af søen Kleifarvatn giver jer mulighed for at gøre netop dette! Søen Kleifarvatn ligger skjult i et fantastisk vulkanske landskab kun ca. 30 minutter uden for Reykjavik. Når I står ved søbredden i jeres tørdragt, vil I sandsynligvis fange et snært af svovl i luften, udledt fra de nærliggende varme kilder, mens I nyder den totale stilhed væk fra civilisationen.
De undersøiske varme kilder i søen Kleifarvatn, der først for nylig er blevet opdaget, ligger omkring en 50 meters svømmetur fra bredden. I søen kan man se de hvide og gule svovl-aflejringer på bunden. Når I kommer tættere på, vil I fornemme omgivelserne omkring jer ændrer sig, i takt med at I nærmer jer de luftbobler der kommer fra søens bund. I vil have følelsen af at svømme rundt i et stort glas “boblende champagne”.
Tilbage på land…
Når I efterfølgende er tilbage på land vil I nyde en forfriskning på kanten af søen inden turen går videre til Seltun, et nærliggende geotermisk område på land. Her finder I kogende muddergryder og farverige svovl-aflejringer. Herefter går turen tilbage til Reykjavik.
Det anbefales, at I medbringer jeres badetøj så I på vejen kan sættes af ved en af Reykjaviks lokale geotermiske pools, hvor I kan slappe af i de varme bade og afslutte dagen på traditionel islandsk vis.
Deltagerkrav:
– Være mindst 150 cm og max 200 cm høj
– Veje mindst 45 kg og max 120 kg
– Være mindst 14 år
– Være fortrolig i vandet og være i stand til at svømme
– Vær i fysisk god form
– Vær klar til at bære en til tider stram og omsluttende tørdragt
– Ikke være gravid
Medbring selv:
– Langærmet undertrøje og lange underbukser
– Tykke sokker
– Egnet tøj til dagens vejr
– Badetøj (hvis du ønsker at blive sat af ved en geotermisk pool efter turen)
Inkluderet:
– Afhentning på hotel tur/retur i Reykjavik
– Guidet snorklingtur i søen Kleifarvatn
– Alt nødvendigt snorkeludstyr
– Varm suppe og lette forfriskninger på søbredden