Vælg en side

Busdagture fra Reykjavik

- nemt og bekvemt
Det majestætiske Gullfoss - foto: Lars Viberg - ISLANDSREJSER

Busdagture fra Reykjavik

Busdagture fra Reykjavik ud til forskellige highlights og aktiviteter er en nem og bekvem måde at opleve Island på. Hvis du er på hotelophold i hovedstaden, Reykjavik, er kombinationen med busdagture den bedste måde at sammensætte din hotelferie, så du også får naturoplevelser med i pakken. Her er både længere ture langs sydkysten med de kendte vandfald, Seljalandsfoss og Skogafoss, den storslåede Vatnajökull og gletsjerlagunen Jökulsárlón, og ikke mindst mange kombinationer af oplevelser i Den Gyldne Cirkel. Der er også spændende kombinationsture, hvor naturoplevelserne krydres med aktiviteter.

Hvad står “Den Gyldne Cirkel” for?

  • Gullfoss – det mægtige vandfald ved Hvitá-elven. Her har man en storslået udsigt over vandfaldet og kan betragte det, både på afstand og høje oppe fra og også helt tæt på, hvor man tydeligt kan fornemme den store kraft fra vandmasserne. Hvitá-elven er også kendt som et godt river rafting spot i en blidere udgave hvor alle kan være med.
  • Geysir – det geotermiske område med den særdeles aktive og storslåede gejser, Strokkur der skyder en vand- og dampsøjle højt op i luften hvert 5. til 8. minut. Gejseren Geysir, der yderst sjældent er aktiv, har på verdensplan lagt navn til betegnelsen gejsere.
  • Thingvellir –  et geologisk og historisk meget spændende område der også er på UNESCO verdensarvlisten. Her kan man se de tektoniske plader mellem Amerika og Europa skilles. Her gan man gå i en slugt mellem pladerne. Stedet er også kendt for at være et af de bedste dykkerspots i verden.

Herunder finder du forskellige udgaver af spændende busdagture fra Reykjavik.