banner-praktisk-information

Inden jeres rejse/ferie til Island

line-pinstripe

Den Islandske valuta

Den islandske møntfod hedder “króne”. Mønter findes i værdierne 100 – 50 – 10 – 5 – 1 kr.
Sedler findes i værdierne 5.000 – 2.000 -1.000 og 500 kr. Alle islandske banker tilbyder veksling af valuta.
OBS: Man kan ikke veksle til islandske krone hjemmefra da de danske banker ikke tilbyder dette. Når I kommer til Island kan islandske kroner hæves i bankerne, bl.a. i lufthavnen, såvel som i pengeautomater (ATM’s) rundt omkring i landet.

line-pinstripe

Kreditkort

Både VISA og MASTERCARD er gangbare i Island på linje med her i Danmark. AMERICAN EXPRESS er ikke så udbredt.

Mobiltelefoner/Internet
Der findes fire mobiloperatører i Island: Síminn, Vodafone, TAL og Nova.
Internet er udbredt på Island på mange offentlige steder, fx caféer, hoteller og lign.

line-pinstripe

Tidszone

Island har Greenwich middeltid (GMT) hele året og ændrer ikke til sommertid.

line-pinstripe

Lægehjælp/medicin

Der er et lægecenter eller et hospital i alle større byer og provinsbyer i Island.
Apoteker hedder “Apótek” og er åbne i almindelig forretningstid.

Nødnummeret i Island er 112

line-pinstripe

Sygesikring

Borgere fra Skandinavien skal fremvise et gyldigt pas i tilfælde af sygdom.
Borgere fra EØS skal have European Health Insurance Card (EU-kortet), ellers skal patienten selv betale fuld pris.
Læs mere om EU Sygesikringskort (det blå kort) HER.

line-pinstripe

Handicappede gæster

Handicappede gæster kan nyde rejsen i Island uden større problemer, hvis rejsen planlægges på forhånd. På alle flyruter til og fra Island findes udstyr og hjælpemidler til handicappede.

line-pinstripe

Drikkepenge

Betjening og moms er uden undtagelse inkluderet i priserne i Island.

line-pinstripe

Elektricitet

Der er 220 v, 50Hz, vekselstrøm i Island.

line-pinstripe

Drikkevand

Drik trygt vand fra hanen – det er blandt det reneseste og klareste i verden.

line-pinstripe

Kørekort

Hvis du har et kørekort fra et EU-land, kan du bruge det i Island.

line-pinstripe

Aldergrænser

Køb af alkohol, natklubber: 21 år. køb af cigaretter: 18 år.
Alkohol butikker (aldersgræse 21 år)
Vínbúðin den butik som har monopol på salg af alkoholiske produkter. Vínbúðin svarer til det svenske Systembolaget. Vínbúðin kaldes i daglig tale gerne ”Ríkið” eller ”ÁVR”.

line-pinstripe

Klima

Selvom Golfstrømmen har en positiv indvirkning på klimaet, skal man være forberedt på alle slags vejr på Island. Om sommeren varierer temperaturen som regel mellem +12
og +15 grader, men det er også almindeligt med temperaturer på op mod +20 grader.
Temperaturen om vinteren ligger på omkring +5 og -5 grader, hvilket er varmere, end de fleste tror, men det kan være meget blæsende.

line-pinstripe

Midnatssol/Nordlys

Midnatssolen ses bedst i tiden fra midten af maj til midten af juli på klare nætter i den nordlige del af landet.
Nordlys eller Aurora Borealis, som det også kaldes, kan ses fra september til marts i polarområdet. Vinterdagene er ikke så korte, som man skulle tro. Fra november til februar er der stadig 5-8 timers dagslys hver dag.

line-pinstripe

Fiskegrej og rideudstyr skal desinficeres

Når man fisker i Island kræves det at grejet (stænger, hjul, liner, waders, vadejakke, vadestøvler, fluer, net…) er desinficeret før det må benyttes ved fiskevandet. Ligeledes skal alt rideudstyr (ridestøvler, ridebukser, jakker, hjelm, hatte, handsker, m.m.) også desinficeres.
Dette kan gøres hjemmefra hos en dyrlæge. Der skal således til Island medbringes en stemplet og underskrevet erklæring fra dyrelægen med en liste over de desinficerede dele. Forhør jer evt. hos grejforhandleren vedr. kontakt til dyrlæge der kan anbefales til dette.
Desinficeringen kan også klares ved ankomst til Keflavik Lufthavn og er i de fleste tilfælde langt billigere end i Danmark. Her henvender man sig til Told og anmoder om denne service – man behøver ikke at advisere forud. Det tager 15-20 minutter (afhængig af hvor meget grej der skal desinficeres).
Prisen i lufthavnen er pr. maj 2015:
5 første emner: ISK 4.900,- (ca. DKK 260,-)
Pr. efterfølgende emne: ISK 300,- (ca. DKK 15,-)

line-pinstripe

Kæledyr

Indførsel af kæledyr er ikke tilladt, med mindre det er godkendt af Landbrugsministeriet, og at man opfylder de betingelser der er stillet af regeringen vedrørende indførsel af kæledyr og hundesæd.

line-pinstripe

Pas

Alle passagerer skal vise officielle legitimationspapirer ved afgangs-gaten, dvs. pas, kørekort eller id-kort fra de pågældende oprindelseslande eller fra det land, hvor de har fast bopæl.

line-pinstripe

Tax-free indkøb

Alle udenlandske gæster i Island kan få refunderet den moms, der lægges til prisen ved indkøb. Refundering medfører generelt at detailprisen går 15% ned, såfremt man rejser fra Island inden 3 måneder efter at købet er foretaget. Købsprisen skal være mindst ISK 4.000 (inkl.moms) pr. forretning. Alle varer (undtagen uldvarer) skal forevises tolderne inden der checkes ind. I Keflavík lufthavn gælder dette kun tax-free fakturaer, hvor tilbagebetalingsbeløbet overstiger ISK 5.000. På alle andre fakturaer fås momsen refunderet kontant i Landsbanki Íslands filial i afgangshallen.

Rejsende fra Danmark til Island er det tilladt, afgiftsfrit, at medbringe:
1 liter spiritus og 1 liter vin og 6 liter øl eller
3 liter vin og 6 liter øl eller
1 liter spiritus og 9 liter øl eller
1,5 liter vin og 9 liter øl eller
12 liter øl.
Derudover 200 cigaretter eller 250 g tobak.
Fersk kød og æg må ikke medbringes til Island.
Da Island er et ikke EU-land gælder reglen at der toldfrit må indføres varer for kr. 3.250,- til Island til Danmark.
Læs mere om bl.a. toldregler HER.

line-pinstripe

Helligdage

Kontorer, banker og de fleste forretninger er lukkede på disse dage:

Nytårsdag: 1. januar
Skærtorsdag
Langfredag
Påskedag
2. påskedag
Første sommerdag: Første torsdag mellem 19. og 25. april
Arbejderbevægelsens internationale kampdag: 1. maj
Kristi Himmelfartsdag
Pinsedag
2. pinsedag
Nationaldag: 17. juni
Jul: 25. og 26. december

line-pinstripe

Ferie, rejser, kør-selv ferie, grupperejser, aktiviteter