Vælg en side

VIDUNDERLIGE ISLAND

Vores egen 8 dages grupperejse
Søpapegøjer/lunder - Fotos: Lars Viberg - ISLANDSREJSER

Grupperejse til Island

Vidunderlige Island – en rundrejse i højsæsonen

grupperejser IslandI mere end 10 år har vi haft det vi uden at blinke drister os til at kalde for den bedste grupperejse til Island – Vidunderlige Island. En rundrejse i højsæsonen hvor du oplever noget af det bedste Island har at byde på, i hænderne på vores særdeles kompetente og selvfølgelig dansktalende guide / rejseleder!
.

Grupperejser til Island

Vores helt egen grupperejse

Denne tur er ligeledes vores egen tur og ikke én hvor vi blot booker jer ind på en fælles skandinavisk tur med skandinavisktalende guide hos en anden udbyder. Vi siger kvalitet frem for kvantitet.

I bor på dejlige hoteller i en fin blanding af komfort og upgrade hele vejen rundt – og hotellet i Reykjavik er 4-stjernet. Også maden betyder meget for os, så læn jer tilbage efter en skøn dag I island og få serveret de gode menuer vi har valgt til jer på hotellerne rundt på ruten. Mere om dette under “Inkluderet/ikke inkluderet.”

Mange grupperejser er med store grupper, på helt op til 45 deltagere eller flere…, blot for at få prisen lidt ned. Det synes vi er for mange. Vi har således max. 30 deltagere med på vores ture!

I starter jeres grupperejse til Island med at bliver afhentet af vores guide i lufthavnen i Keflavik – nemt, trygt og bekvemt.


.

Grupperejser til Island - Vidunderlige Island med dansktalende rejseleder
Musik komponeret/spillet af Emil Viberg

Bilferie i Island - et hurtigt overblik

Et hurtigt overblik…

  • Flybilletter med Icelandair – fra Kastrup
  • Rundrejse i bus med dansktalende guide
  • Overnatning 7 nætter på værelser med eget bad & toilet (komfort/upgrade)
  • 7 x morgenmad
  • Aftensmad på ankomstdagen 
  • 5 x middage (3-retters) på hotellerne rundt på ruten
  • Besøg på LAVA vulkancenter
  • Sejltur på Jökulsárlón gletsjerlagune
  • Præsentation af islandske hestegangarter

grupperejser Island med ISLANDSREJSER

Grupperejser til Island med dansktalende guide - ISLANDSREJSER

6. – 13. juli 2024 

Turen er garanteret (kun 6 pladser tilbage)

Grupperejser til Island med dansktalende guide - ISLANDSREJSER

Kr. 22.995,- pr. person i dobbeltværelse
Kr. 21.495,- pr. person i triple-værelse 

Tillæg for enkeltværelse i forhold til dobb.værelse kr. 5.990,-
(begrænset antal enkeltværelser).

REJSEFOREDRAG OM ISLAND
Gratis inspirerende rejseforedrag om Island.
Se mere/tilmeld her.

Når du trykker på FORESPØRG/BESTIL kommer du til vores kontakt-formular med en let forståelig vejledning.

Vi flyver med Icelandair

……..Klik på pilen herunder for at åbne

Dagsprogram
Hotel ôrk og grupperejser til IslandDag 1: Ankomst – Hveragerdi

Flyafgang fra Kastrup om eftermiddagen d. 6. juli afgang kl. 16:50. Ved ankomst til Keflavik, hvor jeres grupperejse til Island starter, vil I blive modtaget af vores kyndige guide i Keflavik lufthavn. Herfra kører I til jeres hotel i Hveragerdi, der ligger ca. 100 km. fra lufthavnen. På vejen vil der være et stop med spisning af aftensmad – inden I ankommer til første hotel – og der er selvfølgelig inkluderet dette måltid i jeres grupperejse. Når I ankommer til hotellet, kan I bruge aftenen til en gåtur i området – eller blot slappe af på hotellet og evt. tage en badetur i deres swimmingpool eller hottubs.
Overnatning i Hveragerdi på Hotel Örk.


Det mægtige Skogafoss er blot en af de mange storslåede seværdigheder på denne dag.Dag 2: Geysir – Gullfoss – Skogar – Sydkysten – Vik

Fra Hveragerdi starter vi turen med at køre mod det storslåede vandfald Gullfoss, og området Geysir med den fantastiske gejser Strokkur, der skyder en vandsøjle højt op i vejret med få minutters mellemrum. Området er fyldt med talrige andre varme kilder og kogende mudderpøle.

Et stykke nede mod sydkysten skal vi besøge det spændende vulkancenter LAVA. Her skal vi se en interaktiv udstilling og også en lille film om vulkanerne i området. Vi fortsætter langs sydkysten og stopper for at beundre vandfaldene Seljalandsfoss (hvor man kan gå bag selve vandfaldet) og det majestætiske Skogafoss. Turen fortsætter til området ved Dyrhólaey, hvor der er et rigt fugleliv og masser af søpapegøjer om sommeren. Dagen slutter med middag og overnatning på et lækkert hotel i den lille by Vik, hvor der er tid til at slappe af efter en begivenhedsrig dag. Eller måske I har lyst til en aftengåtur til den sorte strand eller op til kirken med udsigt over området.
Overnatning + middag på Hotel Kria.


Glæde jer til en sejltur mellem isbjerge på Jökulsárlón gletsjerlagune!Dag 3: Vik – Skaftafell – Jökulsárlón – Höfn

Fra Vik går turen videre mod øst og vi krydser området Eldhraun, den største masse af lava der nogensinde har flydt ud på jordens overflade. Herefter kommer vi til den lille by Kirkjubæjarklaustur (heldigvis også kaldet Klaustur), der i det 12. århundrede var hjemsted for et katolsk kloster. Turen fortsætter over Skeiðarársandurs, en 1000 kvadratkilometer stor smeltevandsslette mellem gletsjeren Vatnajökull (der er større end Sjælland) og kysten og videre til Europas største nationalpark Skaftafell.

Herefter til den fantastiske Jökulsárlón gletsjerlagune, hvor vi ser isbjerge blive født i en evig strøm fra Vatnajökull gletsjeren – den største gletsjer i Europa. Her skal vi på en skøn sejltur mellem isbjergene i lagunen – en uforglemmelig oplevelse! Hen over hele dagen kan vi nyde den storslåede udsigt over den mægtige gletsjer Vatnajökull.
Vi kører det sidste stykke mod den lille havneby Höfn – også kendt som “Hummer-hovedstaden”, hvor vi skal spise middag og overnatte. Om aftenen er der tid til en gåtur i området – og nyde udsigten til Vatnajökull og de mange gletsjertunger, der snor sig gennem landskabet.
Overnatning + middag på Hotel Höfn. 


Vandfald ved Østfjordene på grupperejse til IslandDag 4: Höfn – Østfjordene – Egilsstadir 

Vi kører fra Höfn gennem Almannaskard-passet, hvor vi stopper og beundrer den majestætiske kystlinje og fuglelivet. Herefter fortsætter vi til de tårnhøje bjerge, der står lodret i havet og danner de storslåede Østfjorde. Turen op langs Østfjordene er utrolig smuk med de høje bjerge på den ene side og vandet på den anden side. Og turen går ind og ud ad fjordene og vi bliver hele tiden mødt af et nyt syn. Vi stopper undervejs og nyder naturen og roen i de smukke fjorde og små byer. Det sidste stykke af turen går op gennem bjergene mod Egilsstadir, der med sine ca. 2.200 indbyggere er den største by ved Østfjordene.
Her skal vi overnatte på et hotel midt i byen – hvor der også er middag om aftenen. Mulighed for at gå en tur på egen hånd i området før eller efter middagen.
Overnatning + middag på Hotel Valaskjalf i Egilsstadir.


Der er masser af geotermisk aktivitet og seværdigheder ved Myvatn. Der bliver også tid til et skøn varmt bad i Myvatn Naturbade.Dag 5: Dettifoss – Mývatn – Akureyri

På vej til Mývatn kører vi først over det enorme højlandsørkenplateau, før vi tager en afstikker til det mægtige vandfald Dettifoss, der er Europas mest kraftfulde vandfald. Vi besøger det spændende geotermiske område ved Namaskard med sine boblende og dampende mudderpøle og levende farver. Tæt på ligger det skønne Mývatn Nature Baths, som er en mini-udgave af Blue Lagoon. Her er der mulighed for at bade for jer, der ønsker dette. Mývatn er kendt for de spektakulære lavaformationer ved Dimmuborgir, pseudokraterne ved Skutustadir og den meget berømte elv LaxáMývatn er også kendt for at her er flere arter af ænder end noget andet sted på jorden, og med meget forskelligartet fugleliv i almindelighed.

På vejen til Akureyri gør vi et stop ved det storslåede Godafoss vandfald (oversat: Gudernes vandfald), inden vi kommer til den næststørste by i Island og hovedstaden mod nord. Akureyri har nogle af de fineste træbygninger i landet, smukt restaureret til deres oprindelige pragt. Der er også et stort udvalg af museer, butikker og hyggelige caféer i byen.
Hotellet I skal bo på ligger lidt syd for selve byen i et stort naturområde, der indbyder til en gåtur eller måske et bad i hottub’en på hotellet.
Overnatning + middag i Akureyri på Hotel Kjarnalundur.
Forslag til aktiviteter: Bade i Mývatn Nature Baths (arrangeres i samarbejde med jeres guide)


Udover storslået natur oplever vi denne dag at komme tæt på de charmerende og seje islandske heste.Dag 6: Akureyri – Skagafjördur – Borgarfjördur

Turen fra Akureyri og videre mod vest byder på majestætiske bjerge og smalle passager før vi kommer til Skagafjördur, der er kendt for hesteopdræt. Her får vi en introduktion af den unikke islandske hest, der har en særlig femte gangart kaldet tölt. Vi kører videre mod byen Blönduós, der er bygget på begge sider af den populære lakseelv Blanda med øen Hrútey, der er et beskyttet naturområde.
Vi krydser Holtavörduheidi-plateauet og kører gennem det fascinerende landskab. Vi kommer forbi Grabrok vulkankraterne, før vi kommer til Borgarfjördur, hvor næste overnatning er i selve Borgarnes by. Hotellet ligger helt tæt på fjorden og der er gode muligheder for at gå ture i området.
Overnatning + middag på Hotel Borgarnes.


Endnu en dag fyldt med seværdigheder - her de smukke Hraunsfosser i Borgarnes-området.Dag 7: Borgarfjördur – Thingvellir – Reykjavik

I dag vil vi komme til at opleve de frugtbare områder ved Borgarfjördur på vores vej mod de maleriske Hraunfossar og Barnafoss vandfald og Deildartunguhver, den kraftigste varme kilde i verden. Herefter fortsætter vi mod søen Thingvallavatn, der er Islands største sø, og Thingvellir Nationalpark (på UNESCO’s verdensarvsliste), stedet hvor de tektoniske plader mellem Europa og Amerika mødes – eller nærmere skilles, hvilket tydeligt opleves på stedet. Herefter kører vi til verdens nordligste hovedstad, Reykjavik, og hvis tiden er til det, så kører vi en lille rundtur i byen – inden I bliver sat af ved jeres sidste hotel. I Reykjavik er resten af dagen til fri disposition – og her er mulighederne mange: fx oplev Hallgrimskirken, Harpa (kulturhuset ved havnen) og hovedgaden med sit pulserende liv, fyldt med spændende butikker, hyggelige caféer og gode restauranter. En hvalsafari kan også passes ind denne eftermiddag/aften – eller alternativt næste formiddag.
Overnatning i Reykjavik på Fosshotel Reykjavik.
Forslag til aktiviteter: Besøg Flyover Iceland, Whales of Iceland eller andre museer i Reykjavik.


Tid til hjemrejse, fyld med indtryk fra vidunderlig Island.Dag 8: Reykjavik – Hjemrejsedag

Nyd morgenmaden på hotellet og formiddagen til lidt mere sightseeing i Reykjavik, inden turen går til lufthavnen i Keflavik efter en skøn grupperejse til Island. Herfra venter en flyvetur tilbage til Danmark over Nordatlanten.
Afgang fra Keflavik er kl. 16:30 med ankomst til Kastrup kl. 21:40.

Inkluderet/ikke inkluderet

Inkluderet i jeres grupperejse til Island – VIDUNDERLIGE ISLAND:

  • Flybilletter med Icelandair – fra Kastrup (6. juli kl. 16:50 – retur fra Island kl. 16:30 lokal tid med ankomst til Kastrup kl. 21:40 dansk tid)
  • Rundrejse i bus med dansktalende guide
  • Overnatning 7 nætter på værelser med eget bad & toilet (komfort/upgrade)
  • 7 x morgenmad
  • Aftensmad den første aften
  • 5 x middage (3-retters)
  • Besøg på LAVA vulkancenter
  • Sejltur på Jökulsárlón gletsjerlagune
  • Præsentation af islandske hestegangarter

Ikke inkluderet:

  • Frokost (hver dag)
  • Middag i Reykjavik er på egen hånd (så har I friheden til at bruge tiden i Reykjavik som I ønsker det)
  • Drikkevarer til måltiderne (ud over vand og kaffe/te)
  • Valgfrie aktiviteter (Mývatn Geotermiske Naturbade, hvalsafari + evt. entréer i Reykjavik)

 

Gode råd og anbefalinger


Vi anbefaler at I er i god tid med booking af vores populære “Vidunderlige Island” grupperejser, da de ofte bliver hurtigt udsolgt.

Udover den praktiske information vi følger op med i vores rejsedokumenter ifm jeres grupperejse til Island, foreslår vi at I kigger forbi vores side “NYTTIG VIDEN
Se siden HER.

KUNDERNE SIGER…

Uopfordrede frivillige udtalelser og anmeldelser af VIDUNDERLIGE ISLAND grupperejsen med ISLANDSREJSER:

Vi var begge meget glade for turen, og som tiden går, fremstår Island, som et af vore fineste rejsemål.
Landet er fantastisk – meget stort – meget smukt og meget dramatisk.
Island er en SANDSELIG rejse, med oplevelser af den vældige natur, storm og regn, naturkræfternes indvirken på landskabet, og ikke mindst en lydmæssig oplevelse, med de store stille vidder og den voldsomme larm ved vandfaldene.
Tak for en fantastisk oplevelse, med en rigtig god rejseleder.
Mange venlige hilsner Niels og Tove Johansen

Jeg syntes det var en rigtig god tur med masser af flot og barsk natur.
For mig at se var det en fordel, at der var færre turister, da det alt andet lige gav meget kort ventetid ved seværdigheder og at det var muligt at få gode skud med kameraet.
Jeg vil forslå, at der er lidt længere tid ved badet i Myvatn. Jeg tror de fleste af os nemt kunne have brugt ½ time mere.
Elin er en god fortæller og gav os masser er info om Island.
Endnu en gang tak for en god tur.
Hilsen fra Jørgen Thomsen

Det var en rigtig godt planlagt og velgennemført tur. Jeg vil især nævne, at sejlturen mellem isbjerge var en fantastisk oplevelse.
Elin er en meget sød og behagelig person med en charmerende humor og en enorm viden, som hun gavmildt delte ud af.
Hun var hele tiden et skridt foran, så hun havde styr på om attraktioner, restauranter mv. havde åbent og om vi havde mulighed for at købe frokost, bruge toilet osv. Ligesom hun dagligt orienterede os om forventede vejr, så vi kunne tage højde for påklædning.
Mange hilsner Jytte Kongebro Guldager

Tak for en rigtig dejlig og vel tilrettelagt tur.
Vi har haft en fantastisk rundtur og oplevet så meget. Corona har ændret en del i vores plan, men i disse underlige tider er det jo med at tage ja-hatten på.
Elin var fantastisk til at fortælle om natur og alt mulig andet i Island.
Så mange tak fra os.
Hilsen fra Anna og Henning

“Vi har haft en alle tiders tur, Island rundt, dels på grund af Islands vidunderlige natur, og dels- men ikke mindst på grund af vores guide, Niels, som beredvilligt øste af sin viden om Islands geografi, geologi , historie og sociale forhold, krydret med hans humor. Det fungerede fint med at køre fra hotel til hotel og man var hver aften mæt af indtryk og oplevelser”.
Venlig hilsen Lisbet Ring-Hansen og Helge Scholz

“Vi havde en meget fin tur i enhver henseende. Virkelig godt program, gode hoteller, meget fin forplejning i de middagsmåltider, der var inkluderet, dygtig og meget hjælpsom rejseleder, som også fortjener stor ros for en tilføjelse til programmet på dag 6, hvor vi fik mulighed for at se ned i et vulkankrater ved Grabrokargigar (hed det vist).
Forlængelsen af opholdet i Reykjavik viste sig at være ekstra bonus, derved at vi også fik mulighed for en byrundtur til fods med City Walks, Reykjavik. Det tager et par timer og KAN VARMT ANBEFALES, hvis man har mulighed for det”.
Mvh Vibeke Overlund og Per Klitt Jensen

“Det var en meget vellykket tur, en rigdom af meget forskelligartede landskaber, behagelig bus, gode rejsefæller og først og fremmest var Niels fuld af viden og han og Jens havde også sans for og kendskab til spændende sider ud over de kendte. Jeg vil foreslå, at man indlægger mulighed for en koncert og rundvisning i Harpa, det er jo et mesterværk.
Tusind tak for tilrettelæggelsen, det er bestemt ikke sidste gang jeg tager til Island”.
Venlig hilsen Helle Høyrup

“Det var en helt igennem fantastisk oplevelse, og det bliver i hvert fald ikke sidste gang jeg tager til Island. Rigtigt spændende og varieret program og stor ros til Niels og chauffør Jens, som ikke var blege for at tage afstikkere væk fra hovedvejen og give os et par ekstra oplevelser hvor det var muligt”
Mvh. Birthe Falk

“Kommet hjem efter denne fantastiske rejse til vidunderlige Island kan vi kun give mange roser til jeres bureau for dette arrangement. Alt klappede og fint team med Niels og Jens (guide/chauffør). Gode hoteller og bus med god plads da vi var 25, et godt antal af flinke folk. Vi anbefaler til alle vi kender. Selv efter hjemkomsten kan vi stadig ikke glemme den smukke rejse – måske skulle man flytte til Island.”
Hilsen fra Alice og Keld, København/Roskilde

“Det var en stor oplevelse at køre hele vejen og opleve Island!!! Og, ja guiden Fanny var skøn. Hun var en fantastisk historiefortæller om stort og småt, om trolde, landskaber, historie, krige, konger, geologi, heste, familier, osv. En fornøjelse at lytte til, man blev helt opslugt af det. Og krydret med små anekdoter fra hendes eget familieliv.  Og hotellerne var fint valgt, og med de skønneste udsigter – 1000 tak for det. Vi kan kun anbefale turen med jer”.
Kh Helle og Annika Nielsen, Allerød

Anmeldelser og udtalelser for rejser til Island med ISLANDSREJSER

 

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Mette Viberg - medejer af ISLANDSREJSER og FÆRØERNEREJSER Lotte Fisker - rejsekonsulent hos ISLANDSREJSER Pia Jørgensen - medarbejder hos ISLANDSREJSER
Det er oftest Mette, Lotte eller Pia, der tager telefonen, når du ringer. På kontoret er også Lars, der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk og danskejet rejsebureau
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.

52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk 

 

 

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Mette Viberg - medejer af ISLANDSREJSER og FÆRØERNEREJSER Lotte Fisker - rejsekonsulent hos ISLANDSREJSER Pia Jørgensen - medarbejder hos ISLANDSREJSER
Det er oftest Mette, Lotte eller Pia, der tager telefonen, når du ringer. På kontoret er også Lars, der står for hjemmeside, årsmagasin, fotos mv.
ISLANDSREJSER er et helt igennem dansk og danskejet rejsebureau
med kontor lidt nord for Aarhus – drevet med stor kærlighed og kendskab til Island og Færøerne. Læs mere om os HER.

52 40 40 77 | mail@islandsrejser.dk