Fakta om Island-rejser-ferie
Geografi…
Island har en befolkning på ca. 325.000.
Landets hovedstad er Reykjavík, og de største provinsbyer er Hafnarfjörður, Keflavík og Akureyri.
Omkring 11 % af Island er dækket af is.
Kystlinjen er 4.970 kilometer lang og er domineret af mange fjorde, hvoromkring hovedparten af byerne også er placeret. Island er delt i otte regioner: Höfuðborgarsvæðið, Reykjanes, Vesturland, Vestfirðir, Norðurland vestra, Norðurland eystra, Austurland og Suðurland. Islands største byer er Reykjavík, Kópavogur, Hafnarfjörður, Akureyri, Garðabær, Keflavík, Mosfellsbær, Akranes, Selfoss.
Befolkning…
Ifølge Landnámabók har Island været beboet siden ca. 874, hvor den norske høvding Ingólfur Arnarson som den første bosatte sig permanent. Andre havde tidligere besøgt øen og overvintret, men ingen havde bosat sig. I løbet af de næste århundreder bosatte folk af primært nordisk og gælisk oprindelse sig på Island. Fra 1262 til 1944 var Island først en del af Norge og derefter Danmark.
I dag bor befolkningen stort set langs kysten, og ca. 93 % af indbyggerne bor i byerne, deraf 60 % i området omkring Reykjavík, dvs. ca. 201.000 personer. Flugten fra land til by har tidligere været et stort problem, men nu har 47 af 79 kommuner uden for hovedstadsområdet igen fået flere indbyggere. Der er en stabil, positiv befolkningstilvækst i seks af de otte regioner, og det er kun vestfjordskommunerne, der har et faldende indbyggerantal.
Natur…
Island er placeret i et geologisk aktivt område, også kaldet et hotspot, på Atlanterhavsryggen. Da kontinentalpladerne på dette sted flytter sig væk fra hinanden, brækker Island midtover langs en linje fra sydvest til nordøst med op til 2 – 3 cm om året. Men samtidig vokser øen også, da de mange aktive vulkaner hele tiden tilfører nyt materiale. Hekla er den mest kendte islandske vulkan.
Islands seneste vulkanudbrud skete kort før midnat lørdag den 20. marts 2010 i en 1 km lang kløft mellem gletsjerne Eyjafjallajökull og Mýrdalsjökull, som ligger i nærheden af Vík í Mýrdal ca. 180 km syd for Reykjavik og øst for Heimaey. Som følge af den megen geologiske aktivitet har Island også mange gejsere.
Den store geotermiske kilde Geysir har lagt navn til betegnelsen gejser. På grund af den store geotermiske aktivitet har de fleste islændinge adgang til billig varme og varmt vand.
Den Blå Lagune…
Den Blå Lagune består af damme med varmt, mineralholdigt saltvand fra undergrunden. Dammene får tilført vand fra et geotermisk kraftværk, som ikke kan pumpe lige så meget vand tilbage i undergrunden, som det pumper op. Derved er der opstået et affaldsproblem, som løses ved, at man hælder det overskydende varme vand i nogle lavninger, som så er blevet til det område, vi i dag kender som Den Blå Lagune.
Dammene er omgivet af lavasten og sorte sandstrande og er et af de mest besøgte turistmål i Island. Den Blå Lagune ligger på halvøen Reykjanes ved Grindavík i det sydvestlige Island nær Keflavik ca. 50 km sydvest for Reykjavík. I området holdes temperaturen konstant på 37-39°. Vandet har et højt indhold af hvidt kiseller og svovl. Temperaturen holdes konstant ved at regulere, hvor meget varmt vand er hældes i dammene. Det overskydende varme vand føres ud i en fjerntliggende dam via en rørledning.
På grund af mineralindholdet i vandet i Den Blå Lagune skulle badning være særdeles godt mod psoriasis og gigt. Ved et af bassinerne ligger en klinik, der har specialiseret sig i netop psoriasisbehandling. Undersøgelser har vist, at bakterier fra mennesker dør, når de kommer i vandet. Desuden heles sår hurtigt i vandet. Vandet bør dog ikke drikkes, da det kan være sundhedsskadeligt.
Geysir…
Store Geysir er en geotermisk kilde i Haukadalur i det sydvestlige Island. Det er verdens ældste aktive gejser, og den har givet navn til alverdens gejsere.
Geysir blev nævnt første gang i 1294, da et jordskælv nedsatte dens geologiske aktivitet. En del år senere var den aktiv for derefter igen at ligge stille hen. I 2000 var der et jordskælv i området, og siden da har Store Geysir igen været i udbrud, dog kun et par gange om dagen og kun i op til 10 meters højde. I årene før 1294 blev vandhøjden målt til 60 meter.
Hele området i Geysir Nationalpark er geotermisk aktivt, f.eks gejseren Strokkur, der er i udbrud hvert femte minut med en 20 m høj vandsøjle. Det er ikke tilladt at campere i Geysir-området.
Hallgrímskirkja…
Hallgrímskirkja er med sit 74 m høje særprægede tårn Reykjavíks vartegn. Fra tårnet er der udsigt over byen, og i klart vejr kan man se helt til Snæfellsjökull. Kirken er opkaldt efter digteren Hallgrímur Pétursson og tegnet af arkitekten Guðjón Samúelsson, der også har tegnet katedralen i Akureyri.
Kirken blev først indviet efter 40 år i 1986. Foran kirken står en statue af Leif den Lykkelige (år 970-1020). Kirkens stil forbinder den islandske naturs fjelde, gletsjere, gejsere og de store vidder med arkitekturen. Hallgrímskirkens kor er et af Islands bedste og er internationalt anerkendt.
Vulkaner…
Hekla er en 1.491 m høj kegleformet vulkan, en såkaldt stratovulkan. Den ligger på koordinaterne 64.0° N, 19.7° W i regionen Suðurland på den sydlige del af Island ca. 110 km øst for Reykjavík. Fjeldet ligger i nærheden af det fredede område Landmannalaugar.
På islandsk betyder Hekla hætte eller hat, og Heklas top er ofte indhyllet i et tykt lag skyer – en hætte – deraf navnet. På dansk er ordet “Hekkenfeldt” afledt af “Heklafjeldet”, så når man siger “skrub ad Hekkenfeldt til”, siger man faktisk “skrub til Hekla”.
Ifølge folketroen var Hekla et sted, hvor heksene mødtes med Fanden. I 1647 skrev den italienske munk Julius Cæsar Recuptus, at Hekla er nedgangen til helvede, og at Gud har ladet nedgangen være åben til skræk og advarsel for syndere. Vulkanerne på Island omtales ikke meget i sagaerne, da også vikingerne troede på, at vulkanerne var ren ondskab.
Mývatn…
Mývatn (Myggesøen) er del af kommunen Skútustaðahreppur og et naturreservat i det nordøstlige Island ca. 50 km syd for Húsavík. Søen har mange bugter og ca. 40 øer, og den ligger 278 m over havet i et vulkansk aktivt område med specielle lavaformationer i nærheden af Krafla-vulkansystemet, og der er flere vulkankratere i og ved søen.
Selvom Mývatn ligger i højlandet, har egnen omkring Mývatn altid haft relativt mange indbyggere, hvilket formodentlig skyldes søens rige dyreliv. Ved bygden Reykjahlíð i den nordlige del af Mývatn har man fra 1960 til 1990 udvundet moler af molerslam. Værket og dets 100 arbejdspladser blev lukket af hensyn til miljøet.
Ved Krafla ligger vulkankrateret Viti (som betyder helvede) med en kratersø i bunden samt et geotermisk kraftværk. Seneste udbrud i Krafla var i 1984. Mývatn har sit navn fra de store myggesværme af overvejende harmløse dansemyg, der findes om sommeren. Disse myggesværme er fødekilde for søens mange fisk og fugle.
Om sommeren kan man i to perioder á 14 dage observere store, søjleagtige, sorte sværme af dansemyg over søen. De underjordiske varme kilder og søens lave dybde på 2-5 meter medfører en rig produktion af plankton, der giver gode livsbetingelser for insektlarver, fisk og fugle. Søen er i øvrigt et af verdens bedste yngleområder for ænder som strømand, islandsk hvinand og islom. Den store kugleformede, grønne moskuglealge Kúluskítur, Aegagropila linnaei, der er 15 cm i diameter, findes kun i Mývatn og i den japanske sø Akan, dog ses den også andre steder i en mindre udgave.
Reykjanes…
Reykjanes er en støvleformet halvø, der ligger sydvest for Reykjavík. På halvøen er der en bemærkelsesværdig bro, der strækker sig over Graven Álfagjá i nærheden af Grindavík.
Graven markerer skillelinjen mellem den euroasiske og nordamerikanske kontinentalplade. Broen blev bygget i 2002 og er opkaldt efter Leif den Lykkelige, som var den første europæer, der opdagede Nordamerika ca. 500 år før Christoffer Columbus.
Þingvellir…
Þingvellir er en nationalpark i det sydlige Island. Þingvellir betyder ”vikingernes tinge”, og her samledes islændingene for første gang i år 930 for at løse stridigheder og vedtage nye love.
Þingvellir var nationens mødested i hele 868 år frem til år 1798, hvor danskerne opløste tinget. Landets øverste ledelse var Altinget, der havde hovedsæde på Þingvellir. Altinget var både en lovgivende og dømmende forsamling. På tinget blev der udarbejdet løsningsforslag til konflikter rundt i landet.
Oprindeligt samledes Altinget i de sidste 14 dage i juni måned, men senere blev det lavet om, så der var samling i en uge i begyndelsen af juli måned. På dette historiske sted blev den islandske republik udråbt den 17. juni 1944.
I 2004 blev stedet fredet af UNESCO.
Ud over sin historiske betydning er Þingvallir også kendt for sit interessante geologiske landskab. Tingstedet er omgivet af tusinde år gamle stejle stenvægge og vulkansk lava fra den tid Tingvallavatn opstod gennem en sprække mellem kontinenterne . I området, der blev udråbt til nationalpark i 1928, er der mange jordskælv. Det er muligt at dykke mellem de to kontinentalplader. Vandet er krystalklart ferskvand. Flere virksomheder i Reykjavík arrangerer dykkerture til området. Stedet regnes for et af de bedste dykkersteder i verden.
Vatnajökull…
Vatnajökull, der er beliggende i Nationalparken Vatnajökull, Suðurland i det sydøstlige Island, er Islands største gletsjer. Vatnajökull har et areal på ca. 8.100 km². Gletsjeren er helt op til 1.000 m tyk, men den gennemsnitlige tykkelse er ca. 400 m.
Under Vatnajökull ligger nogle af Islands mest aktive vulkaner. Den 100 km lange og 15 km brede Grímsvötn er en af de mest kendte og samtidigt en af de farligste. Siden 1902 haft den haft mere end hundrede udbrud.
Som det er tilfældet med mange af de andre islandske gletsjere, blev Vatnajökull dannet for ca. 2.500 år siden. I Landnamstiden i det 9. århundrede var gletsjeren betydeligt mindre end i dag.
I det 13. århundrede begyndte den såkaldte Lille istid, der varede indtil det 20. århundrede. I den periode udvidede Vatnajökulls areal sig betydeligt.
I de senere år er Vatnajökull i lighed med de fleste andre gletsjere blevet mindre. Der kan være flere grunde, og de globale klimaforandringer (drivhuseffekten) og de seneste års vulkanske aktiviteter kan være nogle af dem.
Islandske heste…
Den islandske hest er efterkommer af de heste, vikingerne bragte med sig, da de bosatte sig på Island i år 1000-1100. De medbragte heste var forskellige i udseende og farver, og der er derfor en stor farvevariation i den islandske hesterace.
Igennem tiderne har det barske klima på Island formet hesten til en kompakt, nøjsom og hårdfør race. Befolkningen på Island har været helt afhængige af hesten til transport såvel som til arbejds- og slagtedyr. Omkring 1920 påbegyndte man en stambog over hestene på Island.
Efter anden verdenskrig blev store dele af hestenes arbejde overtaget af jeeps og traktorer.
I dag bruges hestene, når får og flokke af mere eller mindre vilde heste skal drives sammen. De bruges også stadig som slagtedyr. Deruder bruges de til konkurrence- og turridning, og hestene er noget af det, Island er mest kendt for rundt om i verden.
(Kilde: Wikipedia)
